Eksperthjælp: Barn nusser og hiver i hår

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

879 visninger
0 svar
0 synes godt om
1. marts 2016

Gitte Sander

Hej vil høre om du har en fornemmelse af hvorfor mit barnebarn skal nusse og rive i vores hår når han skal putte
Nu er han begyndt at blive lagt i sin seng uden at kunne nå håret og bliver bedt om at blive liggene til han falder om af træt hed .det går rimeligt men når trætheden melder sig er håret en nusse/ hive klud og nu også på ham selv og det er helt nyt.
Fra en ca 3 mrd og til nu har han skiftevis haft perioder hvor han skal hænge i armen med hovedet hængene/ liggene bagover støttede af vores arme og så samtidig kunne nå håret og nusse/ hive i har været meget hårdt at skulle få ham til at sove på den måde
Tror du han har ondt
Han har haft en masse mellemøresbetændelse og 8 gange på pencelin
Og stadigvæk snottede når kun lige at bliv ok et par dage for så at starte forfra
Hilsen den bekymrede



Gittes svar

Kære Coco,

Du skriver ikke hvor gammel dit barnebarn er, men det lyder som om at han er lille, jeg forestiller mig at han er under et år.

Et lille barn har brug for sansemæssig stimulation og modtager mange informationer gennem sine sanser. Når han nusser i dit hår, stimuleres hans taktile sans, som er føle-sansen, - og derudover har han åbenbart fundet ud af, at hvis han også hiver i håret kommer der en spændende reaktion fra den, vis hår han river i ;-) Og når der så  den voksne reagerer med at tale til ham, lave ansigt eller sige en sjov lyd, så er han i kontakt, hvilket alle små børn ønsker at være i tilpasse mængder. Vi har jo en medfødt iboende kraft, der søger hen imod at interagere med andre mennesker.

Det er helt normalt, men ikke særligt smart, hvis han bliver for optaget af det lige netop, når han skal sove, så jeg synes det lyder okay at stoppe det ved sengetid.

Imidlertid er der et andet aspekt, jeg ville tænke på, ikke mindst fordi du nævner at han har haft meget mellemørebetændelse. Og det er, at når et barn med mellemørebetændelse bliver lagt ned får han smerter. Og der kan han have fået den vane at dulme smerterne ved den taktile stimulation og kontakten med den voksne, når han bliver puttet.

Så jeg synes, at I skulle erstatte håret med noget andet, det kan være jeres hånd eller bare være en blød bamse eller simpel dukke eller tøjdyr i et lækkert naturmateriale som for eksempel silke, som han kan ligge og mærke på og hvor han kan få stimuleret syns- og følesansen. Nogle små børn bruger simpelthen en "klud". Og så sørge for samtidigt at give ham god, tæt kontakt, eventuelt ved at kigge synge en lille godnat-sang eller læse en lille bog.

Faste ritualer omkring sengetid er iøvrigt altid godt. Det har for ham åbenbart været hår-nussseriet, hvor det vil hjælpe ham, hvis det bliver erstattet til noget andet.

Håber at det snart bliver bedre med hans ører, jeg tror at det har noget at sige i denne sammenhæng.

De bedste hilsener,

Gitte



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.