Kære alle
Vi er tre jordemoderstuderende fra Jordemoderuddannelsen på UC Syd i Esbjerg, som er i gang med vores afsluttende bachelorprojekt.
Vi arbejder på et projekt, der undersøger kvinders oplevelse af indvendig undersøgelse/ vaginaleksploration under fødslen. Der er meget lidt forskning på området og vi synes det er vigtigt at finde ud af, hvordan kvinder oplever denne undersøgelse.
Det er her i kommer ind i billedet. Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse og håber i vil deltage, så vi med jeres besvarelser kan finde svar på, hvordan jordemoderen bedst kan understøtte kvinder ved indvendig undersøgelse.
Vi henvender os til jer som er førstegangsmor og har født på et sygehus efter januar 2013. I har født ét barn med hovedet først og omkring terminen (dvs. uge 37+0 til uge 42+0).
Deltagelse er frivillig og alt vil foregå anonymt. Spørgeskemaerne vil efterfølgende blive destrueret.
Ønskes et eksemplar af opgaven, skriv venligst jeres e-mailadresse på spørgeskemaet, og vi sender den, når projektet er færdigt.
Hvis i ønsker at deltage eller er i tvivl om noget, så kontakt os enten her eller på følgende e-mailadresse: pernille_hagedorn@hotmail.com
Sidste frist for besvarelse af spørgeskemaet er d. 18/11-2015. Vi håber at I vil svare hurtigst muligt, da vores projektperiode er begrænset.
På forhånd tusind tak for jeres deltagelse 
Venlig hilsen Kira Nissen, Pernille Hagedorn og Loa Rasmussen
Anmeld
Citér