Eksperthjælp: Alt har en konsekvens

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

6.238 visninger
2 svar
1 synes godt om
10. februar 2016

Trine Andreasen

Hej jeg er en mor til en dejlig dreng på 9 mdr. jeg studere og min søn blivet passet af min mor om dagen. Siden han tilbringer så meget tid sammen med sin mormor har han tilknyttet sig meget til hende hvilket er positivt, men jeg er lidt stresset engang imellem. Grund til min stress er at jeg føler ikke min søn er så tilknyttet til mig som han er med min mor, Altså jeg kan ikke få ham til at falde til ro, eller få ham til at sove ordentlig uden min mors hjælp. Jeg klaret meget fint med at give ham mad, men nu er det som om han hellere ikke syntes det er interesant hos mig længere. jeg bruger stor del af min tid sammen med min søn når jeg er hjemme, men syntes ikke jeg har kunne forbedre kemien.. hvad kan jeg gøre jeg har brug for hjælp, så jeg både kan underholde min søn og at han syntes det er dejligt roligt hos mig? Der skal ellers lige fortælles at han er et meget glad og aktiv dreng så der ikke noget galt ellers. Jeg syntes bare der mangler noget mellem os. det er mit første barn.



Trines svar

Kære Mu

Tak for dit spørgsmål. Det lyder som en kedelig oplevelse du har fået dig. Heldigvis tror jeg ikke at den er skadelig for dit barn dog kan jeg godt forstå at du oplever det som frustrerende.

Små børn knytter sig hurtig til de voksne som de er sammen med, særlig skabes der en kontakt til dem som putter dem og giver dem mad. Men de knytter sig også til dem som viser dem glæde og har overskud til at rumme dem, med både deres gode og knap så gode sider.

Det lyder til at din mor er en rigtig god mormor for din søn. Hun har tid og overskud lyder det til. Samtidig har hun fundet nogle teknikker der virker for din søn.

Når man som mor "vælger" at arbejde/studere( for mange er det jo ikke et realt valg) er der den konsekvens at en anden skal passe dit barn. Det betyder at der er en anden som har fleste vågne timer sammen med dit barn og konsekvensen er at de bliver dem der får den faste rutine. Den faste rutine er altid mest tryg for et lille barn og derved bliver den med den faste rutine altid den der har det "nemmest".

Hvis du gerne vil have mere tid og altså vil være den med den faste rutine bliver du nødt til at overveje om du kan sætte dit studie på deltid eller om du måske kan vælge at gøre det til et selvstudie hvor du læser når han sover. Jeg ved ikke hvad du læser men mange universiteter og andre højre læreanstalter giver mulighed for at gøre studiet til deltid uden at de går ud over dit SU. Prøv at kontakte dit studie for muligheder. 

Du skriver at du bliver stresset over din situation og det er selvfølgelig ikke godt. Derfor tror jeg det er vigtigt at du gør op med dig selv, om du kan ændre dit studie. Hvis du ikke kan, er det et vilkår. Vilkår kan man ikke ændre men man kan ændre måde man oplever dem.

Derfor bliver du nødt til at øve dig i, ikke at blive stresset men i stedet kigge på din mor og lærer af hende. Hvad er det hun gør som fungere? Hvilken tone bruger hun? Hvilke ritualer har de sammen? Osv. Det virker for hende, så måske kan du bruge samme metode?

Og så husk at din søn kan mærke hvis du er stresset og frustreret. Det gør at han trækker sig endnu mere fra dig og sørger den tryghed han får fra din mor.

Det er også vigtigt at du husker at din søn også kan mærke på dig hvis du bliver usikker.

Du er din søns mor og du kan give ham al den tryghed og kærlighed som han har brug for. Basta. Det kan ingen tage fra dig. Men hvis der ikke er mange vågne timer sammen er der heller ikke meget tid til at give ham kærlighed og tryghed.

Jeg håber du kan bruge mit råd. Ellers er du meget velkommen til at skrive igen. Du er også velkommen til at se mere på http://naturligopdragelse.dk/ hvor der er en blog med råd, fif og tricks til forældre.

Mange hilsner

Trine

 

 



Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.

Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

10. februar 2016

mu

Tak for din besvarelse

Jo altså jeg vil også gerne være sammen med min søn fuldtid men da jeg er 26 år gammel og meget bagud, jeg mener er i gang med min STX lige nu da jeg aldrig fik det afsluttet. Den er sådan set også vigtig for at jeg kan sikre en god fremtid både til mig men specielt min søn. HVis det var bachlor niveau vil jeg self havde vælgt noget mere flexsibelt. Når jeg kommer hjem, så bruger jeg alt min energi på at være frisk og glad og prøver at fåå ham til at spise lege osv helt til han sover om natten ved 22:00 tiden... (derefter laver jeg mit skole arbejde) Men jeg vil spørger om du kan give mig nogle gode råd om hvilke aktiviteter jeg burde fortage med ham? Noget så jeg kan skabe bedre bånd mellem os. Altså nogen gang leger han helt fint og er meget glad for at være sammen med mig og han stråler os af glæde når jeg kommer hjem ind af døren. Jeg bliver bare stresset når jeg ikke kan få ham til at blive rolig mens han er sur eller noget. Når jeg fx bære ham i min skyd selvom jeg ikke er stresset men helt rolig, så vil han bare ned og væk.. Mens hvis min mor bærer ham så er han meget tilfreds og han kan også meget nemt falde til ro hos hende samt når han skal sove om natten.. skal der ikke meget til så sover han helt roligt. Mens hvis det er mig der skal putte ham så er det nærmest et krig og 30-45 min tids krævning  

Og det sammen gælder når jeg skal skifte ham altså tøj eller ble så er det sammen situationer han vil slette ikke skiftes og skriger og prøver at løbe væk.. hvad kan jeg endelige gøre for at forbedre det hele.. ved godt det kræver meget men det er jo mig der er moren og lige meget hvad så er det meget dårlig samvittighed at føle at man ikke kan fungere som en god mor.

Anmeld Citér

12. februar 2016

Trine Andreasen

Kære Mu

Dejligt at du har taget et valg med din skole og vil fortsætte. Det har jeg respekt for.

Det er svært at give dig konkrete aktiviteter der binder jer sammen for det, det mest handler om er, at være ægte og autentisk i din relation til din søn.

Prøv at gøre de ting du har lyst til sammen med ham. Hvis du har lyst til at gå en tur så tag ham med og tal om vejret, find en regnorm eller hop i en vandpyt. Prøv at lade vær med at prøve så meget for det kan de små mærke. Eller byg nogle klodser. Det er faktisk lige meget hvad I gør bare I gør det sammen og at du ikke gør det af pligt men af lyst.

Det virker faktisk også som om at han er ved at komme i en periode hvor han skal prøve ting af. Dette går altid ud over moderen(den primære omsorgsperson). Han prøver at mærke hvor du er og hvor dine grænser går. Det gør han ved at presse dig og prøve at mærke om du stadig er der selvom han skubber dig væk.

Prøv at være fast og klar i mælet over for ham. Hvis han skal spise så er det det han skal og ikke andet, det samme hvis han skal sove. Lad ham ikke gøre dig usikker. Hold fast i din intention. Hvis du siger hvad du mener og mener hvad du siger så vil der ikke gå lang tid før han stopper med at prøve dig af.

Og det får du den bedste relation ud af.

Mange hilsner

Trine

www.naturligopdragelse.dk

 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.