Aspergers :'( - jeres historier

Min dejlige dreng på 7 år har fået diagnosen aspergers - i mild grad. De siger han har høj funktionsevne - kun lidt nedsat i forhold til gennemsnittet og med uden indlæringsvanskligheder.

Jeg er knust og går kun og forestiller mig de værste scenarier mht skole, uddannelse, forhold, arbejde - livet som sådan. 

Please giv mig nogle historier fra de virkelige liv med Asbergers... Hvad kan jeg forvente ..?

Anonym skriver:

Min dejlige dreng på 7 år har fået diagnosen aspergers - i mild grad. De siger han har høj funktionsevne - kun lidt nedsat i forhold til gennemsnittet og med uden indlæringsvanskligheder.

Jeg er knust og går kun og forestiller mig de værste scenarier mht skole, uddannelse, forhold, arbejde - livet som sådan. 

Please giv mig nogle historier fra de virkelige liv med Asbergers... Hvad kan jeg forvente ..?

Min barndomsveninde har mild asperger. 

Hun kom i special klasse i 6. Kl og det var guld værd for hende. Hun har gået i gymnasiet med en særlig asperger linje og afsluttet med flotte karakter. Nu går hun på universitetet og er ved at flytte sammen med sin kæreste, som hun har været sammen med i 3 år. - Han har i øvrigt også asperger.

Og så har min datters far også asperger, og lever et helt normalt liv, med god hjælp fra noget medicin.

Havde en kæreste i ca 4 måneder for nogle år tilbage, som havde Asbergers. Han var rigtig sød og sjov, og til dagligt mærkede jeg det ikke, men i enkelte perioder kunne jeg mærke at det var ligesom om at han manglede lidt situationsfornemmelse. Så måtte jeg bare hjælpe ham til at styre i den rigtige retning igen, han var jo godt selv klar over det Men han klarede sig fint i skolen og var yderst intelligent ellers.

Tak for svar det varmer 

jeg så bare min søn i en lille lejlighed alene uden venner med en kat og uden kæreste eller børn �� Og på kontanthjælp grunden manglende uddannelse. 

Dejligt at høre virkeligheden ikke er sådan 

Jeg gik i klasse (en ganske alm klasse) med en helt fantastisk dreng, der havde asperger i mild grad.

Han fejlede absolut ingenting, men havde svært ved øjenkontakt og kunne være meget direkte. Lignede man fx en druknet mus efter en tur i regnvejret, jamen så fik man det også at vide 

Han havde lidt svært ved sine mundtlige eksamener pga presset men årskaraktererne var så flotte og han var meget kompetent.

Han boede dog også på hjem, da hans egen mor ikke magtede opgaven så det havde han næsten altid gjort.

Han blev faktisk en rigtig god ven igennem skolen og kunne absolut ikke mærke forskel på ham og andre.

Han tog en alm uddannelse som os andre og havde asperger i mild form

Jeg har haft en spejderunge med mild aspergs. 

Ja, der var da ting han ikke kunne. Så som en fællesbesked eller to beskeder i en. 

Men noget han kunne var koder! Han var mega klog til det aspergs er bestemt ikke en "dødsdom". Kræver bare alle omfavner det

De fleste mennesker med Aspergers klarer sig ligesom mennesker uden og at din søn ovenikøbet har det i mild grad, gør bare at sandsynligheden for at han vil være meget mærket af det hele sit liv, lille. Selvfølgelig vil han have det og selvfølgelig vil det påvirke ham i situationer, men du skal slet ikke være så bekymret. Mennesker med aspergers kan godt have svært ved at fastholde sociale relationer og aflæse andre mennesker, hvilket jeg nok generelt ser som den største "udfordring", men samtidig ser jeg at de fleste mennesker med aspergers diagnosen  stadig er vellidte i det sociale, dog med besvær med at kigge folk i øjnene for eksempel - men det er jo en absolut mindre detalje. 

Held og lykke med din dreng, du kan godt pakke sådanne bange anelser væk. Aspergers er ikke en forbandelse over hans liv og han skal højst sandsynligvis klare sig på lige fod med mennesker uden diagnosen. 

Jeg kender en dreng med diagnosen. Da han var lille måtte alt indlæres som rutiner. F eks lærte han at tørre køkkenbordet af efter måltider. Da gjorde han det så efter hvert måltid uden undtagelser. Regler og rutiner var viktige for ham. På skolen var han en ørn til alt naturvitenskapeligt og lå mange år foran de andre, men han gad ikke skønlitteratur,  digte, billedanalyse osv. Den slags betyder ikke rigtig noget for ham. Alligevel har han klaret skolen så godt, at han nu studerer på universitetet. Han er i tillæg meget populær hos familiens børn. En rigtig legeonkel.

Hvor er det skønt at høre jeres historier! 

Skriv PB da jeg ikke vil dele offentligt