Hej allesammen.
Jeg er ny herinde og det her er mit første indlæg.
Undskylder på forhånd for et lidt længere indlæg, hvis du ikke har tålmodigheden til at læse det hele så spring ned i bunden til mit spørgsmål 
Jeg er en 30 årig mand som sammen med min kæreste har forsøgt at blive gravide i knap 2 år.
I starten lykkedes det efter 1 måned men desværre endte det i en ufrivillig abort. Min kæreste har PCO hvilket efterfølgende desværre gjorde det sværere for os at blive gravide. Men NU efter 3 inseminationer er det ENDELIG lykkedes!
Så det er jo selvfølgelig fantastisk. Men hele processen har været hårde for os begge 2 - og vi har begge 2 givet hinanden lov til at ryge undervejs fordi alting simpelthen var så svært (ved godt det er dobbeltmoralsk).
Min kæreste er pt på en kraftig nedtrapning og jeg ved at hun inden for kort tid vil være helt stoppet med at ryge (det lykkedes hende sidst). Jeg selv har noget sværere ved det. Har røget siden jeg var 13.
Spørgsmål:
Har i nogle ideer til hjælp til rygestop??
Derudover undre jeg mig MEGET over den manglende information til fædre på internettet. Nærmest alt om rygestop, graviditet osv henvender sig til kvinderne.
Selvfølgelig er det kvinderne der bliver gravide - men jeg ser mig selv som en lige så stor part af projekt baby/familieliv/opvækst som jeg ser min kæreste og det gør mig ærlig talt lidt frustreret ikke at kunne finde det vilde der henvender sig mod kommende fædre.
Kender i nogle sider? Har hentet appen FAR, som virker fint nok - men den er slet ikke uddybbende nok synes jeg 
Anmeld
Citér