Hej Trine
Jeg har en dreng på halvandet år, som bliver storebror inden for den næste måneds tid. I den forbindelse har jeg haft mange overvejelser, omkring hvordan jeg håndterer det bedst mht jalousi, vaner mm.
Jeg regner med at han skal beholde sin sædvanlige hverdag i dagplejen hvor han er 25-30 timer pr uge, så hans hverdag ikke ændrer sig for meget, og han elsker også sin dagpleje og dagplejemor.
Indtil nu har det stort set altid været mig der har afleveret og hentet ham, men kan forestille mig når lillebror kommer at far kommer til at stå for den del i den første tid. Vil det være forvirrende for vores søn at det pludselig er far der afleverer og henter eller er det mon irrelevant? Tænker om vi skal vænne ham til det inden eller det mon ikke betyder noget? Grunden til at jeg normalt står for det er fordi at jeg har mulighed for at aflevere senere og hente tidligere end far har, men efter fødslen ændres fars arbejdstider de første 8 uger så derfor vil han godt kunne hente og bringe vores søn til sædvanlig tid. Hvad tænker du? Vil vores søn synes det er mærkeligt at far pludselig står for det eller er det mon ligemeget. Jeg vil jo stadig være der hele morgenen som sædvanligt.
Derudover tænker jeg på at når lillebror er 8 uger gammel er far tilbage til alm arbejdstid, hvilket betyder at det vil være mig der afleverer og henter vores søn i dagpleje hver dag. Dagplejen ligger 10 km fra os af, så det er ikke muligt at gå derhen, vi skal køre i bil. Jeg har en lille smule dårlig samvittighed over at skulle slæbe lillebror med ud i autostolen 2x dagligt, og samtidig hvis vi så også skal noget i løbet af dagen? Kan hans krop mon godt holde til så mange køreture? Synes også det er synd at han måske skal vækkes fra lure osv fordi at storebror skal hentes, men kan ikke se hvordan jeg ellers skal gøre det? Hvordan gør man lige det bedst?
Glæder mig til at høre fra dig.
Trines svar
Hej Mie
Tak for dit spørgsmål og tillykke med kommende lillebror.
Det er dejligt at hører at du tænker så meget over hvordan du kan gøre det bedst muligt for begge. Husk dog ikke at stresse for meget over det for der findes ikke en perfekt mor og heller ikke en perfekt måde.
I forhold til om han skal beholde sin vandte rutine i dagplejen synes jeg du har ret at det skal han. Det er vigtigt når der sker en masse nyde ting at han bibeholder nogle af sine trygge rutiner. Dog skal du også huske at det også er en hård tid for ham hvor han måske ikke får sovet så meget som han plejer og får en masse nye indtryk. Derfor kan I med fordel give ham nogle fridag hvor han får ro til at bare at være evt sammen med dig eller far.
Jeg tænker det er en god ide at vænne ham til at far også henter og bringer engang imellem så det ikke er helt ny når lillebror kommer. På den måde har han en ting mindre der er nyt.
Når far er tilbage fra barsel kan jeg godt se at det er et problem med aflevering og hentning, men jeg tror du kan kommer uden om meget hvis du organisere dig ud af det.
Jeg ser flere løsningsforslag.
Det er ikke godt at lillebror skal vægges flere gange i løbet af dagen fordi du skal hente, aflevere eller købe ind. Børn har brug for deres søvn og har brug for at den er så sammenhængende som muligt.
Heldigvis får de fleste børn hurtigt nogle rutiner og det er her det er vigtigt at du tænker aflevering, indkøb og hentning ind.
F.eks. Kan man forestille sig at lillebror skal puttes omkring 10.00 så gør det til en vane at ligge ham i barnevognen og sæt så liften fra barnevognen ind i bilen og spænd den fast så han lærer at falde i søvn der. På samme måde kan du tilpasse hentningen til lillebrors søvn behov.
I kan også tænke det ind i samspil med far, så at du måske aflevere, hvilket måske kan blive lidt sent hvis du skal følge lillebrors søvn rytme og så kan far hente. Det gør måske ikke så meget at det bliver lidt senere når du har afleveret senere.
I kan også overveje om I kender nogen som kunne hente for jer. Så lillebror ikke skal ud hver gang.
I kan også give storebror en fast fridag så er der en dag mindre at bekymre sig om. Og så har han bedre overskud de andre dage til evt længere dage hvis far henter og bringer.
Det vigtigste er at der selvfølgelig bliver taget hensyn til begge børn.
I forhold til indkøb vil jeg anbefale i hvert fald i den første tid at benytte jer af et af de elektroniske supermarkeder som lever. Så kan du bestille i ro og mag og pakke ud når det passer dig.
Jeg ønsker jer alle held og lykke og håber du kan bruge mine råd, ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk