Jeg havde for nogle måneder siden også en spontan abort i uge 7, og jeg blev, som du også fortæller om, faktisk gravid igen, inden jeg nåede at få min første menstruation. Min kæreste og jeg havde ikke ventet at det ville gå så hurtigt, og vi havde ikke planlagt at have sex på noget bestemt tidspunkt, men vi har så tilfældigvis bare ramt det tidspunkt, hvor jeg har haft ægløsning igen.
For mig lod det til, at min krop behandlede SA som en menstruation, da jeg kan regne mig frem til, at jeg har haft ægløsning ca 14 dage efter, at jeg begyndte med at bløde. Jeg blødte ligesom dig også ca i en uge. Hvis jeg var dig, ville jeg tage som udgangspunkt, at den første dag du begyndte at bløde med SA gælder som første menstruations dag, og hvis du så ikke har fået din menstruation på det tidspunkt, som du normalt skulle have det, så tag en test 
Jeg var til første scanning i sidste uge, og der så vi det fineste hjerteslag og at alt var okay, så jeg er meget glad og lettet
(jeg er i uge 10 nu her). Jeg ved hvor hårdt det er at miste i en graviditet og jeg ønsker dig al mulig held og lykke med din næste graviditet når den kommer!
Anmeld
Citér