Hvornår er nok nok ?

Vil høre jer, om hvornår i var sikre. Hvornår var nok nok og i ikke ønskede flere børn. 

Vi troede vi var færdige og jeg sagde jeg ihvertfald ikke skulle have flere, så sikre at vi valgte sterilisation. 

Skal vi gøre det om er det både dyrt og der er ikke så gode chancer for at det vil lykkedes, så behandling er vejen frem. Så måske det bare bliver enden

men hvornår føler man det bare er rigtigt og ikke får lyst til flere, har nok fortrudt valget men kan vi ikke gøre noget ved. Hvordan var i sikre og fik i pludselig også lyst til flere, eller er det bare naturligt at være splittet i disse følelser ? 

Tror man som kvinde kan være ret splittet i det valg....

Herhjemme er manden blevet steriliseret for 2 mdr siden. han er helt og aldeles sikker på han IKKE skal have flere børn, hverken med mig eller andre ...

Jeg er også sikker på at jeg ikke skal have flere børn. Vi er så også i den ældre årgang, manden bliver 41 og jeg bliver 39 i år. Vi har 2 skønne, sunde raske og lækre børn på 2 1/2 år og en på 8 mdr.... ( ja vi ville bestemt gerne have haft dem før, men sådan gik tingene ikke ) 

Jeg kan da mærke at jeg kommer til at savne at være gravid, og fødslen, og så det at have en lille bitte baby der sover hos mig. Elsker at være gravid og er god til det  Men er pisse dårlig til at føde 

Men vi ser også frem til igen at have lidt voksenliv/tid og til at kunne være lidt mere kærester, end de sidste par år, og så gør vores alder det ret nemt for os at sige stop.... 

Jeg tror at hvis du er i tvivl, så er du vel egentlig ikke i tvivl, om at du gerne vil have en mere... 

Jeg tror at kvindekroppen er skruet sådan sammen, så vi aldrig får nok. Vi vil altid opleve perioder med skrukhed, kigger efter barnevogne, savn over småbørn mm, da det simpelthen er vores biologi. Så er der vores logik som ved nogen altid tvivler lidt og andre som helt og aldeles har lukket for tanken om flere børn af forskellige årsager. 

Her har vi tre drenge i alderen 4,5 år til 2 måneder. Og jeg har absolut fået nok  Jeg står overfor at blive steraliseret her til sommer. Jeg har haft min andel af bleer, gylp, kolik, natteroderi mm. Men jeg kommer da helt sikkert til at savne en lille baby, duften , hyggestunderne med en lille sovende på brystet, de første smil mm. Men derfra til at vælge endnu et barn, kommer jeg absolut aldrig hen. Jeg vil i de perioder se på det gode jeg allerede har med tre sunde børn. Det er jo aldrig en garanti at man har en god graviditet eller får et raskt barn i sidste ende. Jeg vil ikke risikere at vende hele familiens liv på hovedet for endnu et barn. Så det vil aldrig komme på tale 

Anonym skriver:

Vil høre jer, om hvornår i var sikre. Hvornår var nok nok og i ikke ønskede flere børn. 

Vi troede vi var færdige og jeg sagde jeg ihvertfald ikke skulle have flere, så sikre at vi valgte sterilisation. 

Skal vi gøre det om er det både dyrt og der er ikke så gode chancer for at det vil lykkedes, så behandling er vejen frem. Så måske det bare bliver enden

men hvornår føler man det bare er rigtigt og ikke får lyst til flere, har nok fortrudt valget men kan vi ikke gøre noget ved. Hvordan var i sikre og fik i pludselig også lyst til flere, eller er det bare naturligt at være splittet i disse følelser ? 

Jeg tror det er helt naturligt at føle sig splittet og særligt som kvinde. 

Jeg er ret sikker på jeg ikke ønsker mere end to børn, men ikke så sikker, at jeg ville vælge at blive steriliseret. Tænk hvis jeg som 35-40 årig higede efter en efternøler. Det kan man aldrig vide :-)

Jeg tror man skal mærke efter om det er en reel lyst til flere børn, eller om man bare er skruk og savner graviditeten, babytiden osv. Jeg tror også kroppen er sådan indrettet at lysten til at forplante sig nok altid vil være der indtil kroppen fysisk ikke kan mere(overgangsalder). (:
Jeg er gravid igen, men nummer 2. Og jeg tænker umiddelbart at 2 børn er fint til os og min kæreste er enig. Jeg har aldrig haft et ønske om en stor familie, måske fordi jeg er vokset op som enebarn indtil jeg blev 12. 

Som de andre skriver, så tror jeg aldrig man som kvinde kan slippe følelsen og lysten til liiiiige en mere... Herhjemme er manden lige blevet steriliseret, vi har 3 børn der spænder fra 6 år til 6 uger... 

