Hvad svarer man?

Når folk begynder at spørge om det ikke snart er vores tur, nu at min kærestes lillebror skal være far....

Der er en del (tætte venner og familie) der ved at vi mistede da vi var 13 uger henne. Men er ikke ligefrem noget jeg siger til alle jeg møder. Desuden holder vi en pause fra PB nu.

Min søster kommer med hints HELE tiden, resten af gangene siger hun det ligeud. "nååå hvis du ikke drikker så ved jeg godt hvad det betyder" mv.

For et par dage siden blev jeg stoppet (af en der ved at jeg bliver tante, og kender svigermor) og nærmest trængt op i en krog med noget ale "nå i er da vist bagud når nu de skal være forældre, er det ikke snart på tide,.. må vist hellere få en snak med X(min svigermor)"

Var helt ved siden af mig selv. Smilte bare og sagde noget ala "neej det.....ikke nu" og skyndte mig væk. Forstår ikke hvorfor der er så mange der har så travlt med min livmoder. Måske er jeg bare overfølsom når det nu er julemåneden og jeg havde forestillet mig at jeg var højgravid ved denne tid..

januar16 skriver:

Når folk begynder at spørge om det ikke snart er vores tur, nu at min kærestes lillebror skal være far....

Der er en del (tætte venner og familie) der ved at vi mistede da vi var 13 uger henne. Men er ikke ligefrem noget jeg siger til alle jeg møder. Desuden holder vi en pause fra PB nu.

Min søster kommer med hints HELE tiden, resten af gangene siger hun det ligeud. "nååå hvis du ikke drikker så ved jeg godt hvad det betyder" mv.

For et par dage siden blev jeg stoppet (af en der ved at jeg bliver tante, og kender svigermor) og nærmest trængt op i en krog med noget ale "nå i er da vist bagud når nu de skal være forældre, er det ikke snart på tide,.. må vist hellere få en snak med X(min svigermor)"

Var helt ved siden af mig selv. Smilte bare og sagde noget ala "neej det.....ikke nu" og skyndte mig væk. Forstår ikke hvorfor der er så mange der har så travlt med min livmoder. Måske er jeg bare overfølsom når det nu er julemåneden og jeg havde forestillet mig at jeg var højgravid ved denne tid..

Vi har også mistet for nyligt. Vi har været meget åbne omkring det,og det er rigtig rart,da vi nu slipper for spørgsmål og hentydninger... Har i overvejet at fortælle sandheden?

januar16 skriver:

Når folk begynder at spørge om det ikke snart er vores tur, nu at min kærestes lillebror skal være far....

Der er en del (tætte venner og familie) der ved at vi mistede da vi var 13 uger henne. Men er ikke ligefrem noget jeg siger til alle jeg møder. Desuden holder vi en pause fra PB nu.

Min søster kommer med hints HELE tiden, resten af gangene siger hun det ligeud. "nååå hvis du ikke drikker så ved jeg godt hvad det betyder" mv.

For et par dage siden blev jeg stoppet (af en der ved at jeg bliver tante, og kender svigermor) og nærmest trængt op i en krog med noget ale "nå i er da vist bagud når nu de skal være forældre, er det ikke snart på tide,.. må vist hellere få en snak med X(min svigermor)"

Var helt ved siden af mig selv. Smilte bare og sagde noget ala "neej det.....ikke nu" og skyndte mig væk. Forstår ikke hvorfor der er så mange der har så travlt med min livmoder. Måske er jeg bare overfølsom når det nu er julemåneden og jeg havde forestillet mig at jeg var højgravid ved denne tid..

I lang tid svarede jeg "det har vi ikke tid til" eller "der er andet der er vigtigere ligenu". 

Jeg blev faktisk træt af at lyve og snakke udenom. De kendte jo ikke til at jeg sad og var fuldstændig ødelagt efter mange års kamp. 

