Kæresten. Evt med depression

Jeg mistænker min kæreste for at have en depression og han har selv bragt det på banen. Han har før haft en depression hvor han fik medicin og det hjalp fint. Han bliver meget hurtig sur og gal over småting, han isolerer sig inde på soveværelset da han selv siger at han ikke kan holde larmen og uroen ud fra de 2 børn vi har. Det resulterer tit i at han falder i søvn indtil jeg kommer jog vækker ham til vi skal spise aftensmad. De. Er mig der gør ALT herhjemme. Også med børnene. Han kan ikke klare for mange informationer på en gang og har svært ved at tage stilling til ting. Så bliver han presset og stresset og han siger selv at han ikke kan magte og klare det. Jeg vil gerne have ting gjort og afklaret med det samme men det kan han sket ikke klare. Når jeg kommer og spørger ham om noget eller siger at vi lige skal huske det og det så er det at han bliver stresset, presset og ikke kan magte det/tage stilling. Jeg arbejder hver anden weekend og så skal han selv passe børnene men han magter det næsten ikke... Der skal ingenting til før han bliver meget gal og sur.

Hvad mener I??

Omsorgsgiver skriver:

Jeg mistænker min kæreste for at have en depression og han har selv bragt det på banen. Han har før haft en depression hvor han fik medicin og det hjalp fint. Han bliver meget hurtig sur og gal over småting, han isolerer sig inde på soveværelset da han selv siger at han ikke kan holde larmen og uroen ud fra de 2 børn vi har. Det resulterer tit i at han falder i søvn indtil jeg kommer jog vækker ham til vi skal spise aftensmad. De. Er mig der gør ALT herhjemme. Også med børnene. Han kan ikke klare for mange informationer på en gang og har svært ved at tage stilling til ting. Så bliver han presset og stresset og han siger selv at han ikke kan magte og klare det. Jeg vil gerne have ting gjort og afklaret med det samme men det kan han sket ikke klare. Når jeg kommer og spørger ham om noget eller siger at vi lige skal huske det og det så er det at han bliver stresset, presset og ikke kan magte det/tage stilling. Jeg arbejder hver anden weekend og så skal han selv passe børnene men han magter det næsten ikke... Der skal ingenting til før han bliver meget gal og sur.

Hvad mener I??

Afsted til lægen med ham, kender nogen af tegnene fra mig selv og jeg havde også mange andre tegn, men det bedste er at han får det undersøgt og får hjælp.

Benjamins'mor skriver:

Afsted til lægen med ham, kender nogen af tegnene fra mig selv og jeg havde også mange andre tegn, men det bedste er at han får det undersøgt og får hjælp.

Tænker også at der ihvertfald dr noget galt her. Jeg må se om jeg kan få han opmuntret til at komme afsted. Eller i det mindste at ringe til sin læge . Hvad gør jeg hvis han ikke vil kontakte sin læge??

Omsorgsgiver skriver:

Tænker også at der ihvertfald dr noget galt her. Jeg må se om jeg kan få han opmuntret til at komme afsted. Eller i det mindste at ringe til sin læge . Hvad gør jeg hvis han ikke vil kontakte sin læge??

Hvis han ikke vil til læge, så tager du dine børn i hånden og skynder dig væk.

Det er ikke et sundt miljø for børn at vokse op i. 

Sandratoft skriver:

Hvis han ikke vil til læge, så tager du dine børn i hånden og skynder dig væk.

Det er ikke et sundt miljø for børn at vokse op i. 

Jeg håber at han vil tage afsted!! Ihvertfald for vires børns skyld men selvfølgelig også for sin egen. Men han har før været afsted og da han efter at havde været på antidepressiv i noget tid følte at han havde det godt igen så stoppede han selv med medicinen hvilket jeg har sagt til ham var/er en virkelig dårlig ide.

Omsorgsgiver skriver:

Tænker også at der ihvertfald dr noget galt her. Jeg må se om jeg kan få han opmuntret til at komme afsted. Eller i det mindste at ringe til sin læge . Hvad gør jeg hvis han ikke vil kontakte sin læge??

Så forklarer du ham at han skal gøre det for sine børns skyld. 

Jeg var ikke irriteret på mine børn, og jeg gik aldrig bare i seng. Men det kunne sagtens have udviklet sig til det hvis jeg ikke havde søgt hjælp. 

Jeg havde/har det bestemt ikke godt, men det er mest inde i mit hoved. Jeg kan også godt blive stresset over ting min kæreste siger, han forstår det, men han ved jo også jeg får hjælp. 

Omsorgsgiver skriver:

Jeg håber at han vil tage afsted!! Ihvertfald for vires børns skyld men selvfølgelig også for sin egen. Men han har før været afsted og da han efter at havde været på antidepressiv i noget tid følte at han havde det godt igen så stoppede han selv med medicinen hvilket jeg har sagt til ham var/er en virkelig dårlig ide.

Blev han ikke henvist til psykolog? 

Benjamins'mor skriver:

Blev han ikke henvist til psykolog? 

Nej desværre og det tror jeg faktisk ville havde været rigtig godt!! Og faktisk også nu være rigtig godt for ham! Både hans mor og far har opfordret ham til at snakke med en psykolog da han har ændret sig rigtig meget efter at han har været inde i militæret og inde som Livgarde men det har han ikke ville. 

Jeg er helt enig med dig i, at der selvfølgelig er noget galt. Og at der skal handles, således at hverken du eller børnene kommer til at lide mere under hans adfærd og sygdom.

Han skal have hjælp - og du skal stille krav om at han får det. Psykolog og egen læge som minimum. Og så skal han selvfølgelig fremadrettet ikke selv regulere sin medicin - han skal gøre som han aftaler med den behandlende læge.

Held og lykke!