Kære alle (kommende) forældre på baby.dk
Jeg er igang med at skrive et projekt om at udvikle en app eller hjemmeside, der skal være behjælpelig, når man skal etablere mødregrupper. Det skal altså være en IT-løsning, der kan supplere sundhedsplejerskerne i deres arbejde, hvis man som forælder gerne vil etablere skræddersyede mødregrupper. Det er især for at hjælpe forældre, der står i en særlig situation og derfor har brug for at være i mødregruppe med andre i samme situation. Det kan eksempelvis være hvis man er enlig forælder og derfor gerne vil i mødregruppe med andre enlige mødre/fædre.
Hvad siger I til idéen? Er det noget, I tror, at I ville benytte? Jeg har ikke selv børn (endnu), så jeg forsøger at sætte mig ind i, hvad man som nybagt forælder tænker og føler, når man skal i mødregruppe.
Alt feedback modtages med kyshånd, så del gerne jeres tanker/bekymringer/erfaringer eller andet
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Mia S.
Anmeld
Citér