2 vs 3 børn

Hej 

Vi har 2 børn herhjemme med 6 år imellem.... Vi har egentligt været afklaret med, at 2 børn var det rigtige for os og vores familie. Vi følte ikke, at vi havde overskud til et 3. Familiemedlem..... Men..... Nu begynder lysten og overskudet at melde sig... Er vi virkelig færdige med at få børn? Skal vi aldrig opleve graviditet, fødsel, tumligetid mm? 

Hvad gjorde i jer af overvejelser ift. Om i skulle have et 3. Barn? (Eller flere for den sags skyld) Hvad, synes i, er den store forskel mellem 2 og 3 børn? 

Vi er herhjemme enige om, at hvis en 3. Uventet skulle melde sin ankomst, så er det hjertelig velkommen, så hvorfor ikke planlægge en? 

Hit me med overvejelser og erfaringer

Mvh. *******

Hvis i føler for det synes jeg i skal gøre det ❤️

Har ingen erfaringer med det antal da vi kun har 1 men vil gerne have 2   

Syntes ikke det gjorde den store forskel fra to til tre børn hos os. Vi havde de fleste ting i forvejen, og bilen kunne godt klare tre børn.

Det tager lidt længere tid med hentning og aflevering morgen og eftermiddag. 

Nu er vi lige gået fra tre til fire og det er nok lidt mere omstændeligt ;-) 

Hvis I har lyst til det så gør det  det lyder som om du savner det lidt, og hvis der ikke vil være de store praktiske problemer i det med bolig og bil m.m. så er der vel ikke noget der stopper jer? 

Jeg vil gerne selv have en større flok, gerne 4. Jeg kommer selv fra en stor børneflok med både hele søskende og stedsøskende. Jeg har altid syntes at det var skønt at være mange, så set fra dine børns side vil de sikkert synes at det er fantastisk at få en mindre søskende, også på længere sigt 

Go for it - de fleste siger der ikke er den store forandring fra 2 til 3, og at den helt store foranding er fra 1 til 2

Det er jo i virkeligheden kun noget i selv kan beslutte, men for os har det været en stor omvæltning! Nok også fordi han ikke var planlagt, men derfor ikke mindre elsket! 

Vi skulle starte fra bunden da vores plan ikke var 3 børn, så på trods af at det kun er 2 år mellem den yngste og mellemste så var alt smidt ud og sendt på genbrug. 

Så for os har det været noget af en omvæltning, og det har kostet noget både på forholdet, men også at de 2 store har skullet vænne sig til og blive 3 der skal dele om mor og far. Og samtidig at den "ældste" kun lige var blevet 3 og den Mellemste 2 år da lillebror kom til. Så vi har også haft en pige i stor selvstændighedsfase og trods! 

Ville ikke undvære ham for noget i verden, knuselsker det lille væsen! Og så er han virkelig bare nem, så der har vi været heldige. 

Enig med kkkkk. Her har vi en højt ønsket og meget planlagt 3' er. Hold da fest det har været hårdt! Fantastisk, dejligt og det skønneste i verden. Og meget meget hårdt.

Jeg syntes ikke at omvæltningen far en til to har været så vild som jeg hører andre beskrive det, men nr 3 var en omvæltning af rang. 

Det er noget andet at jonglere med tre, og jeg vil sige at jeg først nu hvor baby er et halvt år, begynder at finde mig til rette.

Jeg er også heldig at have fået en meget nem tredje baby, men jeg har godt nok tudet over ikke at have styr på noget, have et hjem der ligner en slagmark, ikke at have nok tid til de store, ikke at få ordnet alle de godnathistorier man gerne ville m.m. 

Men jeg ville ikke have undværet hende for noget. Min familie er færdig, jeg har komplet ro i maven over at vi nu er færdige med at få børn, og jeg kan se den glæde og stolthed mine store har over den lille.