Hvordan ville i gribe det an?

Min datter på næsten 5 år elsker at være ude og lege. Hvor vi bor ligger der en legeplads lige ude foran haven som vi kan se. Der er måske 5 meter fra havelågen til klatrestativet. 

Her får hun lov til at gå ud selv. Hun har så fået en veninde som bor tre døre fra os (rækkehus)

Nu er vores datter så begyndt at gå med veninden hjem, hvilket hun gerne må, men vi hun skal komme og sige det til os før de går hjem til hende. 

Men det glemmer hun, ved hun ikke gør det bevidst hun tænker bare ikke over det. Jeg ved ikke hvordan jeg skal gribe det an, vi snakkede om at så må hun bare ikke gå på legepladsen alene, men synes det er synd at holde hende der fra. For med andre børn i huset og diverse ting der skal ordnes bliver det begrænset hvor meget hun kan lege der. 

Hun er der ovre nu, og går over for at hente hende om lidt, ved bare ikke hvordan jeg skal få det ind i hendes lille søde hovede hvor vigtigt det er at fortælle hvor man er uden at skælde for meget ud.

vi kender ikke forældrene andet end at vi hilser på dem når vi mødes på p-pladsen, men det bliver aldrig mere end et hej

Jeg husker altid kammeraterne på lige at løbe hjem og sige til deres forældre at de er her. Tænker det er god stil. Du kan måske bede forældrene huske hende på det? Med tiden blir det en vane for hende lige at rende hjem og sige hvem og hvor når hun besøger kammerater. 

Min datter og nabos render også hos hinanden, der smider vi lige en sms at nu er de hos os og omvendt. Måske I også kan lave den aftale med forældrene? Børn i den alder tænker ikke over at sige det

Når min søn har haft nogen med hjem som mindre, har jeg altid lige spurgt om deres mor og far godt vidste at de var hos os. Og hvis ikke, så hjem og spørge om det er ok. 

Men man kan jo ikke regne med at andre gør lige sådan. Jeg sagde til min, at hvis han ikke kunne huske at give besked, så var han ikke stor nok til at rende ud og lege selv/gå med nogen hjem. Det er selvfølgelig surt - men så må hun jo lære det.

Jeg ville ikke forbyde hende at gå ud, men sige at hun ikke kan gå andre steder end legepladsen, så længe hun ikke kan give besked.

Dig og naboerne kunne måske bruge hinanden her. Hver gang en af dem( altså pigerne) glemmer det, får de af vide af den andens forældre, at de lige skal rende hjem og sige,hvor de er. På den måde får "den manglende" besked en konsekvens, nemlig at man er nød til at udsætte legen indtil man har gjort, som man skulle.

Rauw skriver:

Jeg husker altid kammeraterne på lige at løbe hjem og sige til deres forældre at de er her. Tænker det er god stil. Du kan måske bede forældrene huske hende på det? Med tiden blir det en vane for hende lige at rende hjem og sige hvem og hvor når hun besøger kammerater. 

Jeg spørger også veninden om hendes mor og far ved at hun er her, når de er her. 

Men det gælder ikke den anden vej tror jeg, min mand var ovre og hente hende forleden der vidste forældrene slet ikke at hun var der, eller hvad hun hed. 

Da jeg hentede hende idag var det storebroderen der åbnede, og forældrene så tv (går jeg ud fra, det var tændt og der var ingen reaktion da jeg sagde Hej lidt ekstra højt) 

Abrazos skriver:

Min datter og nabos render også hos hinanden, der smider vi lige en sms at nu er de hos os og omvendt. Måske I også kan lave den aftale med forældrene? Børn i den alder tænker ikke over at sige det

Det lader bare ikke til at forældrene overhovedet lægger mærke til hvem deres børn har med hjem. Men måske jeg skal prøve at foreslå det næste gang jeg ser dem. Hvem ved, måske det virker

FruK skriver:

Når min søn har haft nogen med hjem som mindre, har jeg altid lige spurgt om deres mor og far godt vidste at de var hos os. Og hvis ikke, så hjem og spørge om det er ok. 

Men man kan jo ikke regne med at andre gør lige sådan. Jeg sagde til min, at hvis han ikke kunne huske at give besked, så var han ikke stor nok til at rende ud og lege selv/gå med nogen hjem. Det er selvfølgelig surt - men så må hun jo lære det.

Jeg ville ikke forbyde hende at gå ud, men sige at hun ikke kan gå andre steder end legepladsen, så længe hun ikke kan give besked.

Det er det vi har sagt til hende, at hun skal blive på legepladsen. Også har jeg holdt lidt øje for at se hvad hun gjorde, også gik hun med veninden hjem  

rigtig øv for kunne høre min datter sige "jeg må ikke gå så langt væk" hvor veninden blev ved med at sige kom nu bare osv, indtil min datter blev overtalt

har loge forsøgt at forklare hende igen at det er vigtigt at give besked, at hun godt må være der men at vi skal vide hvor hun er

nielsen80 skriver:

Dig og naboerne kunne måske bruge hinanden her. Hver gang en af dem( altså pigerne) glemmer det, får de af vide af den andens forældre, at de lige skal rende hjem og sige,hvor de er. På den måde får "den manglende" besked en konsekvens, nemlig at man er nød til at udsætte legen indtil man har gjort, som man skulle.

 

Men naboerne ved ikke hvornår der er gæster med hjemme, ikke altid ihvertfald. 

Første gang hun gik der over hentede min kæreste hende, der vidste faren ikke at hun var der eller hvad hun hed.

det er lidt utroligt, for de går ligge igennem stuen for at komme hen til værelset og lege 

Anonym skriver:

Det er det vi har sagt til hende, at hun skal blive på legepladsen. Også har jeg holdt lidt øje for at se hvad hun gjorde, også gik hun med veninden hjem  

rigtig øv for kunne høre min datter sige "jeg må ikke gå så langt væk" hvor veninden blev ved med at sige kom nu bare osv, indtil min datter blev overtalt

har loge forsøgt at forklare hende igen at det er vigtigt at give besked, at hun godt må være der men at vi skal vide hvor hun er

Prøv evt at forstå din datter at de kan lege hos jer,  istedet for hun skal man den hjem  

Måske de kan hjælpe