nu må jeg altså lige høre i andre....

jeres søde vidunderlige altid rare babyer...er de begyndt at vise aggresivitet? (hedder det ikke sådan?)

Tiffanie er altså begyndt at hive i hår , sådan for alvor...og kratte...fordi hun kan.

tidligere tror jeg ikke hun helt forstod det når hun hev fat i mit hår, men nu...pyyyh....hun kan skumle ondt, og pludselig hive fat i mit hår, og bare trække til...så hun sidder med kunser af min hovedbeklædning mellem sine fingre...når så hun hårdt får et av, eller et nej...så kommer der den der hidsige lyd ud af hende... og så hiver hun sig selv i håret...hun har ikke så meget endnu, men nok til hun kan få fat...og trækker så jeg er helt bange for hun hiver det af...hvad fanden er det for en voldlig adfær...:(
jeg har da tidligere haft kampe for at holde mit hår fra hende, men dengang virkede det mere tilfældigt...nu er det virkelig for at markere sig, virker det til!

hun er nu også begyndt at sparke til legetøjet...ret godt gået af en bebs som end ikke kan kravle endnu, men hun hiver det op af hendes kasse, ligger det mellem benene og sparker ud til siderne så det flyver afsted...så nu er jeg nysgerrig efter om i andre oplever sådan nogle ting...det er pludselig kommet...eller også er jeg pludselig blevet bevist om at der ligger hjerne bag hendes gøremål....

Hahaha, det er helt det samme her 8D Her blever også kradset og sparket og hevet i hår og jeg synes efterhånden også, det begynder at se mig noget udspekuleret ud. Jeg tror dog ikke, hun forstår at det gør ondt, men mere, at der kommer en reaktion og den vil hun have. Men du godeste, hvor virker det diva'sk, når hun kaster sig bagover i raseri og hiver sig selv i håret, når hun ikke får lov at rive mere i mit eller kradse mig mere i øjnene. Her har volden dog også fået følgeskab af overdreven kælen. Det ene øjeblik raser og skriger hun og det næste aer og kurrer og knuser hun (L). Det er som om, hun generelt er blevet mere bevidst om sine egne handlinger og vores reaktioner på dem. Held og lykke med krigen (H) Knus fra B med blåt øje fra i morges, hvor jeg blev kærligt vækket af en lige højre fra den søde baby med de betænksomme armbevægelser 8D

Ikke rigtigt, nej... Simon er for det aller meste sød, kærlig, tålmodig og bare..sød... - er det mon mest tøsepigerne der er lidt hidsige? Eller måske ikke...? Han hiver da i hår, men det er bare fordi han leger og det hænger lige der og så kan man lige tage fat i det. Han har også bidt lidt, men efter vi er begyndt at sætte grænser for ham (vi siger NEJ! når han er uartig (bider, guffer ledninger og sådanne ting)) er det mere eller mindre holdt op.

Lise - med en vågen baby der ligger inde i sin seng og synger og slår sutten mod sengekanten

Malte hiver i hår - og gud hvor er han lynhurtig!!
Han har luret at han lige kan fange Frejas hår når hun kommer for tæt på, og søde venner hvor kan det dog udløse et helvede! Men på den anden side, så er hun jo ikke altid lige sød med ham, så jeg kan godt forstå at han benytter chancen ;).
Men jeg får små glimt af fremtiden allerede nu: "2 x Wrææææææææææællll!!!" "Moooooar, Malte hiver i hår" "Det var hende der startede" ..... Suk...

Marie - der har lært at holde garnet i behørig aftand fra små klamme babyfingre

ivfmarie skriver:

Malte hiver i hår - og gud hvor er han lynhurtig!!
Han har luret at han lige kan fange Frejas hår når hun kommer for tæt på, og søde venner hvor kan det dog udløse et helvede! Men på den anden side, så er hun jo ikke altid lige sød med ham, så jeg kan godt forstå at han benytter chancen ;).
Men jeg får små glimt af fremtiden allerede nu: "2 x Wrææææææææææællll!!!" "Moooooar, Malte hiver i hår" "Det var hende der startede" ..... Suk...

