Samsovning - hvordan er jeres rutiner?

Kære alle samsovende forældre!

Selvom jeg endnu ingen børn har, og der formentlig kommer til at gå et godt stykke tid før jeg får det, er jeg begyndt at overveje, hvordan forskellige ting skal være i dagligdagen med børn, herunder samsovning. Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil praktisere samsovning, men hvordan gør man nu lige det på en praktisk og sikker måde? Her tænker jeg især på, hvis man sover med baby i sin egen seng - barnet bliver højst sandsynligt puttet før man selv skal i seng, så hvad gør I? Lægger I baby i sin egen seng når I putter og tager ham/hende over til jer, når I selv går i seng? Eller kan man godt bare helt undlade at have en tremmeseng (eller anden form for babyseng) og kun bruge sin egen? Og hvordan gør I således ift. sikkerhed (undgår at barnet falder ned fra sengen, bliver for varm, bliver klemt)? Hvis baby fra starten vænnes til at sove lige ved siden af sine forældre, opstår der så nemmere problemer med at få baby til at sove alene undre f.eks. middagslur? Og er det overhovedet forsvarligt at lade baby sove alene i eks. en dobbeltseng (hvis man nu vælger ikke at anskaffe sig en tremmeseng)? Der er masser af tråde om samsovning, men synes endnu ikke jeg har kunnet finde noget omkring fravalg af babyseng. Jeg kan selvfølgelig godt se det sikre i at baby har sin egen seng, men på den anden side er det jo dumt at investere i én, hvis den alligevel aldrig bliver brugt, og hvis man tager sine forholdsregler, kan det vel sagtens gøres sikkert at lade sit barn sove i sine forældres seng.

Håber, nogen har nogle erfaringer at dele ud af!

Knus

CecilieHviid skriver:

Kære alle samsovende forældre!

Selvom jeg endnu ingen børn har, og der formentlig kommer til at gå et godt stykke tid før jeg får det, er jeg begyndt at overveje, hvordan forskellige ting skal være i dagligdagen med børn, herunder samsovning. Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil praktisere samsovning, men hvordan gør man nu lige det på en praktisk og sikker måde? Her tænker jeg især på, hvis man sover med baby i sin egen seng - barnet bliver højst sandsynligt puttet før man selv skal i seng, så hvad gør I? Lægger I baby i sin egen seng når I putter og tager ham/hende over til jer, når I selv går i seng? Eller kan man godt bare helt undlade at have en tremmeseng (eller anden form for babyseng) og kun bruge sin egen? Og hvordan gør I således ift. sikkerhed (undgår at barnet falder ned fra sengen, bliver for varm, bliver klemt)? Hvis baby fra starten vænnes til at sove lige ved siden af sine forældre, opstår der så nemmere problemer med at få baby til at sove alene undre f.eks. middagslur? Og er det overhovedet forsvarligt at lade baby sove alene i eks. en dobbeltseng (hvis man nu vælger ikke at anskaffe sig en tremmeseng)? Der er masser af tråde om samsovning, men synes endnu ikke jeg har kunnet finde noget omkring fravalg af babyseng. Jeg kan selvfølgelig godt se det sikre i at baby har sin egen seng, men på den anden side er det jo dumt at investere i én, hvis den alligevel aldrig bliver brugt, og hvis man tager sine forholdsregler, kan det vel sagtens gøres sikkert at lade sit barn sove i sine forældres seng.

Håber, nogen har nogle erfaringer at dele ud af!

Knus

Vi samsover med vores datter på 3. Vi putter hende i vores seng før vi selv går i seng, og så skiftes vi til at ligge ved hende til hun sover. Hun har stadig sin tremmeseng på hendes værelse, og bruger den kun til at sidde og lege i om dagen engang imellem (den ene side med tremmer er pillet af). Sengen er for lille, hvis hun skulle sove der nu, men vi har ikke set nogen grund til at købe en større seng, når hun aldrig sover på eget værelse (det hænder, men er virkelig sjældent) og så ligger hun sig typisk på sin madres som også er på hendes værelse. Men nu skal min mand til at bygge en ny seng til hende, og så må vi se om hun begynder at ville sove på sit værelse. Hvis ikke er det også helt k@ ">ok! 