Til sidst begyndte jeg at sige det som det var. Synes det lettede. Så vidste de også hvorfor jeg indimellem trak mig fra fællesskabet og var lidt fjern. 

Lisbeth1985 skriver:

Vi har også mistet for nyligt. Vi har været meget åbne omkring det,og det er rigtig rart,da vi nu slipper for spørgsmål og hentydninger... Har i overvejet at fortælle sandheden?

Vi har også netop sagt det til ret mange. Men på et tidspunkt magtede jeg bare ikke at skulle fortælle forfra mere. Hele kærestens vennegruppe og det meste af min ved det. Begge vores familier ved det også. Der er sandsynligvis nogle der har fortalt videre, hvilket også er helt ok, så skal jeg ikke informere om det.

Men min søster, som ved det, nævner det HVER gang vi ses. Og kan simpelhen ikke greje hvorfor hun ikke husker mit svar fra gang til gang for så længe er der ikke imellem at vi ses. Måske synes hun at det er hyggeligt, men er bare et ømtåleligt emne for mig for tiden.

Fortæller bare ikke til alle jeg møder om det. eks. div på min arbejdsplads, folk i opgangen mv...

Måske jeg bare skal finde modet til at sige "vi har skam også prøvet, men nåede ikke længere end 13 uger"

Tror også jeg holder det i mig, for dem der kun er bekendte, da jeg ikke vil gøre dem forlegne. Det er jo lidt svært at reagere fornuftigt på. For kan kun forestille mig at blive modtaget med alle de der op-på-hesten floskler. For dem har jeg fået rigeligt af

Ked af at høre om dit tab.

Jeg plejer faktisk at svare," joh det er nok vores tur, men vi er ikke så gode til det der med at lave børn", eller " vi har faktisk lidt svært ved det". Det plejer at gøre , folk forstår og ikke snakker så meget om det.

Og ja jeg svarer det samme til folk, jeg ikke kender så godt.  Stiller de et så personligt spørgsmål, så er de altså selv udenom at de får et svar, som måske gør dem lidt utilpasse.

mht søster ville jeg tage den direkte, sige " ved du hvad, du ved, jeg næsten lige har mistet i uge 13 og det er derfor ikke mangel på vilje der gør, jeg ikke er gravid i dag. Jeg vil helst tænke på noget andet, for det gør mig faktisk meget ked af det, så vil du ikke lade vær med at snakke om det til mig!"

januar16 skriver:

Vi har også netop sagt det til ret mange. Men på et tidspunkt magtede jeg bare ikke at skulle fortælle forfra mere. Hele kærestens vennegruppe og det meste af min ved det. Begge vores familier ved det også. Der er sandsynligvis nogle der har fortalt videre, hvilket også er helt ok, så skal jeg ikke informere om det.

Men min søster, som ved det, nævner det HVER gang vi ses. Og kan simpelhen ikke greje hvorfor hun ikke husker mit svar fra gang til gang for så længe er der ikke imellem at vi ses. Måske synes hun at det er hyggeligt, men er bare et ømtåleligt emne for mig for tiden.

Fortæller bare ikke til alle jeg møder om det. eks. div på min arbejdsplads, folk i opgangen mv...

 

Hvis jeg var dig,ville jeg sige til min søster,at hun skulle stoppe med at spørge!!

Uha! Jeg kan blive så tosset over folks tankeløse hints! Jeg blev rigtig vred på dem, der ikke tog de første par hentydninger til, at det ikke var et emne jeg ville ind på, og fortalte dem, at det var et ekstremt personligt spørgsmål, og at de kan ikke vide, om den de spørger er ufrivilligt barnløs, har mistet, eller andet smertefuldt. De fleste blev heldigvis flove, og spurgte aldrig igen. Jeg bad dem også om at vise respekt for andre omkring dem, og ikke spørge andre (af samme grunde), men jeg ved ikke, om de har taget det til efterretning....