Alene igen igen

Jeg er så frustreret at jeg kunne rive hovedet af nogle... Ved ikke om jeg overdriver, men er snart ved at gå til over at manden er "gift" med sit arbejde...

Han arbejder rigtig meget, og har skiftende vagter pga. 3 holds skift..
Sidste weekend havde jeg ham hjemme i 7 timer på hele weekenden, og det var kun så han kunne sove, for så at tage afsted igen på arbejde... altså inden for 33 timer var han på job de 26 af dem... Igår var han på job fra kl.13 til kl.00:30 og idag hedder den så kl.7 til kl.22:30! Han har kun set ungerne sammenlagt 3 timer siden onsdag i sidste uge...

Hans normal timer hedder 160 på en måned, alt udover det er ekstravagter han tager... Jeg har forsøgt flere gange at få ham til at forstå at hans unger savner ham,, og at jeg også kunne tænke mig at se ham, og at han deltog noget mere herhjemme, men det virker ikke som om han lytter overhovedet...

Jeg ved ikke om det er mig der er hysterisk og pisker en stemning op, men havde bare brug for at komme af med det... Har en datter der går og spørger efter ham hele tiden, og imorges var hun utrøstelig i ca. 1 time, fordi det ikke var ham der vækkede hende og fuldte hende i børnehave som han havde lovet...

¤Lou¤ skriver:

Jeg er så frustreret at jeg kunne rive hovedet af nogle... Ved ikke om jeg overdriver, men er snart ved at gå til over at manden er "gift" med sit arbejde...

Han arbejder rigtig meget, og har skiftende vagter pga. 3 holds skift..
Sidste weekend havde jeg ham hjemme i 7 timer på hele weekenden, og det var kun så han kunne sove, for så at tage afsted igen på arbejde... altså inden for 33 timer var han på job de 26 af dem... Igår var han på job fra kl.13 til kl.00:30 og idag hedder den så kl.7 til kl.22:30! Han har kun set ungerne sammenlagt 3 timer siden onsdag i sidste uge...

Hans normal timer hedder 160 på en måned, alt udover det er ekstravagter han tager... Jeg har forsøgt flere gange at få ham til at forstå at hans unger savner ham,, og at jeg også kunne tænke mig at se ham, og at han deltog noget mere herhjemme, men det virker ikke som om han lytter overhovedet...

Jeg ved ikke om det er mig der er hysterisk og pisker en stemning op, men havde bare brug for at komme af med det... Har en datter der går og spørger efter ham hele tiden, og imorges var hun utrøstelig i ca. 1 time, fordi det ikke var ham der vækkede hende og fuldte hende i børnehave som han havde lovet...

Jeg har også en mand der arbejder meget men dog ikke lige så meget det er vel næsten luksus i forhold til. Kan sagtens forstå at det er hårdt, men bliver slidt og trænger til at have en at være forældre sammenn med og ikke mindst trænger børnene jo også til at have en far som du selv skriver. Jeg plejer at sige herhjemme: Du kan ikke få deres barndom igen!! Men lige hvordan du får ham til at være mere hjemme har jeg desværre ikke en løsning på, i må vel prøve at finde en løsning sammen og få ham til at se problemet, der er jo også arbejde derhjemme han skal lave
Jeg håber i finder en løsning så du kan få din mand hjem igen

Med mindre det er noget han har ændret på / begyndt på efter i er fundet sammen har du jo vidst hvad du gik ind til også må man stå ved sit valg selv om det er hårdt.

Min mand arbejder også meget både aften og weekend og ja det er træls men jeg har valgt ham selvom jeg vidste det så sådan er vores liv og det ved jeg....

 Det hele afhænger jo af om det er noget han rent faktisk kan lave om på. Hvis det er, så er der jo ikke andet at gøre end at sætte jer ned og du fortæller, hvordan du har det. Hvis det ikke kan ændres, må I jo så finde ud af hvordan I bedst lever med de betingelser I lever under.
Jeg taler af erfaring. Jeg er rigtig meget alene med mine børn og ind imellem er jeg ved at køre totalt surt i det og børnene er kede af det, men det er vores livsbetingelse og det er meget nemmere at leve med det, når man har accepteret at sådan er det .Jeg vil dog sige, at det i forhold til børnene er vigtigt, at han overholder sine aftaler - men det kan han nok godt forklares?

Sweet1978 skriver:

Med mindre det er noget han har ændret på / begyndt på efter i er fundet sammen har du jo vidst hvad du gik ind til også må man stå ved sit valg selv om det er hårdt.

Min mand arbejder også meget både aften og weekend og ja det er træls men jeg har valgt ham selvom jeg vidste det så sådan er vores liv og det ved jeg....

Det har skam ikke altid været sådan...
Jobbet er han først startet på 1/6-09... Og juni-juli-august havde han måske 10 overarbejds timer pr. måned...
Denne måned er vi langt over 40 allerede, og måneden er ikke slut endnu... Oktober og november ser indtil videre lige sådan ud...   

Ingen friweekender over hovedet før han skal holde orlov 20. december...

¤Lou¤ skriver:

Det har skam ikke altid været sådan...
Jobbet er han først startet på 1/6-09... Og juni-juli-august havde han måske 10 overarbejds timer pr. måned...
Denne måned er vi langt over 40 allerede, og måneden er ikke slut endnu... Oktober og november ser indtil videre lige sådan ud...   

Ingen friweekender over hovedet før han skal holde orlov 20. december...

