Hvordan scorre jeg hende

Hej Alle

Jeg har en veninde, som jeg er blevet smask forelsket i....men tror slet ikke hun har øje for mig på den måde, derfor sørger jeg hjælpe hos jer kvinde, hvordan åbner jeg hendes øjne

Men først lidt historie, så i bedre kan vurdere det.

Vi lært at kende hinanden for 20 år siden, da hun på det tidspunkt var min bedste vens kæreste....på det tidspunkt så jeg hende selvfølgelig ikke med de øjne som jeg ser hende i dag. Jeg havde selv kæreste, og vi sås som par, og havde det sjovt sammen som par. Vi sås nok hver uge i 4 år, og havde det alle 4 sjovt sammen. Da min ven slog op med hende, mistede jeg kontakten til hende (var selvfølgelig venner med hende over Facebook), og tænkte ærligt talt ikke mere over det....da der som sagt ikke var følelser i det, og jeg selv havde kæreste.

Siden da har vi begge to fået børn, været igennem en skilsmisse, haft kæreste osv.

Vi har engang imellem de sidste 5 år løbet ind i hinanden, og snakket om det kunne været hyggeligt at drikke kaffe sammen, og snakke gamle dage...men ikke mere end det.

For et år siden, tog vi os så sammen og fik drukket en kop kaffe, og snakket gamle dage....en dejligt aften, hvor vi bare klikket sammen...men igen vi gik begge ind med den forestilling, at det bare skulle være en hyggelig snak, og ikke mere end det, og hvis vi skulle være noget så var det kun som bekendtskab. (på det tidspunkt har vi begge to kærester, selvom det knager gevaldigt i begge forhold)

Efter den aften skriver vi engang imellem til hinanden, men kun for lige at fortælle hvad så nyt....ikke andet.

I foråret kontakter hun mig så igen, og spørg om vi ikke skal drikke kaffe, for det var så hyggeligt...og jo selvfølgelig for ja det var hyggeligt. Siden der er vi begyndt at ses mere og mere (ca. en gang om ugen)

Vi har også mødt hinandens børn, og de har mødt hinanden....og det klikker også bare, de kan rigtigt godt sammen, og hendes børn er bare vild med mig :-)

Det lyder jo alt sammen godt, og man skulle tænke, det burde kunne udvikle sig til noget mere.....men selvom vi ses tit, kan jeg mærke, at hun ikke er klar til en kæreste, hun siger også at efter bruddet i foråret med sin eks kæreste, har hun brug for at finde sig selv, prioritere sine egne behov, børn og veninder. Omvendt fortæller hun mig også, at jeg betyder rigtigt meget for hende, og hun håber ikke vi nogensinde mister kontakten igen (også selvom vi skulle få nye kærester, som hun siger)....jeg er blevet hendes bedste ven fortæller hun, og hun kan mærke i sin krop at hun virkelig nyder at være sammen med mig.

Vi har ikke kysset, men holdt i hånden, og giver ofte hinanden et kram. Hendes børn og hende selv har også tilbragt 2 feriedage sammen med mine børn og mig.

Alt i mens er jeg bare gået og blevet mere og mere forelsket i den dejlige kvinde der står foran mig....men også mere og mere frustreret over hvordan jeg skal gribe det an, for jeg ønsker mere, og håber jeg på en eller anden måde kunne få hendes øjne til åbne sig.

Jeg har selvfølgelig sendt hende blomster på hendes fødselsdag, og prøvet små ting...uden at virke anmassende (altså udnytte situationen til forkæle hende, når muligheden har budt sig...altså være en gentlemand...og nej det ikke en påtaget rolle, hun ved godt jeg er sådan)

Men hvad gør jeg....håber i kvinder vil hjælpe mig, i kende trods alt en kvinde bedre end vi mænd gør ;-)

Håber i vil hjælpe mig...og tusind tak hvis i vil

Puha, den kan være svær..

Min første tanke er, er du klar til afvisningen hvis hun ikke har det på samme måde? Kan I fungere som venner, hvis du fortæller hende om dine følelser og hun ikke gengælder dem?

Hvis du ikke mener det vil kunne fungere, er du så klar til at løbe risikoen for at miste hendes venskab?