Marie - der har lært at holde garnet i behørig aftand fra små klamme babyfingre

min elskede gamle dagplejemor sagde faktisk til mig da jeg ventede christian...Trine nu husker du lige, at hvis du en dag kommer ind på deres værelse, og du kan se kasper har bøffet den bette en ordentlig en på sinkadusen...at stikke fingeren i jorden...og jeg fattede ikke en skid, og så forklarede hun, ja for du kan jo ikke se om den bette lige har væltet det tårn som den store lige har brugt 3 timer på at bygge

de ord satte sig bare så hårdt fast, at jeg kan huske dem endnu...det er ikke altid den store, langt fra...men det er tit den store der får skæld ud for noget den bette egentlig har sat i værk...så bare lige en tankestreg fra mig af...lol...jeg har forsøgt at lade storebror forklare inden jeg sprang i luften...hæ hæ...

Loggidut skriver:
de ord satte sig bare så hårdt fast, at jeg kan huske dem endnu...det er ikke altid den store, langt fra...men det er tit den store der får skæld ud for noget den bette egentlig har sat i værk...så bare lige en tankestreg fra mig af...lol...jeg har forsøgt at lade storebror forklare inden jeg sprang i luften...hæ hæ...

Jeg er meget obs på det! Jeg kan nemlig huske en episode fra min egen barndom, hvor storebror og jeg leger, jeg falder og slår mig (ikke storebrors skyld), jeg skriger som en stukket gris (eller en gris der bliver kastreret uden bedøvelse - meget apropros) vores far kommer, og uden at spørge griber han storebror i nakken og smider ham ud af værelset! Jeg kan den dag i dag stadig huske min storbrors udtryk i øjnene da han blev hevet ud "jamen det var jo ikke mig", og jeg vrælede for meget til at sige hvad der skete, og måske var jeg "glad" for at noget fik skylden, for det gjorde jo ondt af h til, og så er det jo rart hvis det kan gå ud over nogen/noget, så jeg sagde aldrig noget til storebrors forsvar.

Marie - nu med dårlig samvittighed... måske sku man sende brormand en bette smsser ;)

[citat][f][småt]ivfmarie skriver:[/småt][/f] [citat][f][småt]Loggidut skriver:[/småt][/f] de ord satte sig bare så hårdt fast, at jeg kan huske dem endnu...det er ikke altid den store, langt fra...men det er tit den store der får skæld ud for noget den bette egentlig har sat i værk...så bare lige en tankestreg fra mig af...lol...jeg har forsøgt at lade storebror forklare inden jeg sprang i luften...hæ hæ...[/citat] Jeg er meget obs på det! Jeg kan nemlig huske en episode fra min egen barndom, hvor storebror og jeg leger, jeg falder og slår mig (ikke storebrors skyld), jeg skriger som en stukket gris (eller en gris der bliver kastreret uden bedøvelse - meget apropros) vores far kommer, og uden at spørge griber han storebror i nakken og smider ham ud af værelset! Jeg kan den dag i dag stadig huske min storbrors udtryk i øjnene da han blev hevet ud "jamen det var jo ikke mig", og jeg vrælede for meget til at sige hvad der skete, og måske var jeg "glad" for at noget fik skylden, for det gjorde jo ondt af h til, og så er det jo rart hvis det kan gå ud over nogen/noget, så jeg sagde aldrig noget til storebrors forsvar. Marie - nu med dårlig samvittighed... måske sku man sende brormand en bette smsser ;)[/citat] Ja, det er jeg også meget obs på. Spørger ham altid roligt, hvad der er sket, så han kan få lov til at fortælle det uden at være bange for at få skæld ud. Ellers siger han jo bare "ik' noget". I dag lå Nanna pludselig på gulvet og græd, og far kom springende og sagde meget bebrejdende: Hvad sker der? Sebastian blev helt stum. Da jeg spurgte roligt om han havde væltet hende, forklarede han, at hun altså havde taget hendes sko osv. Så selvom man bliver forskrækket, så gælder det om at bevare roen. Sebastian er ellers hurtig til at sige: Det var ik' mig. Også selvom han sidder 2 meter fra den der græder :D Ligesom i dag, hvor han kørte med sin nye fjernstyrede traktor, og hjulet pludselig røg af: "Det var ik' mig. Det var fjernbetjeningen!" Marie: Stakkels brormand. Jeg får helt ondt i maven, når jeg forestiller mig hans ansigtsudtryk :'( Knus Line