Blw - 7 mdr

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

570 visninger
0 svar
0 synes godt om
6. oktober 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm

Har spurgt til BLW før - synes det er ret interessant, så har læst en del omkring Det er blevet temmelig relevant for mig nu fordi min dreng er begyndt at afvise grød. Men der er lige et par ting jeg ikke helt kan få til at hænge sammen:

1) en BLW guideline er, at de skal kunne sidde selv. Det kan de fleste børn ved omkring 7-8 mdr, nogle kan lidt tidligere. Min dreng er 7,5 mdr, og kan ikke - altså han kan selvfølgelig godt i højstol hvor der er støtte, men ikke SELV.
Samtidig anbefales det at de starter op med rigtig mad ved 6 mdr, fordi de her har behov for flere vitaminer/mineraler end der er i modermælk/MME.
Hvordan hænger de 2 ting sammen...?

2) Er det normalt at de kaster op? Jeg har prøvet banan, kogt broccoli, blød kødbolle, opblødt brød - og i alle tilfælde får han det for langt tilbage og kaster det + mælk op. Er det bare begynder vanskeligheder - altså skal jeg blive ved med at prøve, eller bør vi holde en pause - og igen, hvad så med at få noget rigtig mad indenbords når han ikke "må" få skemad?
Jeg tænker selv at han ikke er parat (i øvrigt producerer de jo først nok spyt til at blande med maden ved 8 mdr, så det giver da mening at vente med ikke-våd mad indtil da)

3) Hvor relevant er teorien lige her i DK - vi har jo ikke en tradition med at blive ved med at made vores børn i flere år. Jeg ved der er andre lande hvor de giver flaske og skemad temmelig længe, men når jeg sidder og kigger i min 1-års bog for min pige, står der noget om hendes yndlingsmad - alle ting hun spiste selv (majs, ærter, pasta, mozzarella osv). Måske jeg bare var med på BLW-bølgen dengang helt uden at vide det...
Mens jeg har læst lidt op på det er jeg stødt på flere udenlandske hjemmesider hvor de kommer med forslag til mad til deres børn, som alle var fra 11 mdr og op - jeg undrede mig, da de her i DK jo bare spiser familiens mad - så der var da ingen nytænkning i de forslag.
Det jeg nok forsøger at komme frem til er, at hvis vi i DK i forvejen er hurtige til at lade vores børn spise selv, så er BLW- teorien jo kun relevant i nogle få mdr - og i mit tilfælde - hvor drengen ikke kan sidde selv + kløjs i maden - er tiden yderligere reduceret.

Jeg vil nok gerne høre fra hvornår andre har haft succes med BLW, og had tænker I om mine bekymringer i forhold til anbefalingerne?

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.