Sensitiv 2,6 år dreng

Hej :-) Det er sådan vi har en dejlig søn på 2,6 år der altid er glad og tilfreds. Han er noget sensitiv, hvilket også betyder der er noget vi som forældre skal være opmærksomme på. Frederik og jeg (mor) har lige siden han blev født være meget sammen. Pga hans sensitivitet han han haft brug for hjemmedage som jeg indimellem har haft mulighed for pga jeg har gået i skole. Så når jeg havde fridage eller tidligt fri fik han også fri. Hans far har arbejdet meget og i nov 2015 fik han et nyt job som så gjorde han kun var hjemme til at kunne se Frederik i weekenden. Så det er mig der har taget mig af alt. Bringe, hente, bad, mad, skifte, ja alt hvad der høre til. Selv i weekenden har det stadig været mig, da det jo er det Frederik kender bedst til. Han vil gerne sin far. Forstå mig ret, han elsker sin har men det er mig han kalder på stort set hele tiden.. Hellere far går end mor, men han vil gerne have far med.. Bare mor også er i nærheden. Jeg vil ikke sige Frederik er morsyg, men jeg er nok nærmere hans primære omsorgsperson, og det er derfor jeg bruges mest, eller tager jeg helt fejl? Har har stort set aldrig været passet ret meget udover et par timer og selvfølgelig i dagpleje. Vi har ikke lige sådan han kan overnatte nogen steder, hvilket også er svært for ham .. Han har det godt med at han kan ringe til mig og lige høre min stemme. Bare et eksempel på en dag: Idag var vi til onkels fødselsdag, som han glædede sig til.. Håbede lidt på han vil "give lidt slip" men det var stadig meget mor, mor, mor.. Far kunne dog også bruges til at lege med hvis far spurgte. Han vil dog senere gerne ud at gå en tur med mor uden far, hvilket også var i orden.. Det hele startede med han efter at have set vores bil på vej hjemad fra gåturen, gerne vil hjem. Derfor da vi kom op til onkel og tante, gik han hen til far og sagde han skulle tage jakke og sko på og nu skulle vi alle hjem.. Det var ikke så længe siden vi var kommet, så jeg sagde vi lige skulle have lidt at spise inden vi tog afsted. Dette viste sig at være en dum ide da Frederik kunne blive sur og ked af det over ingenting.. Så gik far på toilet og Frederik blev sur over han ikke måtte komme med som han plejede og kaldte på far, hvorefter han vil op til mig og have en krammer og dernæst ud at spise? ?? senere var han færdig og han måtte se youtube på min mobil, hvorefter jeg lige gik på toilet og der faldt det hele sammen for ham.. Han var fuldstændig grædefærdig og råbte mor, mor , mor.. Far kunne intet gøre og jeg satte mig i sofaen, hvor Frederik så faldet til ro ved at ligge på mig imens.. Efter han var faldet til ro tog vi hjem, hvor der pludselig ikke var mere overhovedet?? Han gik bare i gang med at lege, og eftersom vi havde glemt noget ovre hos onkel måtte far tage over efter det.. Men det var Frederik ligeglad med, bare jeg blev hos ham, ellers blev han ulykkelig.. Ja, undskyld det lange opslag, men undrede mig bare meget over hans opførsel.. ???? Hilsen en meget træt og udmattet mor efterhånden ??????

jeanette5 skriver:

Hej :-) Det er sådan vi har en dejlig søn på 2,6 år der altid er glad og tilfreds. Han er noget sensitiv, hvilket også betyder der er noget vi som forældre skal være opmærksomme på. Frederik og jeg (mor) har lige siden han blev født være meget sammen. Pga hans sensitivitet han han haft brug for hjemmedage som jeg indimellem har haft mulighed for pga jeg har gået i skole. Så når jeg havde fridage eller tidligt fri fik han også fri. Hans far har arbejdet meget og i nov 2015 fik han et nyt job som så gjorde han kun var hjemme til at kunne se Frederik i weekenden. Så det er mig der har taget mig af alt. Bringe, hente, bad, mad, skifte, ja alt hvad der høre til. Selv i weekenden har det stadig været mig, da det jo er det Frederik kender bedst til. Han vil gerne sin far. Forstå mig ret, han elsker sin har men det er mig han kalder på stort set hele tiden.. Hellere far går end mor, men han vil gerne have far med.. Bare mor også er i nærheden. Jeg vil ikke sige Frederik er morsyg, men jeg er nok nærmere hans primære omsorgsperson, og det er derfor jeg bruges mest, eller tager jeg helt fejl? Har har stort set aldrig været passet ret meget udover et par timer og selvfølgelig i dagpleje. Vi har ikke lige sådan han kan overnatte nogen steder, hvilket også er svært for ham .. Han har det godt med at han kan ringe til mig og lige høre min stemme. Bare et eksempel på en dag: Idag var vi til onkels fødselsdag, som han glædede sig til.. Håbede lidt på han vil "give lidt slip" men det var stadig meget mor, mor, mor.. Far kunne dog også bruges til at lege med hvis far spurgte. Han vil dog senere gerne ud at gå en tur med mor uden far, hvilket også var i orden.. Det hele startede med han efter at have set vores bil på vej hjemad fra gåturen, gerne vil hjem. Derfor da vi kom op til onkel og tante, gik han hen til far og sagde han skulle tage jakke og sko på og nu skulle vi alle hjem.. Det var ikke så længe siden vi var kommet, så jeg sagde vi lige skulle have lidt at spise inden vi tog afsted. Dette viste sig at være en dum ide da Frederik kunne blive sur og ked af det over ingenting.. Så gik far på toilet og Frederik blev sur over han ikke måtte komme med som han plejede og kaldte på far, hvorefter han vil op til mig og have en krammer og dernæst ud at spise? ?? senere var han færdig og han måtte se youtube på min mobil, hvorefter jeg lige gik på toilet og der faldt det hele sammen for ham.. Han var fuldstændig grædefærdig og råbte mor, mor , mor.. Far kunne intet gøre og jeg satte mig i sofaen, hvor Frederik så faldet til ro ved at ligge på mig imens.. Efter han var faldet til ro tog vi hjem, hvor der pludselig ikke var mere overhovedet?? Han gik bare i gang med at lege, og eftersom vi havde glemt noget ovre hos onkel måtte far tage over efter det.. Men det var Frederik ligeglad med, bare jeg blev hos ham, ellers blev han ulykkelig.. Ja, undskyld det lange opslag, men undrede mig bare meget over hans opførsel.. ???? Hilsen en meget træt og udmattet mor efterhånden ??????