Hvis du føler så meget for hende, at du er klar til det..

Så er min tanke, at du simpelthen er nødt til at sige det.. Rent ud.. Find en aften hvor børnene ikke er tilstede, sørg for hyggelige og rolige omgivelser og ikke for mange forstyrrelser, og så simpelthen sig til hende stille og rolig at du er gået hen og har fået romantiske følelser for hende.. Fortæl hende at hun ikke skal føle sig presset til at svare eller reagere på det med det samme, hvis hun ikke er klar til det. Vær opmærksom på om hun har brug for tid til at bearbejde det eller om hun kan give dig svar på sine egne følelser med det samme.

Jeg håber du finder ud af noget, og ønsker dig al held og lykke

Årh ... 

Hvorfor skulle hun dog ikke falde for dig... 

Jeg ved ik lige hvad jeg kan skrive, for tænker lidt at du må gå stille frem uden at skræmme hende. (Netop som du gør nu). 

Men tænker osse at du kunne lufte tanken for hende ved evt at spørge ind til om du kunne være hendes type.. Om hun ville kunne falde for en fyr som dig. 

Hvis hun direkte selv nævner at det kunne hun godt, så kunne du jo fortælle hende dine følelser for hende en stille aften over kaffe/vin  

Inviter hende ud uden børn, koncert, bio og middag, rødvin og hjemmelavet mad, hvad i nu er til, der er intet som en date hvor man kan se manden har gjort noget ud af at planlægge det og gøre sig lækker for ens skyld. Så falder hun sikkert for dig, eller ihvertfald får øjenene op for at du er en mand og ikke bare en ven. 

Anonym skriver:

Hej Alle

 

Jeg har en veninde, som jeg er blevet smask forelsket i....men tror slet ikke hun har øje for mig på den måde, derfor sørger jeg hjælpe hos jer kvinde, hvordan åbner jeg hendes øjne

 

Men først lidt historie, så i bedre kan vurdere det.

 

Vi lært at kende hinanden for 20 år siden, da hun på det tidspunkt var min bedste vens kæreste....på det tidspunkt så jeg hende selvfølgelig ikke med de øjne som jeg ser hende i dag. Jeg havde selv kæreste, og vi sås som par, og havde det sjovt sammen som par. Vi sås nok hver uge i 4 år, og havde det alle 4 sjovt sammen. Da min ven slog op med hende, mistede jeg kontakten til hende (var selvfølgelig venner med hende over Facebook), og tænkte ærligt talt ikke mere over det....da der som sagt ikke var følelser i det, og jeg selv havde kæreste.

 

Siden da har vi begge to fået børn, været igennem en skilsmisse, haft kæreste osv.

 

Vi har engang imellem de sidste 5 år løbet ind i hinanden, og snakket om det kunne været hyggeligt at drikke kaffe sammen, og snakke gamle dage...men ikke mere end det.

 

For et år siden, tog vi os så sammen og fik drukket en kop kaffe, og snakket gamle dage....en dejligt aften, hvor vi bare klikket sammen...men igen vi gik begge ind med den forestilling, at det bare skulle være en hyggelig snak, og ikke mere end det, og hvis vi skulle være noget så var det kun som bekendtskab. (på det tidspunkt har vi begge to kærester, selvom det knager gevaldigt i begge forhold)

Efter den aften skriver vi engang imellem til hinanden, men kun for lige at fortælle hvad så nyt....ikke andet.

I foråret kontakter hun mig så igen, og spørg om vi ikke skal drikke kaffe, for det var så hyggeligt...og jo selvfølgelig for ja det var hyggeligt. Siden der er vi begyndt at ses mere og mere (ca. en gang om ugen)

 

Vi har også mødt hinandens børn, og de har mødt hinanden....og det klikker også bare, de kan rigtigt godt sammen, og hendes børn er bare vild med mig :-)

 

Det lyder jo alt sammen godt, og man skulle tænke, det burde kunne udvikle sig til noget mere.....men selvom vi ses tit, kan jeg mærke, at hun ikke er klar til en kæreste, hun siger også at efter bruddet i foråret med sin eks kæreste, har hun brug for at finde sig selv, prioritere sine egne behov, børn og veninder. Omvendt fortæller hun mig også, at jeg betyder rigtigt meget for hende, og hun håber ikke vi nogensinde mister kontakten igen (også selvom vi skulle få nye kærester, som hun siger)....jeg er blevet hendes bedste ven fortæller hun, og hun kan mærke i sin krop at hun virkelig nyder at være sammen med mig.

