Hej alle I søde og kloge forældre!
Jeg arbejder på en idé om en legetøjsportal, som jeg håber, I vil give jeres mening om.
Idéen er en abonnementsordning, hvor du med mellemrum får leveret en kasse med 5-8 stykker brugt kvalitetslegetøj, som er blev renset og steriliseret. Legetøjet tilpasses dit barns alder, og når barnet er vokset fra det eller bare ikke gider lege mere med det, sender du bare boksen tilbage og modtager en ny med legetøj, der passer bedre til barnets alder.
På den måde får dit barn løbende "nyt" legetøj, og du bliver fri for at have huset flydende med ubrugt legetøj. Du holder dit barn aktiveret med relevant legetøj, og du sparer penge, fordi du nøjes med at leje legetøjet frem for at købe det. Skulle dit barn have lyst til at beholde noget af legetøjet, kan det købes med rabat.
Der betales et beløb hver måned. Jeg ved endnu ikke hvor meget, men det vil være væsentligt billigere end løbende at købe tilsvarende mængde legetøj. Samtidig sørger du for at holde liv i legetøjet, der bliver brugt, frem for at købe for at smide ud eller lade stå urørt, når dit barn mister interessen. Jeg er meget opmærksom på, at det skal være et bæredygtigt koncept, og at legetøjet er af god kvalitet, 100 % renset og så sundt for børnene som muligt.
Jeg håber, I har lyst til at dele jeres tanker omkring idéen:-) Er det noget, I kunne finde på at bruge? Hvad ville I betale for sådan et abonnement? Hvad er vigtigst for jer ved idéen? Osv.
TUSIND TAK FOR HJÆLPEN!!
TUSIND TAK FOR HJÆLPEN
Vh
Steffen
Anmeld
Citér