Fra 2 til 3 børn

Det er frygtelig længe siden jeg har været aktiv på siden, men min (kommende) mand og jeg går og tumler med et bestemt tema for tiden Skal vi få en baby til..?

Jeg har en dreng på 8 fra et tidligere forhold. Sammen har vi en pige på 2,5 og nu overvejer vi og få endnu en lille én sammen. Egentlig var dealen at vi kun skulle have de to vi har (sønnen er hos sin far hver anden weekend, men min kæreste og jeg har været sammen lige siden han var helt lille) - nu er jeg bare blevet bange for tanken om at vi slet ikke skal have flere børn sammen. Han har det lidt på samme måde. Nogle dage er vi sikre på vi vil have en baby til og andre dage er vi ligeså sikre på, at det skal forblive som det er nu og ser en masse fordele ved det.

Vi har solgt og givet alt udstyr væk (noget er selvfølgelig stadig i brug). Vi har kun 2 børneværelser (men god plads i soveværelset). Vi har en god økonomi. Min store søn ønsker sig en baby til i familien, her er hjerterum nok. 

Vi bliver simpelthen bare så lavpraktiske begge to når vi taler om det.. Ryger det økonomsike overskud? Hvad med ferier? Kan vi skabe plads i vores rækkehus?

Hvilke tanker gik I med? Blev de gjort til skamme? Eller hoppede i bare ud i ønskebabyen og håbede på det bedste??

Det kunne være mig der havde skrevet dette indlæg Min mand og jeg går også og tumler med spørgsmålet om, om vi skal have et tredje barn.

Jeg tror vi skal - vi har opsat en masse scenarier i forhold til plads i hjemmet, økonomi, fremtidige ferier osv., men når alt kommer til alt, så tror jeg bare aldrig at det lavpraktiske kommer til at overskygge ønsket om en familieforøgelse. Vi føler også at vi har masser af hjerterum til én lille mere.

Samtidig er vi begge af den tro, at man kun kan fortryde de børn man aldrig fik, hvorimod man aldrig vil fortryde de børn man får

held og lykke med beslutningen

Vi har ikke snakket SÅ meget om emnet, men var begge hurtigt enige om at der var hjerterum og et kæmpe ønske om baby 3, så vi sprang ud i det...

Vi har hus og bil med plads til baby 3 og alt udstyr har vi også stadig... 
Min mand er på SU og jeg er på voksen-elevløn, men vi er villige til at skære ned hvor det er nødvendigt for at få økonomien til at hænge sammen, for at kunne få drømmen om et barn mere opfyldt.