Vi har ikke kysset, men holdt i hånden, og giver ofte hinanden et kram. Hendes børn og hende selv har også tilbragt 2 feriedage sammen med mine børn og mig.

 

Alt i mens er jeg bare gået og blevet mere og mere forelsket i den dejlige kvinde der står foran mig....men også mere og mere frustreret over hvordan jeg skal gribe det an, for jeg ønsker mere, og håber jeg på en eller anden måde kunne få hendes øjne til åbne sig.

 

Jeg har selvfølgelig sendt hende blomster på hendes fødselsdag, og prøvet små ting...uden at virke anmassende (altså udnytte situationen til forkæle hende, når muligheden har budt sig...altså være en gentlemand...og nej det ikke en påtaget rolle, hun ved godt jeg er sådan)

 

Men hvad gør jeg....håber i kvinder vil hjælpe mig, i kende trods alt en kvinde bedre end vi mænd gør ;-)

 

Håber i vil hjælpe mig...og tusind tak hvis i vil

Jeg ville fortætte som du gør nu, men at mærke hende af og bare være den du er overfor hende. Du lyder jo simpelthen så sød! Udfra det du skriver tror jeg ikke hun er helt afvisende, men bare trænger til at alt er lidt uforpligtende. Som en anden skriver så inviter hende hjem til dig eller på date ude. Lav god mad til hende, grin med hende og fortæl hende at du altså syntes hun er skøn. Det tør jeg vove at påstå at alle kvinder kan lide 

Held og lykke og giv lige en update

Anonym skriver:

Hej Alle

 

Jeg har en veninde, som jeg er blevet smask forelsket i....men tror slet ikke hun har øje for mig på den måde, derfor sørger jeg hjælpe hos jer kvinde, hvordan åbner jeg hendes øjne

 

Men først lidt historie, så i bedre kan vurdere det.

 

Vi lært at kende hinanden for 20 år siden, da hun på det tidspunkt var min bedste vens kæreste....på det tidspunkt så jeg hende selvfølgelig ikke med de øjne som jeg ser hende i dag. Jeg havde selv kæreste, og vi sås som par, og havde det sjovt sammen som par. Vi sås nok hver uge i 4 år, og havde det alle 4 sjovt sammen. Da min ven slog op med hende, mistede jeg kontakten til hende (var selvfølgelig venner med hende over Facebook), og tænkte ærligt talt ikke mere over det....da der som sagt ikke var følelser i det, og jeg selv havde kæreste.

 

Siden da har vi begge to fået børn, været igennem en skilsmisse, haft kæreste osv.

 

Vi har engang imellem de sidste 5 år løbet ind i hinanden, og snakket om det kunne været hyggeligt at drikke kaffe sammen, og snakke gamle dage...men ikke mere end det.

 

For et år siden, tog vi os så sammen og fik drukket en kop kaffe, og snakket gamle dage....en dejligt aften, hvor vi bare klikket sammen...men igen vi gik begge ind med den forestilling, at det bare skulle være en hyggelig snak, og ikke mere end det, og hvis vi skulle være noget så var det kun som bekendtskab. (på det tidspunkt har vi begge to kærester, selvom det knager gevaldigt i begge forhold)

Efter den aften skriver vi engang imellem til hinanden, men kun for lige at fortælle hvad så nyt....ikke andet.

