Eksperthjælp: Vil han barnet og familien?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

625 visninger
0 svar
3 synes godt om
10. april 2016

Gitte Sander

Hej. Jeg er i et dilemma. Jeg er gravid i 19. uge med vores første og min kæreste har nu fundet ud af at han ikke kan overskue alt det her med familie, mig, fælleskonto og hvad der alt hører til. Han er startet ved en coach som han har gået ved for et par år siden og han må for hende ikke fortælle mig om han vil det her eller ej, om han vil mig og barnet eller om han ønsker at vi går fra hinanden. Han siger han skal igennem en proces hvor det er ham der er i fokus og jeg bestemmer jeg hvad jeg gør i mellemtiden, ergo er jeg tvunget til bare at gå og vente i uvished hvilket er vildt svært og hårdt da jeg jo gerne bare vil væk herfra hvis han ikke vil mig. Men det må han ikke fortælle mig åbenbart. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Har ikke lyst til at være herhjemme når han er her da jeg får ondt i maven, hjertebanken og græder hele tiden. Han siger jeg ikke støtter ham, men ved ikke hvordan jeg skal støtte ham når jeg føler han skubber mig væk. Graviditeten er han heller ikke interesseret i at snakke om. Føler mig helt overladt til mig selv Hvad skal jeg gøre?



Gittes svar

Hej Camillat,

Jeg synes, at du skal se bort fra det med, at han går hos en coach og hvad hun siger eller ikke siger. Spørgsmålet om han vil dig og barnet og stifte familie ligger jo alene imellem jer to.

Det er klart at du har brug for afklaring, nu hvor du er gravid i 19.uge og at du reagerer kraftigt følelsesmæssigt på så uklar en situation.

Derfor synes jeg, at du skal sige til ham, at det kan du altså ikke vente på, nu hvor du står og venter jeres barn, at du har brug for tryghed og forudsigelighed vedrørende fremtiden.

Uanset hvad han vil deltage i eller ej, er det jo under alle omstændigheder stadig hans barn, og han har ingen interesse i at hans barns mor går rundt med en sådanne usikkerhed i graviditeten, at hun får ondt i maven, hjertebanken og græder hele tiden.

Gør hvad du kan for at skabe tryghed for dig selv og barnet, og gør ham klart, at du har brug for hans klare støtte og support under graviditeten, under og efter fødslen. Uanset om I stifter familie sammen eller ej.

Eventuelt kan han hilse og fortælle det til coachen også ;-)

Når man venter et barn, er det jo nødvendigt at begynde at sætte sig selv mere til side og sætte barnets behov mere i centrum, og ja, det kan jo godt være at det er en længere proces for ham at blive klar til, men samtidigt er det også nødvendigt at levere noget der er tryghedsskabende for sin gravide kæreste, det ansvar må han være voksen nok til at tage.

Mange hilsener,

Gitte

 



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+