Vi nyder for det meste alle tre at ligge sammen, dog er det lidt øv når hun har urolige nætter, fordi så er der arme og ben over det hele og så sover især jeg rigtig dårligt. Men alt i alt giver det os og mest alt min datter en helt særlig tryghed. Jeg er klart fortaler for samsovning selvom det også kan have sine udfordriger. 

Jeg (enlig mor) har altid samsovet med min datter og hun har ikke haft en tremmeseng. For at undgå fald fra sengen pillede jeg i en periode benene af min boxmadras og nu står sengen med ben op ad væggen. Hun sover inderst og er aldrig faldet ud  Da min datter var spæd kendte jeg ikke babynests, men de ser ud til at være en god løsning i starten. 

I min optik er samsovning fantastisk. Mens jeg ammede vågnede jeg dårligt nok, så jeg fik sovet godt. Og min datter får i meget høj grad tanket op på nærvær. Jeg har en god bred seng hvor der er plads til os begge og har aldrig haft problemer med at hun bliver overophedet, mast eller lignende 

Jeg har en søn på 1 år. Vi samsov da han var helt lille spæd. Jeg lå med ham på maven og sov de første 3-4 mdr. Dvs jeg sad op og sov op af en sækkestol og han sov på mig. Det var det eneste der kunne få ham til at sove og slappe af (kolik barn). Da kolikken havde lagt sig efter de her 3-4 mdr ammede jeg ham i søvn og lagde ham så på maven ved siden af mig hvor han sov fint og vågnede kun for amning. Da han blev 6 mdr ca ville jeg ikke amme mere og anskaffede mig en slyngevugge og den puttes han nu i hver dag. Når jeg så går i seng løfter jeg ham over i hans egen tremmeseng. Han sover dårligt i min seng nu. Han har selv "sagt fra" mht samsovning hvilket jeg selv er lykkelig for.

Han samsover stadig med sin far når han er på weekend derhjemme. Det fungerer bedst for dem  

Samsovning er hyggeligt. Men jeg går ind for at stoppe det før de bliver for bevidste. Min mor samsov med mig, jeg slap først da jeg var 12 og det var en kamp uden lige at få mig ind på mit eget værelse fordi min mor altid havde ladet mig sove hos hende. 

Mht sikkerhed så har du som mor en automatisk "stop klods" der gør at du ikke klemmer baby. Du tilpasser dig. Ellers er en babynest en rigtig god ting at have i sengen som baby kan sove i.

CecilieHviid skriver:

Kære alle samsovende forældre!

Selvom jeg endnu ingen børn har, og der formentlig kommer til at gå et godt stykke tid før jeg får det, er jeg begyndt at overveje, hvordan forskellige ting skal være i dagligdagen med børn, herunder samsovning. Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil praktisere samsovning, men hvordan gør man nu lige det på en praktisk og sikker måde? Her tænker jeg især på, hvis man sover med baby i sin egen seng - barnet bliver højst sandsynligt puttet før man selv skal i seng, så hvad gør I? Lægger I baby i sin egen seng når I putter og tager ham/hende over til jer, når I selv går i seng? Eller kan man godt bare helt undlade at have en tremmeseng (eller anden form for babyseng) og kun bruge sin egen? Og hvordan gør I således ift. sikkerhed (undgår at barnet falder ned fra sengen, bliver for varm, bliver klemt)? Hvis baby fra starten vænnes til at sove lige ved siden af sine forældre, opstår der så nemmere problemer med at få baby til at sove alene undre f.eks. middagslur? Og er det overhovedet forsvarligt at lade baby sove alene i eks. en dobbeltseng (hvis man nu vælger ikke at anskaffe sig en tremmeseng)? Der er masser af tråde om samsovning, men synes endnu ikke jeg har kunnet finde noget omkring fravalg af babyseng. Jeg kan selvfølgelig godt se det sikre i at baby har sin egen seng, men på den anden side er det jo dumt at investere i én, hvis den alligevel aldrig bliver brugt, og hvis man tager sine forholdsregler, kan det vel sagtens gøres sikkert at lade sit barn sove i sine forældres seng.

