Samfar med "far"

Har en X som min datter har kendt siden hun var 2 og som hun kalder for far. Noget hun har ønsket og han har ønsket. Hun er 6 år nu  

Vi gik fra hinanden sommer 14 og har siden (med undtagelser) haft hende på samvær 2 hverdagen om ugen. Han har selv ønsket samvær og jeg ville ikke tage en "far" fra min datter bare fordi vi ikke kunne sammen. 

Problemet er så at han nogle gange, beslutter sig for at rejse hjem på ferie (han er fra Ungarn) og aldrig oplyser mig om dette. Plejer at finde ud af det fordi jeg fx spørger ham om han skal have hende nogle dage i julen og det kan han jo så ikke. 

Det samme med uge 7, hvor jeg skal finde ud af om hun skal i SFO de dage han har hende. Det skal hun så fordi han skal hjem to uger i marts. Hvilket han heller ikke har oplyst om. 

Jeg synes det er mega synd for min datter at hun har en "far" som selv har ønsket det, men som alligevel kun vil på hans primiser. Han holder hverken jul, nytår, sommerferie eller andre ferier med hende. Fordi ferier bruger han på sig selv og til at holde med venner. 

Når hun så ikke har set ham i nogen gange 3 uger vil hun jo ikke over til ham. Hvilket jeg så siger at hun skal, da han jo har savnet hende. 

Men er ved at være ret træt af at "tvinge" hende når han gang på gang "tilsidesætter" hende. (Jf. Min verden og min måde at opfatte faderen rolle på)

har prøvet at forklare ham mange gange hvordan en normal far har samkvem med sine børn og at jeg bliver vred på ham (det gør jeg) når han ikke kan se min datter bliver ked af det. Men han siger bare jeg skal tage en pille... 

Jeg ved jo godt jeg ikke kan "tvinge" ham og det er i grunden også fedt for mig at jeg ikke skal undvære hende i højtiderne. Men jeg synes også det er synd for hende at hun ikke har en "far" på samme måde som andre børn. 

Hvad synes I jeg skal gøre? Kan jeg gøre noget? Skal jeg lade min datter være hjemme hos mig når hun siger hun ikke vil over til ham? 

Synes personligt ikke han får en ordentlig relation til hende, ved at have hende to hverdage. Man har oftes ikke tid til at lave noget sammen i hverdagen. Han har hende heller aldrig i weekenden. 

Gode råd modtages og undskyld det blev langt

112 visninger og ingen med et godt råd...

Min helt umiddelbare tanke er at jeg ikke ville tvinge mit barn til samvær, hvis hun virkelig ikke har lyst. Men de gange, hvor hun siger hun ikke vil, hygger hun sig så alligevel når først hun er kommet afsted? For hvis hun gør det, så kunne jeg nok godt lægge lidt venligt pres på hende og sige at hun jo hygger sig når hun er der. Til en vis grænse selvfølgelig. 

Ang. ham, så kunne du jo skifte taktik og lægge bolden og ansvaret over til ham.  I stedet for at du skal spørge, hvornår det passer ham at have hende, så kunne du sige til ham, at medmindre han selv aktivt spørger efter hende, så regner du ikke med noget. Så tvinger du ham til at tage stilling til hvor meget han egentlig vil det.

blæksprutten skriver:

Min helt umiddelbare tanke er at jeg ikke ville tvinge mit barn til samvær, hvis hun virkelig ikke har lyst. Men de gange, hvor hun siger hun ikke vil, hygger hun sig så alligevel når først hun er kommet afsted? For hvis hun gør det, så kunne jeg nok godt lægge lidt venligt pres på hende og sige at hun jo hygger sig når hun er der. Til en vis grænse selvfølgelig. 

Ang. ham, så kunne du jo skifte taktik og lægge bolden og ansvaret over til ham.  I stedet for at du skal spørge, hvornår det passer ham at have hende, så kunne du sige til ham, at medmindre han selv aktivt spørger efter hende, så regner du ikke med noget. Så tvinger du ham til at tage stilling til hvor meget han egentlig vil det.

