Far kan ikke bruges

Min yngste søn er meget mor-syg, eller hvad man nu skal kalde det. Det er mor der er den bedste og han bliver sur og ulykkelig hvis det er far der kommer ind til ham når han fx. sidder i badet og far så vil tage ham op, fordi mor er ved at putte storebror.

Det der så er "problemet" (udover at det er hårdt at være den eneste der dur) er, at far skal have ham og storebror alene natten mellem lørdag og søndag. Hvis lillebror nu vågner, så er jeg bange for at far ikke kan få ham til ro igen. Det er ALTID mig, der har haft vagten om natten, så det er vores egen skyld, men det gør ikke min bekymring mindre. 

Ja, hvad vil jeg egentlig med mit indlæg? Dele mine tanker tror jeg

Anonym skriver:

Min yngste søn er meget mor-syg, eller hvad man nu skal kalde det. Det er mor der er den bedste og han bliver sur og ulykkelig hvis det er far der kommer ind til ham når han fx. sidder i badet og far så vil tage ham op, fordi mor er ved at putte storebror.

Det der så er "problemet" (udover at det er hårdt at være den eneste der dur) er, at far skal have ham og storebror alene natten mellem lørdag og søndag. Hvis lillebror nu vågner, så er jeg bange for at far ikke kan få ham til ro igen. Det er ALTID mig, der har haft vagten om natten, så det er vores egen skyld, men det gør ikke min bekymring mindre. 

Ja, hvad vil jeg egentlig med mit indlæg? Dele mine tanker tror jeg

 

Forstår godt din bekymring....

men har du tænkt på at det måske netop kan være sådan nogle oplevelser der kan få dem tættere sammen?   

Og nogengange bliver man overrasket.... Ment på den måde at det ikke ville være underligt hvis han slet ikke reagere fordi han ved du ikke er hjemme.... Det ved han jo du er til hverdag og at du tager over hvis det er det han helst vil ha

så som sagt forstår godt din bekymring men hvis far ellers er en god far så stol på han godt kan klare det og lillemanden har da kun godt af at blive passet af farmand 

Anonym skriver:

Min yngste søn er meget mor-syg, eller hvad man nu skal kalde det. Det er mor der er den bedste og han bliver sur og ulykkelig hvis det er far der kommer ind til ham når han fx. sidder i badet og far så vil tage ham op, fordi mor er ved at putte storebror.

Det der så er "problemet" (udover at det er hårdt at være den eneste der dur) er, at far skal have ham og storebror alene natten mellem lørdag og søndag. Hvis lillebror nu vågner, så er jeg bange for at far ikke kan få ham til ro igen. Det er ALTID mig, der har haft vagten om natten, så det er vores egen skyld, men det gør ikke min bekymring mindre. 

Ja, hvad vil jeg egentlig med mit indlæg? Dele mine tanker tror jeg

 

Stol nu på at farmand og drengene godt kan finde ud af det når du ikke er hjemme 

sandramor skriver:

Forstår godt din bekymring....

men har du tænkt på at det måske netop kan være sådan nogle oplevelser der kan få dem tættere sammen?   

Og nogengange bliver man overrasket.... Ment på den måde at det ikke ville være underligt hvis han slet ikke reagere fordi han ved du ikke er hjemme.... Det ved han jo du er til hverdag og at du tager over hvis det er det han helst vil ha

så som sagt forstår godt din bekymring men hvis far ellers er en god far så stol på han godt kan klare det og lillemanden har da kun godt af at blive passet af farmand 

Det er ofte nemmere for far at have ungerne alene, for når mor kommer hjem er alt bare lidt værre 

Håber du har ret og at det slet ikke bliver et problem. 

Hck skriver:

Stol nu på at farmand og drengene godt kan finde ud af det når du ikke er hjemme 

De kan sagtens finde ud af at være alene, men frygter lidt om lillebror kan finde ud af at jeg ikke er der om natten. Forhåbentlig vågner han slet ikke, men frygter det godt nok lidt