Håber, nogen har nogle erfaringer at dele ud af!

Knus

Nu har vi ikke som sådan besluttet at praktisere samsovning, men da vores den mindst var helt spæd var jeg så angst for at der skulle ske ham noget (har mistet et par gange inden han kom til) det gjorde at jeg synes han var forfærdeligt langt væk i sin egen seng. 

Men han kunne ikke falde ordenligt til ro i vores seng, han roede rundt og var ked af det, vågnede hver halve time om natten, det var et helvede, en nat overgav jeg mig og lagde ham i sin lidt og vi fil begge sovet meget bedre fra den af. 

Det jeg egentligt bare vil sige, er at jeg ikke tror alle børn er skabt til samsovning, så ville ikke lade være med at have en seng til baby, evt bare en lift som står klar i soveværelset. For man bliver desperat efter søvn på et tidspunkt  

Åhh jeg tror lidt det er noget man finder ud af hen af vejen 

Vores første havde kolik... hun sov på mit bryst når hun endelig sov... efter kiropraktoren havde "kureret" hende var det stadig sådan hun faldt i søvn... men vi havde en trammeseng hvor vi havde pillet siden af spændt fast på vores seng lige som en "bed side chrip" 

Med tiden puttede vi siden på og forsøgte at hun sov på eget værelse og det gik også i en periode men hun kom altid ind til os i løbet af natten... det er faktisk stadig sådan at hun kommer ind ved os... eller sover helt inde hos os i perioder når hun har brug for det (hun bliver 4 lige om lidt) 

Hendes lillesøster er født med diagnoser der gjorde at hun skulle sove på siden og ikke måtte kunne komme om på ryggen og med hævet hovedgærdet så hun har fra start sovet i lift eller vugge og så i egen seng.... og hun kan efterfølgende selvom hun godt må ligge normalt nu slet ikke finde ro i vores seng så hun sover i egen seng på dele værelse med storesøster  (når storesøster da sover der pt har hun brug for mor hygge) 

Så vi praktisere lidt hvad man kan kalde "valgfri samsovning" og går efter hvad der fungere bedst for os lige nu  og hvis det ikke længere fungere så laver vi noget nyt 

Vi sov med vores datter i vores seng i starten til hun var 7 måneder, hvor jeg gik i seng samtidig med hende, og derefter måtte vi putte hende i hendes egen, da hun simpelthen ikke sov ordentligt i vores, hun vågnede hver gang vi rykkede os det mindste, og de gange vi ikke vågnede med det samme hun var vågen,var der kæmpe chance for at hun kunne falde ned og slå sig. 

Hendes tremmeseng står helt op af min side af sengen, og der sover hun bare helt fantastisk. Jeg har flere nætter liiiiige prøvet at tage hende over til os, men hver gang må jeg erkende, at det bare slet ikke fungerer for hende. 

Men er rigtig glad for at hun kunne i starten. De første 3 måneder sov hun på min mave hver nat, og det var bare så skønt.

Vi har heller ikke børn endnu, men vi er også rimelig sat op på samsovning, jeg tænker at en form for bedside crib eller en tremmeseng op af egen seng, hvor den ene side er taget af er den bedste løsning. 

CecilieHviid skriver:

Kære alle samsovende forældre!

