Hej Rikke!
Jeg skriver i din brevkasse for at hører om du har lignende erfaringer eller måske kan berolige mig lidt.
Jeg var til en tidlig scanning går (5+6) da min tidligere graviditet ikke forløb som forventet, så jeg er meget bange og bekymret i denne og har været det lige fra den positive test, desværre..
Det sidder dybt i mig, hvor galt alting kan gå.
Nå, men tilbage til scanningen igår.. Sygeplejersken scannede mig indvendig, da det som sagt var meget tidlig, og egentlig ville jeg hellere være den foruden da den satte flere bekymringer igang. De kunne kun ane blommesækken, og også kun lidt af den da de sagde det sad i den ene side og endnu ikke havde placeret sig i midten af min livmoder, og derfor heller ikke måle noget eller se hjerteblink.
Jeg fik en ny tid D. 19 januar. Lægen og sygeplejersken sagde til mig, at det de kunne se nu var meget normalt fordi jeg ikke var længere henne og ofte tidligt i graviditeten så man at det endnu ikke var placeret i midten.
Jeg er bare SÅ nervøs for, at det går galt igen og det vil jeg bare slet ikke kunne bære.. Jeg tænker om der ikke er noget foster osv..
Jeg har ingen symptomer udover lidt ømme bryster, nogle dage en større trang til mad end andre. Ved min tidligere graviditet havde jeg heller ikke symptomer som kvalme og lign, og der viste det sig jo at der var noget galt og så er jeg også bange for at, der er det nu fordi der heller ikke er symptomer denne gang og så ovenpå scanningen er det bare en stor frustration..
Undskylder på forhånd den lange forklaring, og alt kaos i mit hovede!
Kh den Urolige
Rikkes svar
Kære Urolige
Jeg kan sagtens forstå din nervøsitet for at det igen ikke skal gå godt.
Jeg scanner selv gravide hver dag og hos os anbefaler vi at ens 1. scanning skal ligge når man er over 7+0. For så er man i stand til at se om barnets hjerte slår. Netop det at se hjerteblink og se at barnets ligger korrekt i livmoderen og væksten er normal kan give en en 95% sandsynlighed for, at ens graviditet vil fortsætte.
Men når man allerede bliver scannet så tidligt som dig, så er det ikke altid muligt at se et foster. Det er helt normalt. Så jeg forstår at du gerne så hurtigt som muligt, vil se om din graviditet udvikler sig normalt, men i 7+0 vil fosteret typisk være 0,8 cm. Så det er derfor at du har fået en ny tid d. 19/1, da der her er mulighed for at se mere end sidst.
Ønsker det bedste for dig.
Hilsen Rikke Nielsen
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk
Anmeld
Citér