Hej jeg blev insemineret d 4/11 og har hidtil været på p piller i 11 år, måske med en måned stop. Siden d 6 har jeg haft kvalme, ondt/jag i venstre side, der havde jeg min ægløsning. Generelt bare alm skidt tilpas. Tog en test i dag dog midt på eftermiddagen som var negativ. Kan jeg være gravid eller er jeg i udrensning af p pillerne? Er i tvivl om jeg skal tage en ny test d 18 eller vente og se om mens udebliver?
På forhånd tak for svar
Rikkes svar
Det mest optimale er at vente og se om du får din menstruation som normalt eller om den udebliver. Skulle den udeblive, så kan du tage en graviditets test. Har du en regelmæssig menstruation, er det sandsynligt, at testen allerede på 1. dag efter udeblevet menstruation vil kunne vise positiv, såfremt du er blevet gravid.
Ønsker dig det bedste.
Med venlig hilsen
Rikke Nielsen
Professionelle og personlige ultra- lydscanninger af gravide i både 2D og 3D/4D.
Se Rikkes hjemmeside: Scanningsklinikken.dk
Anmeld
Citér