Selvom jeg endnu ingen børn har, og der formentlig kommer til at gå et godt stykke tid før jeg får det, er jeg begyndt at overveje, hvordan forskellige ting skal være i dagligdagen med børn, herunder samsovning. Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil praktisere samsovning, men hvordan gør man nu lige det på en praktisk og sikker måde? Her tænker jeg især på, hvis man sover med baby i sin egen seng - barnet bliver højst sandsynligt puttet før man selv skal i seng, så hvad gør I? Lægger I baby i sin egen seng når I putter og tager ham/hende over til jer, når I selv går i seng? Eller kan man godt bare helt undlade at have en tremmeseng (eller anden form for babyseng) og kun bruge sin egen? Og hvordan gør I således ift. sikkerhed (undgår at barnet falder ned fra sengen, bliver for varm, bliver klemt)? Hvis baby fra starten vænnes til at sove lige ved siden af sine forældre, opstår der så nemmere problemer med at få baby til at sove alene undre f.eks. middagslur? Og er det overhovedet forsvarligt at lade baby sove alene i eks. en dobbeltseng (hvis man nu vælger ikke at anskaffe sig en tremmeseng)? Der er masser af tråde om samsovning, men synes endnu ikke jeg har kunnet finde noget omkring fravalg af babyseng. Jeg kan selvfølgelig godt se det sikre i at baby har sin egen seng, men på den anden side er det jo dumt at investere i én, hvis den alligevel aldrig bliver brugt, og hvis man tager sine forholdsregler, kan det vel sagtens gøres sikkert at lade sit barn sove i sine forældres seng.

Håber, nogen har nogle erfaringer at dele ud af!

Knus

Jeg samsov med min datter til hun blev 4 mdr. Jeg havde sådan en lille ramme af stof med pap i siderne. Den lå i min seng, inde mod væggen, og gjorde lidt at hun nærmest havde sin egen seng i min seng. Det fungerede rigtig godt indtil hun blev ca 4 mdr, så begyndte vi at forstyrre hinanden rigtig meget når i sov i samme seng. Så hun kom i tremmeseng ved siden af min seng.

Vi havde indkøbt tremmeseng med henblik på, at vores datter skulle sove i den ved siden af sengen.

Men nej. Nu er hun 16 mdr. og sover i smørhullet mellem mor og far. Hun har ikke sovet én eneste gang i tremmesengen. Den står der stadigvæk og kigger bebrejdende på os fyldt op med rod og legetøj. Dyr ekstra opbevaring.

Min kæreste var lidt skræmt i starten ved tanken om, at hun skulle ligge i sengen. Men vi udvidede hurtigt til en større seng, og nu nyder vi alle samsovning. Det er både bekvemt (ammer stadigvæk om natten) og en dejlig fornemmelse, at hun efter en lang dag med institution alligevel bruger størstedelen af tiden i løbet af en dag sammen med os. Selvom hun sover, så søger hun trygheden om natten. Hun var i starten meget skeptisk ved andre mennesker, men den ekstra tryghed har virkelig gjort, at hun har udviklet sig enormt og nu tør at åbne op. Vi er SÅ glade for det og har ikke planer om at stoppe foreløbigt. Den kamp tager vi gerne senere. 

Der er selvfølgelig nogle forholdsregler, man skal tage sig. Ikke for varmt, egen dyne, osv. Og som helt lille nyfødt, kan det være rart, at barnet ligger i en baby nest. Helt instinktivt holder man dog afstand, også i søvne.

Hun har sovet flest lure i barnevognen eller slyngen, men hvis hun skal sove i sengen, så lægger jeg mig oftest med hende. Det giver os begge en velfortjent pause og hyggestund. Og faktisk tror jeg også, det er sundt for mor, at hun bliver tvunget til at slappe af - særligt de første mange måneder. Så fristes man ikke til at vaske op i stedet for at hvile.

Når hun skal puttes til natten, lægger jeg mig ind med hende. Tit forlader jeg hende, når hun sover tungt, og så ligger hun alene i sengen med store puder på gulvet i tilfælde af, hun skulle rulle ned, og en dyne som "kant" oppe på sengen, så hun har lidt ekstra at bestige for at komme ned. Det giver os lige et minut til at nå hende, før hun ender på gulvet. Det har vi dog aldrig oplevet, og nu er hun så stor, at hun selv kan kravle ned, hvis hun vågner. Andre gange går jeg i seng med hende og så ser jeg film og spiser is i sengen med min lille varme mus liggende tæt op ad mig - så hyggeligt!

Ja, man får lidt spark af og til.

Held og lykke med det og godt valgt!

urkraft.bloggersdelight.dk