Det er hverken glamourøst eller specielt udfordrende, men en af de ting jeg ender med at sy hvert år, er vinterleggings. Min yngste vil KUN gå i kjole, og jeg synes ikke det er til at finde nogle ordentligt varme leggings i mørke farver (fordi lyse leggings dør relativt hurtigt, når man klatrer i træer) og som ikke er for dominerende, så tøsen kommer til at ligne en palette, der har kastet op.
Derfor har jeg syet 5 par leggings i str. 128, så kan vi klare os lidt igen.
1 par i strækvelour, et par i printet vinterjersey, 2 par i lækkert strik og et par i noget skægt "krøllet" strik, jeg fandt ved et tilfælde for et par år siden.
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld
Citér