Det lyder egenlig som en rigtig god ide. Det tror jeg at jeg vil overveje. 

Så finder jeg da i hver fald ud af om han gerne vil have hende. 

Ja for det meste hygger hun sig, men hvis det er efter en periode hvor han har været væk eller det ikke er som det plejer at være, har hun sagt at hun har været ked af det nogen gange. 

Jeg kan godt forstå du er i vildrede...

Har du spurgt din datter om hvorfor hun ikke vil hjem til far?

Anonym skriver:

Har en X som min datter har kendt siden hun var 2 og som hun kalder for far. Noget hun har ønsket og han har ønsket. Hun er 6 år nu  

Vi gik fra hinanden sommer 14 og har siden (med undtagelser) haft hende på samvær 2 hverdagen om ugen. Han har selv ønsket samvær og jeg ville ikke tage en "far" fra min datter bare fordi vi ikke kunne sammen. 

Problemet er så at han nogle gange, beslutter sig for at rejse hjem på ferie (han er fra Ungarn) og aldrig oplyser mig om dette. Plejer at finde ud af det fordi jeg fx spørger ham om han skal have hende nogle dage i julen og det kan han jo så ikke. 

Det samme med uge 7, hvor jeg skal finde ud af om hun skal i SFO de dage han har hende. Det skal hun så fordi han skal hjem to uger i marts. Hvilket han heller ikke har oplyst om. 

Jeg synes det er mega synd for min datter at hun har en "far" som selv har ønsket det, men som alligevel kun vil på hans primiser. Han holder hverken jul, nytår, sommerferie eller andre ferier med hende. Fordi ferier bruger han på sig selv og til at holde med venner. 

Når hun så ikke har set ham i nogen gange 3 uger vil hun jo ikke over til ham. Hvilket jeg så siger at hun skal, da han jo har savnet hende. 

Men er ved at være ret træt af at "tvinge" hende når han gang på gang "tilsidesætter" hende. (Jf. Min verden og min måde at opfatte faderen rolle på)

har prøvet at forklare ham mange gange hvordan en normal far har samkvem med sine børn og at jeg bliver vred på ham (det gør jeg) når han ikke kan se min datter bliver ked af det. Men han siger bare jeg skal tage en pille... 

Jeg ved jo godt jeg ikke kan "tvinge" ham og det er i grunden også fedt for mig at jeg ikke skal undvære hende i højtiderne. Men jeg synes også det er synd for hende at hun ikke har en "far" på samme måde som andre børn. 

Hvad synes I jeg skal gøre? Kan jeg gøre noget? Skal jeg lade min datter være hjemme hos mig når hun siger hun ikke vil over til ham? 

Synes personligt ikke han får en ordentlig relation til hende, ved at have hende to hverdage. Man har oftes ikke tid til at lave noget sammen i hverdagen. Han har hende heller aldrig i weekenden. 

Gode råd modtages og undskyld det blev langt

Hmm jeg må indrømme jeg ikke helt er med på, hvad problemet konkret består i?  Det lyder som om din datter har en super god papfar, som prioriterer hende rigtig meget i sin hverdag. 

Er det fordi du gerne vil have, at han har hende noget mere? Såsom i weekender og ved højtider? Eller er det, at han er for dårlig til at give dig besked om ferier? Det sidste kan man jo tale med ham om, eller gå ud fra, at han som udgangspunkt ikke er hjemme, når det er ferietid. 

Umiddelbart tænker jeg bestemt godt man kan få/have en god relation, når man ses 2 dage fast om ugen. Også selvom det ikke bliver til store tivoliture, men "bare" er hverdag. Så det ville jeg slet ikke være så bekymret for. 

