Abort eller et delebarn mere?

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Anonym skriver:

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Jeg ville få en abort.

Jeg ville beholde barnet 

Anonym skriver:

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Ville få en abort 

Anonym skriver:

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Jeg ville snakke med faren, og høre hvad hans mening evt er.

Hvis han på ingen måde er interesseret i et barn lige nu/et dele barn, så ville jeg ikke beholde.

Men hvis han er med på den og vil støtte og bakke op om det, så ville jeg beholde barnet.

Jeg har også et barn fra tidligere forhold, og ønsker mig endnu et barn så meget, at jeg efterhånden er begyndt at overveje om et regnbuebarn kunne være en mulighed. - Og det er jo alt andet lige også et delebarn. 

Jeg stod for år siden i samme situation. 

Jeg gik på min videregående uddannelse, havde et fuldtids barn alene, og blev gravid efter en tur i byen med en fyr der slet ikke var gearet til flere delebørn. 

Jeg valgte at få en abort og ved at det var det rigtige valg (for mig og min søn)  

her 4 år efter, er jeg i fast forhold, hus, bil, og min kæreste og jeg ønsker os brændende et barn sammen. 

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Det er en stor beslutning, som kun du kan tage 

Stil dig selv følgende spørgsmål:

• Har du overskud og råd til et barn mere?
• Har du lyst til at være alenemor til to?
• Hvordan vil det påvirke din datter?
• Hvordan vil en abort påvirke dig?

Anonym skriver:

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Jeg stod i den situtation for to år siden. Jeg var ren udsagt utrolig ulykkelig. Jeg har et barn fra tidligere forhold og jeg ønskede som dig heller ikke flere. Slet ikke med en jeg på forhånd ikke skulle have et forhold med. 

Jeg følte mig ikke klar til at tage et barn mere som alene mor og følte ikke på daværende tidpunkt at jeg havde resurserne til en mere. 

Men samtidigt med det, vidste jeg også hvad jeg fik fjernet og det skar mig så meget i hjertet når mit barn kiggede på mig. For h*n vil jeg sku ikk være foruden.  Men var bare ikke det sted i livet til en mere. 

Jeg fik en abort og det var pis hammerne hårdt, for vidste med tiden vil jeg gerne mit barn sku ha en søster/bror MEN ikke nu. 

Jeg lod mig komme igennem den hård tid inden- mens-efter i mit tempo og dagen idag er jeg glad for at jeg lyttede efter min hjerne og ikke hjertet (forstå mig ret) 

Jeg ønskede heller ikke et barn til verden med den mand der var faren, det ku jeg ikk byde barnet heller og igen vidste jeg hvordan mit barn har haft det svært med at være delebarn .. 

Men husk - KUN DIG - kan mærke efter hvad du skal gøre. 

Som du ka høre - kørte der rigtig mange ting rundt i hovedet på mig.

Kun du kender dit overskud og din lyst til et barn mere.

Så sæt dig ned en aften inden for længe og tænk tingene igennem.

Har du lyst og overskud til et barn mere?

Har du lyst til at have et samarbejde kørende faren de næste mange mange år?

Hvor hårdt vil en evt. abort tage på dig? 

Der er ikke noget facit - kun du ved hvad der er det rigtige for dig og din familie. Snak evt. med en god veninde eller din mor og hvis du seriøst overvejer at beholde barnet også faren.

Håber du kommer frem til den rigtige beslutning for dig/jer.

Anonym skriver:

Hej

Jeg er anonym så længe jeg er i tvivl om min beslutning..

Har fundet ud af, at jeg trods p-piller er blevet gravid.. Jeg er totalt i vildrede med hvad jeg skal gøre

Det er "bare" med en B-ven, og jeg har allerede en datter fra et tidligere forhold.. Jeg har ikke lyst til flere delebørn..

Men samtidigt kan jeg næsten ikke bære tanken om en abort..

Nogle der har stået i en lignende situation? Eller har nogle gode råd?

Nu kommer jeg nok til at lyde rigtig kold. 

Men jeg ville få en abort, ja en abort er skide hård, men ærligt, man kommer videre. Jeg har selv fået to aborter inden for kort til (ikke fordi jeg ønskede det, men fordi der var noget galt med babyerne) og det var forfærdigt, men man kommer videre. 

Jo jeg kan da godt tænke over hvad der kunne havde været, måske især fordi jeg faktisk gerne ville havde haft børnene og de var meget planlagte, men det er ikke i mine tanker hver dag, jeg slår ikke mig selv i hovedet og tænker at jeg jo kunne havde prøvet for muligheden for at få et rask barn var der, men jeg kunne ikke være sikker. 

Det korte af det lange, jeg ville ikke sætte et barn i verden med den viden at det 100% blev dele barn. En abort er ufed, men den ødelægger ikke dit liv forevigt.