Hej alle.
Jeg er i lidt af en knibe da jeg ikke ved om jeg skal lave en indberetning på min ex kæreste, eftersom at vores barn på 3 er begyndt at sige om morgenen at hvor skal vi hen i dag og kalder mor og far for mormor og morfar. Moderen efterlader konstant de små ( en dreng på10 mdr og en pige på 3 år ) hos hendes forældre, så meget at da jeg spurgte min pige at hvor bor hun svarede hun hos hendes bedsteforældre og jeg bliver konstant mødt med denne undskyldning for ikke at må se dem " min ex har allerede lavet en aftale og den kan ikke aflyses " så som en legeaftale, mormor har inviteret gæster, de skal en tur på stranden og mange flere.
Hver gang jeg siger at så kan jeg komme forbi på en hverdag får jeg svaret nej nej vi kan prøve i næste weekend og så går der tit 3-4 uger mellem jeg ser dem.
Hvad gør jeg, skal jeg lave en indberetning eller er der nogen der har prøver noget ligendende.
Håber på lidt hjælp fra jer.
Mvh den bekymrede far.
Trines svar
Kære bekymret far
Tak for din henvendelse. Sikke en øv situation du er kommet i.
Jeg kan godt forstå at du synes det er bekymrende at pige siger at hun bor hos mormor. Og jeg kan godt forstå at du bliver frustrerer over at der går så lang tid imellem at du ser hende.
Hvordan er jeres forældre ordning? Har I lavet en fast fordeling f.eks. du har hende hver anden weekend?
Jeg tænker at en indberetning er hvis du frygter at din datters trivsel er i fare.
Er den det? Oplever du en pige der har det svært? Som ikke er glad? Som måske pludselig bruger sut/ble igen selvom hun havde smidt den?
Hvis du oplever dette kan du overveje en indberetning. Men jeg vil råde dig til at tage en snak med din x inden. Fortæl hvad du oplever og fortæl at du er bange for din datters udvikling.
Når det så er sagt så er der ikke noget "galt" i at bo for mormor. Faktisk kan det være en fordel hvis din x ikke er så stabil og hvis mormor formår at skabe et trygt hjem med gode rutiner og kærlighed.
Når jeg læser dit brev lyder det ikke som om din datter mistrives men derimod at du mistrives fordi du ikke kan få lov at se hende. Og det synes jeg du skal prøve at gøre noget ved.
En mulighed er at kontakte din kommune med henblik på at få et mægler møde hvor I, din x og dig, kan få lavet en klar aftale i forhold til hvor ofte du kan se din datter.
Hvis det ikke kan lade sig gøre kan du gå i skifteretten med henblik på at få delt eller fuld forældremyndighed over din datter.
Jeg kender desværre ikke nok til reglerne så derfor vil jeg anbefale dig at tage kontakt til en advokat og få hjælp der.
Jeg håber du kan bruge mit råd. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Jeg ønsker dig al held og lykke.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk