Sårende Svigermor

Hej piger. Jeg har en svigermor som er en stor del af vores liv. Vi besøger hende flere gange om ugen og overnatter. Hun er på mange områder sød og en hjælp, men siden jeg er blevet gravid har jeg haft et par kedelige episoder med hende, som jeg er usikker på om kan bunde i min følsomhed som gravid. Efter hver en scanning har jeg med glæde og stolthed vist hende billederne. Hun sagde så i går til scanningsbilledet fra MD, med store udspændte øjne, at barnet godt nok havde et stort hoved, om det bare var en kosmetisk fejl eller om det skyldtes noget værre  Jeg blev simpelthen så ked af det. Vi har Inter fået afvise om størrelsen og jeg synes jo selv min lille mus er perfekt! Derudover døjer jeg med rigtig mange plukkeveer og har fået afvide jeg skal tage den med ro. Det gør hun direkte grin af og henviser til at hun har født 6 børn som alle var sunde og raske tiltrods for hårdt fysisk arbejde. Hun henviser udover også til sine døtre, søskende osv som alle har haft helt ukomplicerede graviditeter... Når hun kommer hjem til os taler hun om hvor meget renere hendes hjem var under hendes graviditeter osv- selvom jeg forklarer at vi til møde med en fødselslæge blev anbefalet at jeg undgår fysisk belastende arbejde og aflaster. Hun har ondt af " hvilke forhold" hendes søn lever under. Min mand arbejde meget som selvstændig og derfor er der faktisk gået omkring 3-4 uger uden støvsugning og gulvvask. Jeg prioriterer madlavning, opvask, badeværelse, tøjvalg hurtigere.. Er det mig der er følsom her eller er det over grænsen?

Det er over grænsen. Jeg ville snakke med hende om at du ikke bryder dig om at blive talt sådan til. Hendes søn er voksen, og bestemmer selv hvordan han lever. Han synes jo nok "forholdene han skal leve under" er fine, siden I bor sammen selvom du ikke vasker gulvet hver uge.

Du må sige til hende at det er en læge der har fortalt dig hvad du skal og ikke skal, og at det er sårende at hun nærmest lader som om du er pjevset eller ikke gider gøre rent. Det er noget du gør for hendes barnebarn, og det er ikke fedt at blive talt til sådan. Det er fantastisk at hun har arbejdet hårdt under graviditeten (det har jeg også selv under min første graviditet, men ikke her sidste gang hvor jeg var meget dårlig), men graviditeter er forskellige, og børnedødeligheden er så lav som den er nu fordi man passer bedre på gravide i dag end dengang hun fik børn.

Jeg synes selvfølgelig at du skal gøre det så pænt som muligt, men hvis hun ikke vil høre efter er det helt i orden at sige fra. Hvis du ikke selv kan få hende til at forstå det må du have din mand ind over.

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg har en svigermor som er en stor del af vores liv. Vi besøger hende flere gange om ugen og overnatter. Hun er på mange områder sød og en hjælp, men siden jeg er blevet gravid har jeg haft et par kedelige episoder med hende, som jeg er usikker på om kan bunde i min følsomhed som gravid. Efter hver en scanning har jeg med glæde og stolthed vist hende billederne. Hun sagde så i går til scanningsbilledet fra MD, med store udspændte øjne, at barnet godt nok havde et stort hoved, om det bare var en kosmetisk fejl eller om det skyldtes noget værre  Jeg blev simpelthen så ked af det. Vi har Inter fået afvise om størrelsen og jeg synes jo selv min lille mus er perfekt! Derudover døjer jeg med rigtig mange plukkeveer og har fået afvide jeg skal tage den med ro. Det gør hun direkte grin af og henviser til at hun har født 6 børn som alle var sunde og raske tiltrods for hårdt fysisk arbejde. Hun henviser udover også til sine døtre, søskende osv som alle har haft helt ukomplicerede graviditeter... Når hun kommer hjem til os taler hun om hvor meget renere hendes hjem var under hendes graviditeter osv- selvom jeg forklarer at vi til møde med en fødselslæge blev anbefalet at jeg undgår fysisk belastende arbejde og aflaster. Hun har ondt af " hvilke forhold" hendes søn lever under. Min mand arbejde meget som selvstændig og derfor er der faktisk gået omkring 3-4 uger uden støvsugning og gulvvask. Jeg prioriterer madlavning, opvask, badeværelse, tøjvalg hurtigere.. Er det mig der er følsom her eller er det over grænsen?