Synes det lyder helt naturligt det du beskriver og egentlig ikke særlig sensitivt. Du er jo primær omsorgsperson, han har kun været passet i dagpleje, han ser kun far i weekenden hvor du også står for det primære. Små børn er ultra konservative og vil have alt er som det plejer. Du kan ikke gøre andet end at Vænne ham til at være sammen med andre ved at få ham passet, lade far overtage når han er hjemme osv. Lad det ske stille og roligt, men kontinuerligt så der f.eks. Er pasning hjemme eller ude et par timer hver/hveranden uge hvis muligt. Når far er hjemme, kan du evt. Gå lidt ud eller de kan tage lidt afsted. Når i er hjemme så må i være tydelige i jeres aftaler om hvornår det er mor og hvornår det er far. Han vil selvfølgelig protestere, men sådan er det jo altid når nye rutiner skal indarbejdes

 

I forhold til hans nedsmeltninger under toiletbesøgene, kan det være at han bliver usikker på hvad der sker, når far/mor pludselig går, og han ikke ved hvorhen. 

Prøv at fortæl ham "Nu skal jeg på toilettet. Jeg kommer tilbage om 2 min." Så er han forberedt, og han ved at du kommer tilbage igen. 

Især når børn er på udebane, bliver de mere usikre, og det kan være skræmmende at mor/far pludselig går. 

Men jeg bliver nød til at høre: Hvorfor skal han bestemme at far ikke skal med ud og gå? Selv om han er sensitiv, skal han ikke have lov at styre jeres liv.

Min dreng er en sensitiv dreng, og han får det bestemt ikke bedre af at styre slagets gang. Han har behov for at vide hvad der skal ske, og hvornår. Han skal forberedes, men han bestemmer ikke.

Det er en misforståelse at børn, der er mere sensitive end gennemsnittes, skal føjes. De har tværtimod mere brug for faste regler og struktur. 

 

Nå ja. Vi fik lavet en fast rutine hver dag. Både om morgenen, og efter børnehave. På den måde vidste han hvad der skulle ske. Det skabte en meget roligere dreng, og han blev meget mere glad.

Derudover gav børnehaven ham en pause eller 2 i løbet af dagen. Hvor han sad sammen  med en voksen og kiggede i en bog, legede med magnetter, eller andet legetøj mens de andre var ude, og en voksen alligevel gik og rydede op. 

Nu har de så indført "stilletid" hvor alle børn skal ligge på madraser og skappe af i et kvarter til en halv time hver dag. Det har skabt ritig meget ro. Og nu har min dreng kun brug for en pause alene, få gange på en måned. 

Så samarbejd med dagplejeren. Hun kan måske skabe større struktur på hendes dag. Det gavner jo alle børn med rutiner. 

Og se om han evt ikke kan blive puttet 10 min senere end de andre, eller at han får lov at sidde med et puslespil ved bordet, mens de andre leger. 

 

Sådan kunne alle mine 3 børn have reageret i samme alder. 

Du skriver han er sensitiv, og der er sikkert en masse i hverdagen der viser det og så skal man have det med i regnestykket. Men i din beskrivelse læser jeg "bare" en dreng på 2-3 år og ja også hvor mor er primær person med til streg under fordi far ikke er så meget tilstede. 

For mig er spørgsmålet altid om forældrene ønsker forandring? Er det okay som det er, så giv ham trygheden ved ikke at lave for mange forandringer, men dog som en anden skriver: vær tydelige voksne, vær dem der bestemmer, sætter rammerne - og det gælder alle børn ikke kun sensitive børn. Hvis der er ting der går jer forældre på så skal I arbejde på ændre præcis de ting og ikke hele billedet. Hvis det går jer på han ikke kan lave noget alene med far fx, så arbejd på den ændring og ikke alt muligt andet, planlæg en aktivitet hver lørdag som far og søn laver sammen og så gennemføres det og resten af tiden er det som det "plejer".