I foråret kontakter hun mig så igen, og spørg om vi ikke skal drikke kaffe, for det var så hyggeligt...og jo selvfølgelig for ja det var hyggeligt. Siden der er vi begyndt at ses mere og mere (ca. en gang om ugen)

 

Vi har også mødt hinandens børn, og de har mødt hinanden....og det klikker også bare, de kan rigtigt godt sammen, og hendes børn er bare vild med mig :-)

 

Det lyder jo alt sammen godt, og man skulle tænke, det burde kunne udvikle sig til noget mere.....men selvom vi ses tit, kan jeg mærke, at hun ikke er klar til en kæreste, hun siger også at efter bruddet i foråret med sin eks kæreste, har hun brug for at finde sig selv, prioritere sine egne behov, børn og veninder. Omvendt fortæller hun mig også, at jeg betyder rigtigt meget for hende, og hun håber ikke vi nogensinde mister kontakten igen (også selvom vi skulle få nye kærester, som hun siger)....jeg er blevet hendes bedste ven fortæller hun, og hun kan mærke i sin krop at hun virkelig nyder at være sammen med mig.

Vi har ikke kysset, men holdt i hånden, og giver ofte hinanden et kram. Hendes børn og hende selv har også tilbragt 2 feriedage sammen med mine børn og mig.

 

Alt i mens er jeg bare gået og blevet mere og mere forelsket i den dejlige kvinde der står foran mig....men også mere og mere frustreret over hvordan jeg skal gribe det an, for jeg ønsker mere, og håber jeg på en eller anden måde kunne få hendes øjne til åbne sig.

 

Jeg har selvfølgelig sendt hende blomster på hendes fødselsdag, og prøvet små ting...uden at virke anmassende (altså udnytte situationen til forkæle hende, når muligheden har budt sig...altså være en gentlemand...og nej det ikke en påtaget rolle, hun ved godt jeg er sådan)

 

Men hvad gør jeg....håber i kvinder vil hjælpe mig, i kende trods alt en kvinde bedre end vi mænd gør ;-)

 

Håber i vil hjælpe mig...og tusind tak hvis i vil

Okay......jeg synes slet ikke, du skal blive ved med at gå rundt om den varme grød, hop i med begge ben, hvis hun ikke tager imod (hvilket hun gør, man bliver sgu ikke ved med at tage kontakt og holder ferie sammen, hvis der ikke er noget), så bliver hun smigret og trækker sig lidt, men I skal nok snakke sammen igen. 

Hvad er alternativet? Du bliver ved med at være mr nice-guy, hun begynder at kede sig og finder en bad guy, som du så skal bruges til at græde ud over? Klassisk.

Vis dig som en mand, jeg kunne også have et stort crush på en og sagt det samme som hende, bare for at beskytte mine følelser, men i virkeligheden ville jeg bare gerne tages om og kysses sådan "hey baby, kom her".

Go for it!!!

Hej Alle

Tak for jeres råd.

Jeg har besluttet mig, at fortælle hende det hvordan jeg har det, men give hende tid til at føle efter om hun vil mig.

Jeg vil ikke gå rundt og tænke "hvad nu hvis", og desuden kan jeg mærke det æder mig op inden i, at jeg ikke komme frem med det.

Tusind tak for jeres råd

Anonym skriver:

Hej Alle

 

Tak for jeres råd.

 

Jeg har besluttet mig, at fortælle hende det hvordan jeg har det, men give hende tid til at føle efter om hun vil mig.

Jeg vil ikke gå rundt og tænke "hvad nu hvis", og desuden kan jeg mærke det æder mig op inden i, at jeg ikke komme frem med det.

 

Tusind tak for jeres råd

Pøj, pøj med det

Held og lykke  kom gerne med en up date Hvordan det er gået 

Hej alle

Jeg lovet at komme med en update.

Jeg har nu fortalt mine følelser for hende. Desværre kan hun ikke gengælde dem. Hun havde frygtet jeg følte det for hende, da jeg betyder meget for hende, hun fortalte også at hendes børn, flere gange har spurgt om hun ikke godt ville blive kærester med mig. Men hun har bare ikke de følelser for mig der skal være der.

Hun håber vi stadig kan forblive venner, lige nu ved jeg selvfølgelig ikke om jeg kan det.....det må tiden vise 

Men selvom jeg er mega ulykkelig over det, og synes livet er noget være lort, og uretfærdigt. Har jeg dog ikke fortrudt jeg spurgte, hele mister fodfæste for en stund, og leve livet....end gå over håber på noget hele livet, som man ikke for gjort noget ved.

Tak for alle jeres råd