Til alle jer alenemødre....

Jeg beundrer virkelig at I kan være alene om jobbet med en lille baby. Min mand rejste i lørdags til Wales for at arbejde, og han kommer først hjem om en uges tid. Dvs at jeg har været alene med min datter siden, og jeg synes virkelig, det har været hårdt (hun er fra den 4. september). Jeg er sikker på, jeg ville go crazy, hvis jeg skulle være alene om hende hele tiden. Jeg sover næsten ikke, og har ikke tid til andet end baby. Så for at I kan gøre hele jobbet selv - jeg ville ikke kunne gøre det uden min mand

Dansker i England skriver:

Jeg beundrer virkelig at I kan være alene om jobbet med en lille baby. Min mand rejste i lørdags til Wales for at arbejde, og han kommer først hjem om en uges tid. Dvs at jeg har været alene med min datter siden, og jeg synes virkelig, det har været hårdt (hun er fra den 4. september). Jeg er sikker på, jeg ville go crazy, hvis jeg skulle være alene om hende hele tiden. Jeg sover næsten ikke, og har ikke tid til andet end baby. Så for at I kan gøre hele jobbet selv - jeg ville ikke kunne gøre det uden min mand

Hvor er det skønt at læse sådan en besked....
Det er altid dejligt at få anderkendelse for det man laver

Men det er slet ikke så hårdt som det lyder  Man vender sig hurtigt til det. Det er jo også noget andet når man er vant til tanken om at der ikke er andre til at hjælpe

Men 1000-tak, det er skønt at få sådan en ros, for noget man egentligt ikke tænker over i hverdagen

Jeg håber du klarer dig igennem ugen.... ellers må du jo læsse lidt af herinde hos os

Knus Pernille

Det er jo bare en vanesag...og en uge for dig er jo hårdt når du er vant til andet, men det ville det ikke være hvis det var sådan det var altid.
Jeg beundrer alle jer der kan holde ud at at leve med en mand, feks.. og må sige jeg synes det er tusind gange nemmere at være alenemor end i et forhold...
Knus Eva..

Jeg er i et forhold, men føler mig nogle gange temmelig meget som alenemor. Det synes jeg er lidt hårdt...ikke fordi jeg synes det er hårdt at tage mig af min datter, men mere fordi det irriterer mig grænseløst, når han ikke gider lave en skid.

Vi havde ellers en god periode en overgang (hvor han da kunne underholde hende lidt, mens jeg fik ordnet noget), men det er lidt gået over igen, desværre. Det er mig der gør alt herhjemme...

bondepigen skriver:

Jeg er i et forhold, men føler mig nogle gange temmelig meget som alenemor. Det synes jeg er lidt hårdt...ikke fordi jeg synes det er hårdt at tage mig af min datter, men mere fordi det irriterer mig grænseløst, når han ikke gider lave en skid.

Vi havde ellers en god periode en overgang (hvor han da kunne underholde hende lidt, mens jeg fik ordnet noget), men det er lidt gået over igen, desværre. Det er mig der gør alt herhjemme...

sådan er det osse her hjemme der er det oss mig der gør alt med den lille og laver os mad osv, men man skal lige som tvinge ham til at gå ind og skifte han uden set om det er nr, 1 el 2 han har lavet, det eneste han går villigt med til det er at putte ham fordi der er han en meget glad dreng der kysser osv det vil manden gerne være med til... tror osse for mig at det ville være letter at være alene mor da jeg ordner alt selv i forvejen at det kun er ham der får mig stresset osv fordi han ikke hjælper til...

vil også sige at det er langt hårdede at undvære en mand som man er vant til at have. end at undvære en mand man aldrig har haft.
og igen... en mand der er mere som et ekstra barn, er bare alt for hårdt, så der kan det være en hel lettelse at blive alene

Tak for ordene..
Jeg NYDER simpelthen at være alene mor til Astrid. Ingen at skulle diskutere underlige ting med eller noget. Det eneste som er svært ved at være alene er det med hyggen om aftenen når hun er puttet. Der savner jeg virkelig en at snakke og hygge med og ellers gå hele dagen og glæde mig til det.
Men det er rigtig: det er svære at gå fra to til én end at være en og blive to..
Hilsen en stolt alene mor

For mit eget vedkommende blir jeg selvvalgt alenemor når den lille kommer så jeg vil ikke have andet at sammenligne med....dog tror jeg, at jeg vil savne en mand at dele alle oplevelserne med en gang imellem....men tanken om at stå med hele ansvaret og dagligdagen skræmmer mig ikke

GUD Jeg har tit taenkt det samme!!. specielt naar gemalen er paa forretningsrejse gaar jeg bare og taeller timerne til han er tilbage fordi baade guldklumpen og jeg savner ham og saa er det dejligt det ikke kun er mig , mig, mig der skal sorge for det hele.

flot er det!

Eva skriver:

Det er jo bare en vanesag...og en uge for dig er jo hårdt når du er vant til andet, men det ville det ikke være hvis det var sådan det var altid.
Jeg beundrer alle jer der kan holde ud at at leve med en mand, feks.. og må sige jeg synes det er tusind gange nemmere at være alenemor end i et forhold...
Knus Eva..

Jah! Det er hårdt arbejde med sådan en mand!