Mit barn kan ikke lide mig

Har virkelig brug for luft.. 

Min yngste søn er 6 mdr gammel. Jeg føler ikke han kan lide mig.

han smiler og griner til far og storebror konstant og snakker med folk der snakker med ham osv. Men mig gider han ikke engang kigge på. Han kigger helt bevidst væk fra mig. Han gider ikke engang smile til mig når jeg kommer hjem hvis jeg har været væk. Det er altid far og alle andre der får de glade smil osv. Jeg går hjemme med ham og synes det er nogen hårde dage når jeg ikke rigtig føler at han giver noget igen ��

det kan da ikke være normalt kan det?

Anonym skriver:

Har virkelig brug for luft.. 

Min yngste søn er 6 mdr gammel. Jeg føler ikke han kan lide mig.

han smiler og griner til far og storebror konstant og snakker med folk der snakker med ham osv. Men mig gider han ikke engang kigge på. Han kigger helt bevidst væk fra mig. Han gider ikke engang smile til mig når jeg kommer hjem hvis jeg har været væk. Det er altid far og alle andre der får de glade smil osv. Jeg går hjemme med ham og synes det er nogen hårde dage når jeg ikke rigtig føler at han giver noget igen ��

det kan da ikke være normalt kan det?

Kender godt følelsen fra da vores mellemste vst baby, men med tiden tegnede der sig et andet billede. Kan det tænkes som i mit tilfælde at han kigger efter det som du er optaget af? Den store er jo naturligt lidt mere i centrum, indtil nummer to begynder at fylde mere og mere. Giv dig god tid med ham den lille når i er alene, så skal det nok komme, bare rolig:

Anonym skriver:

Har virkelig brug for luft.. 

Min yngste søn er 6 mdr gammel. Jeg føler ikke han kan lide mig.

han smiler og griner til far og storebror konstant og snakker med folk der snakker med ham osv. Men mig gider han ikke engang kigge på. Han kigger helt bevidst væk fra mig. Han gider ikke engang smile til mig når jeg kommer hjem hvis jeg har været væk. Det er altid far og alle andre der får de glade smil osv. Jeg går hjemme med ham og synes det er nogen hårde dage når jeg ikke rigtig føler at han giver noget igen ��

det kan da ikke være normalt kan det?

Jeg havde lidt samme fornemmelse med min yngste. Jeg tror simpelthen at de i den alder oplever primær omsorgsperson (dig) som en del af dem selv. Da min dreng blev ældre begyndte han også at iagttage mig mere. Som om han var blevet sig selv.

men prøv at sidde med ham på skødet med front mod hinanden, lege sanglege, pege på alt i ansigtet og sige navnene osv. Osv.

Anonym skriver:

Har virkelig brug for luft.. 

Min yngste søn er 6 mdr gammel. Jeg føler ikke han kan lide mig.

han smiler og griner til far og storebror konstant og snakker med folk der snakker med ham osv. Men mig gider han ikke engang kigge på. Han kigger helt bevidst væk fra mig. Han gider ikke engang smile til mig når jeg kommer hjem hvis jeg har været væk. Det er altid far og alle andre der får de glade smil osv. Jeg går hjemme med ham og synes det er nogen hårde dage når jeg ikke rigtig føler at han giver noget igen ��

det kan da ikke være normalt kan det?

Dit barn knuselsker dig, du er hele hans verden og du er den aller vigtigste for ham  Det må være svært at have disse tanker, men jeg kan love dig for, at han elsker dig over alt i verden. Jeg håber du kan få vendt tankerne

Nu er det ikke helt samme situation her. Han vil gerne kigge på mig og pludre. Men han er også optaget af alt andet. Når farmand så kommer hjem så går han helt amok med arme, ben, lyde og han ser meget skarpt på ham. Det kan jeg godt blive lidt jaluox over. Jeg tror et eller andet sted at det er fordi han glor dagen lang på mig og at jeg måske ikke er lige så interessant som det han ikke ser på hele tiden. Måske han bare er så vant til dig at du bare er en del af ham  ☺