Jamen så kan jeg godt forstå dig søde - så må du tage en snak med ham så I kan finde en rimelig balance. I skal begge kunne holde Jeres liv ud...

VB skriver:

 Det hele afhænger jo af om det er noget han rent faktisk kan lave om på. Hvis det er, så er der jo ikke andet at gøre end at sætte jer ned og du fortæller, hvordan du har det. Hvis det ikke kan ændres, må I jo så finde ud af hvordan I bedst lever med de betingelser I lever under.
Jeg taler af erfaring. Jeg er rigtig meget alene med mine børn og ind imellem er jeg ved at køre totalt surt i det og børnene er kede af det, men det er vores livsbetingelse og det er meget nemmere at leve med det, når man har accepteret at sådan er det .Jeg vil dog sige, at det i forhold til børnene er vigtigt, at han overholder sine aftaler - men det kan han nok godt forklares?

det er skam oftest noget han kan ændre, da det er frivillige vagter han tager for andre... Kun sjældent får han tjenestelige ordre på at blive...

og dem hører han skam heller ikke mig beklage over, for det har vi vidst fra starten... Men det er alle de selv valgte ekstra vagter, der går mig på,

Og har forsøgt at tale med ham om det, men han siger bare: Pengene kan vi jo godt bruge! 
Og ja det skal da ikke være nogle hemmelig at de ekstra penge er da rare og have, men skal det komme an på om han er hjemme og ser pigerne eller ej, så vil jeg hellere undvære de ekstra penge...

 Nogle gange tager jeg migselv i at have taget styringen derhjemme, så min mand på nogle områder bliver lidt overflødig og dermed ikke tager ansvar for det der sker her i huset. Det kan blive meget nemt at være det store skaffedyr, der arbejder hårdt, og som alle synes knokler. Stil nogle krav og involver ham i de praktiske problemer og sociale aktiviteter.
Jeg vil dog sige, at det kan være ok at man i perioder tager et ekstra nap på jobbet for at tjene lidt ekstra til familien - man skal bare være opmærksom på ikke at blive afhængig af de penge, for så bliver man jo nød til at forsætte med at arbejde meget.

VB skriver:

 Nogle gange tager jeg migselv i at have taget styringen derhjemme, så min mand på nogle områder bliver lidt overflødig og dermed ikke tager ansvar for det der sker her i huset. Det kan blive meget nemt at være det store skaffedyr, der arbejder hårdt, og som alle synes knokler. Stil nogle krav og involver ham i de praktiske problemer og sociale aktiviteter.
Jeg vil dog sige, at det kan være ok at man i perioder tager et ekstra nap på jobbet for at tjene lidt ekstra til familien - man skal bare være opmærksom på ikke at blive afhængig af de penge, for så bliver man jo nød til at forsætte med at arbejde meget.

Jeg giver dig helt ret...

Sys da også det er super fedt han endelig har fundet et job han elsker, men sys også værdierne han har herhjemme er langt vigtigere end jobbet. Da jeg mener familien kommer først og jobbet i anden række...

Men imorgen aften (hvis han ikke tager en vagt ekstra dér) tager jeg den helt store snak med ham...

For tænker ski da meget over at min store datter er dybt ulykkelig over ikke at se sin far... Og hende skal det ikke gå ud over, jeg er i bund og grund tilfreds med at han kommer hjem og sover og har nogle fridage her og der, hvis det kun var mig og ham, men nu er der også børnene at tage hensyn til...

¤Lou¤ skriver:

Jeg er så frustreret at jeg kunne rive hovedet af nogle... Ved ikke om jeg overdriver, men er snart ved at gå til over at manden er "gift" med sit arbejde...

Han arbejder rigtig meget, og har skiftende vagter pga. 3 holds skift..
Sidste weekend havde jeg ham hjemme i 7 timer på hele weekenden, og det var kun så han kunne sove, for så at tage afsted igen på arbejde... altså inden for 33 timer var han på job de 26 af dem... Igår var han på job fra kl.13 til kl.00:30 og idag hedder den så kl.7 til kl.22:30! Han har kun set ungerne sammenlagt 3 timer siden onsdag i sidste uge...

Hans normal timer hedder 160 på en måned, alt udover det er ekstravagter han tager... Jeg har forsøgt flere gange at få ham til at forstå at hans unger savner ham,, og at jeg også kunne tænke mig at se ham, og at han deltog noget mere herhjemme, men det virker ikke som om han lytter overhovedet...

Jeg ved ikke om det er mig der er hysterisk og pisker en stemning op, men havde bare brug for at komme af med det... Har en datter der går og spørger efter ham hele tiden, og imorges var hun utrøstelig i ca. 1 time, fordi det ikke var ham der vækkede hende og fuldte hende i børnehave som han havde lovet...

Indtil dagen før gabriels fødsel kunne dette ligeså godt have været hjemme hos os.

Henrik er kok og har derfor nogle skodarbejdstiden + at han har MEGET svært v at sige nej når nogen spørger om han kan komme og hjælpe div steder.


Han har pt intet job, da han har sagt op da han bla ikke kunne få fri til Gabriels fødsel og han kunne først få sin barsel i december.

Det er ikke dig der er hysterisk.... Det er ganske normalt at man ønsker at manden også er hjemme for at lave andet end at sove og i særdeleshed for at være sammen med sine børn.

Har haft evindelige diskussioner om det med manden herhjemme da han ikke kan se problemet, da jeg er hjemme med ungerne (han fatter ikk at de oxo gerne vil se ham)

Tror helt ærligt at det er en mande ting


/mette