Skrev for et par uger siden et indlæg ved en kommende fødselssamtale. Den har jeg haft i dag, og det var en virkelig god oplevelse.
Min partner og jeg blev mødt af en sød og lydhør overlæge. Han havde læst og sat sig ind i min journal fra sidste fødsel, og han lyttede til min bekymring omkring min familiehistorik for netop den komplikation for forudsaget mit KS ved første fødsel.
Han laver derfor en fødselskontrakt - det var vigtig for ham at understrege det var en kontrakt, og ikke en plan. I den indgår bla en ekstra skanning i uge 36, hvor de kan se om der er risiko for samme komplikation som sidst, derudover kunne denne læge pege på op til flere steder, hvor han mente min sidste fødsel sidst, skulle være stoppet og gået i semi akut KS. Han får indskrevet i kontrakten, at forekommer der det mindste igen, skal der ikke tages chancer og intet skal trækkes ud. Derudover anbefaldede han, at jeg løbende under næste fødsel skulle ses af en læge ikke kun JM. Det ville han også skrive ind.
Jeg gik derfra med en helt anden ro i maven, hvor jeg følte mig hørt og overbevist om, at der nu bliver taget nogle foranstaltninger, som gør min fremtidige fødsel kan forekomme på en sikker måde for både mig og pigen i maven. Og skulle der opstå komplikationer, bliver der reageret, så det ikke ender akut akut igen, men på en mere stille og rolig måde.
Så nu kan jeg vist godt begynde at slappe af, og nyde min graviditet
Anmeld
Citér