Du må nok blive lidt skarpere i tonen over for hende. Fortæl hende at det gør dig ked af det. Hvis hun nævner det med rengøringen igen kan du jo også foreslå at hun kan komme og give en hånd med nu hun synes det er så synd for sønnen

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg har en svigermor som er en stor del af vores liv. Vi besøger hende flere gange om ugen og overnatter. Hun er på mange områder sød og en hjælp, men siden jeg er blevet gravid har jeg haft et par kedelige episoder med hende, som jeg er usikker på om kan bunde i min følsomhed som gravid. Efter hver en scanning har jeg med glæde og stolthed vist hende billederne. Hun sagde så i går til scanningsbilledet fra MD, med store udspændte øjne, at barnet godt nok havde et stort hoved, om det bare var en kosmetisk fejl eller om det skyldtes noget værre  Jeg blev simpelthen så ked af det. Vi har Inter fået afvise om størrelsen og jeg synes jo selv min lille mus er perfekt! Derudover døjer jeg med rigtig mange plukkeveer og har fået afvide jeg skal tage den med ro. Det gør hun direkte grin af og henviser til at hun har født 6 børn som alle var sunde og raske tiltrods for hårdt fysisk arbejde. Hun henviser udover også til sine døtre, søskende osv som alle har haft helt ukomplicerede graviditeter... Når hun kommer hjem til os taler hun om hvor meget renere hendes hjem var under hendes graviditeter osv- selvom jeg forklarer at vi til møde med en fødselslæge blev anbefalet at jeg undgår fysisk belastende arbejde og aflaster. Hun har ondt af " hvilke forhold" hendes søn lever under. Min mand arbejde meget som selvstændig og derfor er der faktisk gået omkring 3-4 uger uden støvsugning og gulvvask. Jeg prioriterer madlavning, opvask, badeværelse, tøjvalg hurtigere.. Er det mig der er følsom her eller er det over grænsen?

Jeg er enig med de andre ... 

Men herudover så vis hende hvor i opbevarer støvsuger, spand og gulvmoppe, hvis/når hun kommenterer rengøringen igen hvis hun vitterligt mener det er et stort problem har hun vel intet imod at hjælpe til når nu du ikke selv må  

Sig at hun er velkommen til at give gulvet en tur, nu hun er så god til det For ja det er jo vildt synd for manden han lever med kamp store nullermænd. Eller måske er han pænt tilfreds bare hans kæreste ikke overanstrenger sig. Tror altså ikke hun prøver at være ond, den generation er bare ret strid. Min mor er lige sådan.  

Anonym skriver:

Hej piger. Jeg har en svigermor som er en stor del af vores liv. Vi besøger hende flere gange om ugen og overnatter. Hun er på mange områder sød og en hjælp, men siden jeg er blevet gravid har jeg haft et par kedelige episoder med hende, som jeg er usikker på om kan bunde i min følsomhed som gravid. Efter hver en scanning har jeg med glæde og stolthed vist hende billederne. Hun sagde så i går til scanningsbilledet fra MD, med store udspændte øjne, at barnet godt nok havde et stort hoved, om det bare var en kosmetisk fejl eller om det skyldtes noget værre  Jeg blev simpelthen så ked af det. Vi har Inter fået afvise om størrelsen og jeg synes jo selv min lille mus er perfekt! Derudover døjer jeg med rigtig mange plukkeveer og har fået afvide jeg skal tage den med ro. Det gør hun direkte grin af og henviser til at hun har født 6 børn som alle var sunde og raske tiltrods for hårdt fysisk arbejde. Hun henviser udover også til sine døtre, søskende osv som alle har haft helt ukomplicerede graviditeter... Når hun kommer hjem til os taler hun om hvor meget renere hendes hjem var under hendes graviditeter osv- selvom jeg forklarer at vi til møde med en fødselslæge blev anbefalet at jeg undgår fysisk belastende arbejde og aflaster. Hun har ondt af " hvilke forhold" hendes søn lever under. Min mand arbejde meget som selvstændig og derfor er der faktisk gået omkring 3-4 uger uden støvsugning og gulvvask. Jeg prioriterer madlavning, opvask, badeværelse, tøjvalg hurtigere.. Er det mig der er følsom her eller er det over grænsen?

Sådan der er min svigermor også. 

Vores søn vejede 3848g da han blev født og der var helt klart mine gener der havde gjort at vi fik sådan en lille "fugleunge" og hvad sagde lægerne dog til han var så lille?!!! Hun troede slet ikke på os når vi sagde at han altså på ingen måde var lille. Hun var også meget bekymret over jeg ikke gav ham grød da han var 2 måneder og var endda bange for sundhedsplejersken ville melde det til kommunen? Og så blev hun stiktosset over vi købte en brugt barnevogn, for hendes barnebarn skulle i hvert fald ikke ligne en "trailertrash baby" nå ja og så at vi valgte at kalde ham Hjalte, det var da i hvert fald det grimmeste navn hun havde hørt.

Og det her en kun minimal af alt hvad der er sket. Faktisk har hun kun set Hjalte 1 gang på 1,5 år og vi snakker ikke med hende mere. 

Vi prøvede virkelig at snakke med hende mange mange mange gange men det røg simpelhen bare ikke ind.. Jeg synes du og din kæreste skal sætte dig ned helt ærlig og fortælle hvordan du har det med det hele og så håbe på hun tager det til sig  måske er hun slet ikke klar over hun går over grænsen