Derudover vil jeg sige, jeg synes det er så smukt, at din eks holder så meget af din datter, at han ses med hende hver uge! Du må huske dig selv på, at han ER jo ikke hendes far, og jeg ville personligt være lykkelig for ikke at skulle dele mit barn til jul, nytår, fødselsdag osv. Jeg tænker du får det bedste af to verdener, når nu tingene er som de er  

Paddehatten skriver:

Hmm jeg må indrømme jeg ikke helt er med på, hvad problemet konkret består i?  Det lyder som om din datter har en super god papfar, som prioriterer hende rigtig meget i sin hverdag. 

Er det fordi du gerne vil have, at han har hende noget mere? Såsom i weekender og ved højtider? Eller er det, at han er for dårlig til at give dig besked om ferier? Det sidste kan man jo tale med ham om, eller gå ud fra, at han som udgangspunkt ikke er hjemme, når det er ferietid. 

Umiddelbart tænker jeg bestemt godt man kan få/have en god relation, når man ses 2 dage fast om ugen. Også selvom det ikke bliver til store tivoliture, men "bare" er hverdag. Så det ville jeg slet ikke være så bekymret for. 

Derudover vil jeg sige, jeg synes det er så smukt, at din eks holder så meget af din datter, at han ses med hende hver uge! Du må huske dig selv på, at han ER jo ikke hendes far, og jeg ville personligt være lykkelig for ikke at skulle dele mit barn til jul, nytår, fødselsdag osv. Jeg tænker du får det bedste af to verdener, når nu tingene er som de er  

Jeg er bare SÅ træt af at høre hvor flot og smuk det er det han gør. Åh hvor det dog hænger mig langt ud af halsen. Ja det ville det være, hvis han ikke skubbede hende væk hver gang der er noget der er vigtigere. 

Det er ikke fordi han SKAL have hende hver 2 weekend. Men synes at for hendes og hans skyld bare en gang imellem kunne have hende noget weekend, så man rent faktisk har mulighed for at lave noget som ikke omhandler at handle, lave mad, lektier og gå i seng. 

For min egen egoistiske skyld vil jeg da gerne have hendes alene hele tiden, men jeg synes det er synd/træls for hende at hun ikke har dette (ferier, jul m.m) med ham, fordi han der prioritere sig selv. 

Har talt med ham mange gange om at han skal give besked hvis han ikke kan have hende som planlagt. Men jeg får det altid først at vide når jeg spørger om noget. 

Viventerpådig skriver:

Jeg kan godt forstå du er i vildrede...

 

Har du spurgt din datter om hvorfor hun ikke vil hjem til far?

Nogen gange er det fordi han er dum andre gange vil hun bare gerne være ved mig.

men alle børn synes jo deres forældre er dumme en gang imellem så det lægger jeg ikke det store i. Hun kan i hver fald ikke sige hvorfor han er dum

Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende. Det er ikke først og fremmest et planlægningsmæssigt problem, men en udfordring for relationen mellem dem, som har det svært, når han 'forsvinder' i uger af gangen uden varsel.

Og jeg synes, at det er vigtigt - som jeg også forstår en af dine egne kommentarer - at du ikke omfatter hans rolle i din datters liv med en stor taknemmelighed, da det vil smitte af på din datter. Børn skal ikke være taknemmelige for, at deres forældre og bedsteforældre 'gider' dem - men gerne for de ekstraordinære ting de gør for dem. 

Jeg tænker, at det er et godt råd at vende forholdet om, og kun indtænke ham i din datters hverdag i det omgang han aktivt melder sig på banen. Og så ville jeg nok i mit eget hoved give det et halvt år, hvor jeg som hendes mor vurderer, om samværetfungerer på en måde, der bidrager positivt i hendes liv (hun kan regne med ham, hun føler han vil hende) og ellers udfase det og tale med din datter om det. Det behøver jo ikke medføre et stort, dramatisk 'brud' nødvendigvis. Måske kunne han glide over i kategorien 'hyggeonkel eller voksenven' - en voksen der elsker din datter og gerne vil hende, men ikke er en fast ingrediens i hverdagen?

Og en sidste tanke: prøv at spørge din datter, hvad han gjorde, da han var dum. 'Hvorfor' forudsætter nogle kompetencer, som de fleste 6-årige ikke er i besiddelse af.