Efter den sidste graviditet kan jeg sige, jeg skal IKKE have flere, dette ud fra ren logik, men jeg ved også at 3-4-5 år ude i fremtiden så vil skrukheden melde sig ind i mellem, så der er det godt min mand er steriliseret, så kan jeg logisk igen minde mig selv om, at nej! Vi har 3 skønne, skønne børn, og det er nok :-D

Tak allesammen, jeres svar har virkelig hjulpet mig  

Jeg har haft 3 rådne graviditeter. Den sidste er ikke overstået endnu  Der kommer til at være h.h 25 og 27 mdr imellem mine børn, og det er fint, men ikke fint for min krop. Jeg er ABSOLUT 100% sikker på at jeg ikke vil have flere. Måske jeg engang atter vil opleve at blive skruk, men jeg vil vove den påstand at min fornuft altid vil sige mig at det ikke er en god ide. Jeg og manden er begge 32 år nu, og jeg tror der kommer at gå rigtig lang tid før det skulle hænde sig igen at jeg bliver skruk og på det tidspunkt erklærer jeg os for "for gamle". Måske det var anderledes hvis jeg havde været i start 20'erne ved den første, så havde jeg mere tid.

Jeg glæder mig så inderligt meget til at styrke min krop igen. At kunne alt med mine børn de næste mange år, og ikke være invalideret af en graviditet. Jeg føler at barnløshed/graviditet+komplikationer/babytid+lang amning bare har fyldt ALT i mit hoved de sidste 7 år. Før jeg blev gravid her sidste gang, så var jeg næsten kommet til den konklusion at hvis vi ikke fik en mere (startede ud med at være barnløse, første lavet med ICSI og så rullede bolden bare) så var det egentlig også fint nok, for så slap jeg for graviditets-torturen en gang til.

Måske det er nemmere at sætte et endeligt punktum hvis man har rædsomme graviditeter. Min mand vil ikke steriliseres, fordi hvis nu (og det respekterer jeg fuldt ud) men sådan har jeg det ikke, jeg skal ikke bære flere børn, uanset om min mand skrider/dør eller what ever.

Anonym skriver:

Vil høre jer, om hvornår i var sikre. Hvornår var nok nok og i ikke ønskede flere børn. 

Vi troede vi var færdige og jeg sagde jeg ihvertfald ikke skulle have flere, så sikre at vi valgte sterilisation. 

Skal vi gøre det om er det både dyrt og der er ikke så gode chancer for at det vil lykkedes, så behandling er vejen frem. Så måske det bare bliver enden

men hvornår føler man det bare er rigtigt og ikke får lyst til flere, har nok fortrudt valget men kan vi ikke gøre noget ved. Hvordan var i sikre og fik i pludselig også lyst til flere, eller er det bare naturligt at være splittet i disse følelser ? 

Efter de 2 første var jeg ikke i tvivl , var bestemt ikke færdige med at få børn. En mave følelse . Men efter nr 3 er jeg helt sikker. Er helt færdig med at få børn . Har overhovedet ikke tanker eller følelser om 1 mere .

Anonym skriver:

Vil høre jer, om hvornår i var sikre. Hvornår var nok nok og i ikke ønskede flere børn. 

Vi troede vi var færdige og jeg sagde jeg ihvertfald ikke skulle have flere, så sikre at vi valgte sterilisation. 

Skal vi gøre det om er det både dyrt og der er ikke så gode chancer for at det vil lykkedes, så behandling er vejen frem. Så måske det bare bliver enden

men hvornår føler man det bare er rigtigt og ikke får lyst til flere, har nok fortrudt valget men kan vi ikke gøre noget ved. Hvordan var i sikre og fik i pludselig også lyst til flere, eller er det bare naturligt at være splittet i disse følelser ? 

Var slet ikke sikker på, at jeg skulle have børn, men valgte det alligevel, for så var det jo i det mindste prøvet 

Efter nogle år fik vi en mere, for den første skulle jo ikke være enebarn 

Efter nogle gynækologiske bump på vejen snakkede vi om at prøve en sidste gang, fordi vi var i tvivl - 3 uger senere testede jeg positivt 

Efter den tredje sagde manden stop, og jeg var egentlig også mæt på børn, der sad stadig en nagende tvivl, men det bundede i savnet af den tid og ikke så meget det med at få et barn mere. I ventetiden på at manden tog sig sammen til sterilisation sluttede jeg fred med ikke at få flere børn - og fik et chok, da jeg grædefærdigt stirrede på en positiv test igen  Jeg overvejede for første gang i mit liv en abort, men manden nægtede, så det blev til 4 børn til os - og jeg er nu steriliseret.

Synes egentlig selv, at vi har fået børn med mærkelige begrundelser, men elsket det er de!!