Jeg har en datter på 11 år, jeg forstår ikke hvad der er sket med hende de sidste 2 til 6 måneder, hun græder hele tiden forlanger jeg skal gå med oven på for at hun kan bade , hun tør ikke sove på hendes værelse men skal sove sammen med mig. Hun råber og skriger. Jeg er ved at Være kørt ned,tænke om det er min skyld hun har det så dårligt . Hvad kan jeg gøre for hele familien er ved at gå op i limningerne
Mange hilsner 
Lene
Gittes svar
 Hej Lene,
 Tak for dit spørgsmål.
 Det er umuligt for mig at vurdere ud fra det, du skriver, hvad det kan dreje sig om. Der er simpelthen så mange forskellige ting, der kan give anledning til sådan en adfærd.
 Hvad tror du mon selv det kan skyldes?
 Hvad siger hun selv om det? Hvad har I forsøgt og hvordan virkede det? Er hun iøvrigt rask og i trivsel i skolen og blandt venner? Er der sket noget voldsomt i hendes liv?
 Hvad er det mon der gør, at du tænker om det er din skyld? Er der sket noget i jeres liv, eller takler du det på en måde, som du ikke bryder dig om?
 Har du talt med din mand om det, og hvilke tanker gør han sig om det?
 Har du talt med klasselæreren om det? 
 Der er så mange ubesvarede spørgsmål, som du måske kan starte med at stille dig selv. Og ellers tænker jeg, at du kan starte med at tale med din mand, eventuelt andre familiemedlemmer, veninder, klasselærer, lægen om det hele og høre, hvad de tænker. Hvis der ikke rigtig fremkommer et svar, kan du jo tale med klasselæreren om hvordan hun kan blive henvist til en PPR eller skolepsykolog for at blive undersøgt og udredt der, eller I kan kontakte en familieterapeut selv.
 Det er vigtigt, når der er gået så lang tid med det, at der bliver taget hånd om det, synes jeg.
 Venlig hilsen
 Gitte
  
Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"
Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk