Min søn på 1 år og 8 måneder er ørebarn. Sindssygt slemt ørebarn, men der er kommet styr på ørerne og alting ser fint ud. Intet væske og ingen betændelse, så søvnproblemerne skyldes ikke ørerne.
Han sover fra kl 20 til kl 6.30-7, så det er lige efter bogen.
Men han sover simpelthen rædselsfuldt om dagen. Han vågner efter 45 minutter uanset om det er i barnevognen eller i sengen, og dagplejemor presser lidt på for at vi skal finde på en løsning.
Han er tydeligt stadig træt, og får nemt kriser i løbet af eftermiddagen hvor han brænder helt sammen. Det er så synd for ham.
Han går til zoneterapi og sover med kugledyne, men det lader bare ikke til at have den store effekt.
Han får kropsterapi, altså faste kropstryk på kroppen, inden han skal sove, efter afvisning fra fysioterapeut, fordi han er meget urolig. Han kan nærmest ikke sidde stille og slappe af.
Har I nogen idéer til hvad man kan gøre? Han nægter at sove videre efter maks 1 time om dagen, og han har brug for det dobbelte minimum.
Anmeld
Citér