Sige det, uden at såre hende...

jeg har også været den der ikke kunne, hvor min søster skulle meddele det to gange. 

Første gang tog jeg det ikke så tungt, der havde vi ikke prøvet så længe. 

2 gang ringede hun og fortalte det og min søster græd rigtig meget fordi hun synes det var så synd for os og det var svært at sige det. 

Jeg var rigtig glad for telefon opkaldet, fordi jeg kunne mærke at hun tænkte på os. Efterfølgende blev jeg rigtig trist. Jeg sagde til hende jeg havde brug for at trække mig lidt og ikke blive konfronteret. Min søster snakkede aldrig graviditet, medmindre jeg spurgte ind til det. Det var rart at hun skånede mig. 

Jeg har et meget tæt bånd med min lille niece idag 

Jeg ville enten fortrække tlf opkald eller sms. Ville bestemt ikke have lyst til at høre det face to face. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Du har helt sikkert ret i at man lige skal gennemtænke for hvis skyld man gør hvad. Men vi er jo enormt forskellige - jeg ville eksempelvis være blevet helt knust over sådan en besked og finde det enormt ufølsomt og upersonligt. Forhåbentlig er TS bedst til at bedømme hvad hendes søster har brug for...

Jeg er bange for at jeg i denne situation ikke kan  bedømme det  

Anonym skriver:

Min bror og svigerinde havde lige mistet deres barn i 13. uge da jeg skulle til at fortælle dem at jeg var gravid.

 

Jeg skrev det i et brev til dem - hvor jeg også fortalte hvorfor det blev et brev og ikke ansigt til ansigt. Det afleverede jeg i deres postkasse og sendte så en SMS om at der var brev - en aften efter deres eget barn var puttet. Så kunne de tage det i deres tempo og reagere efter deres følelser.

Hvor er du sød at du tænker på dem og gør så meget ud af det. Jeg håber også at jeg selv kommer frem til en god løsning. 

Falken42 skriver:

jeg har også været der . Husker følelsen da  min bror sagde du skal være faster .. ( igen,  igen  )  Helt ærligt tænkte jeg " røvhul "  først,  og så blev jeg flov over mig selv og mine reaktion og ked af det

Du ved bedst om det skal være face to face eller  en besked .

Under alle omstændigheder bliver hun ked af det på egne vegne og glad på dine  . Nogle gange tager det lige lidt tid at finde glæden frem . Efterhånden tænkte jeg på mine Niecer  og Nevøer som min mulighed for at " få børn  " tæt på  mig. Men det tog altså lige  lidt tid .

 

Ja det er vel nogenlunde på samme måde alle reagerer på, hvilket er jo forståeligt. 

Tak for din besked. 

Anonym skriver:

Jeg er bange for at jeg i denne situation ikke kan  bedømme det  

Uanset hvilken form du vælger, så sig det til hende: At du godt ved at der ikke findes nogen "god måde" at sige det på, men at du gør som du gør, fordi du tror det er det bedste!

Det er og bliver ikke din skyld at din søster er igennem det helvede hun er.  Det er guld værd at du tager så meget hensyn. Få blot plasteret hevet af og fortalt det hurtigt. Held og lykke med det hele!