Vil ikke sove på sit værelse - gode råd?

Vores på 5 år gjorde det samme som lille og han kom sgu bare ind til os når han havde brug for det. Det gør han da stadigvæk. Da vi flyttede i nyt hus købte vi en større seng til når han fik brug for at komme ind i smørhullet.

Begriber ikke at man vil tage "kampen" op eller at det overhovedet bliver forslået, barnet har ligget i mors mave i 9 måneder og haft lyd og lugte så tæt som nogen kan komme på een og det vil man fratage barnet og gøre det til en kamp om at vinde eller tabe? 

Nej, lad den lille, mellem, store komme og putte mellem jer når barnet har brug for det. Og som nogen skriver, gør en madras eller seng eller lignende klar hvis I overhovedet ikke får sovet med barnet mellem jer... Barnet har brug for sin mor og far altid og for evigt i forskellige sammenhænge. 

Det gjorde min søn også i en periode og jeg tog ham bare med ind i min seng ☺ det stoppede igen ☺

Som de andre skriver, tag hende med ind til jer med det samme og så sig at så er det bare sådan det er (:
Hun er vist bare i en fase hvor hun har behov for ekstra tryghed og det skal hun da have. Jeg begriber heller ikke at nogen foreslår at man bare skal tage kampen? Hvorfor er det så fyfy og skidt at lade et lille barn komme ind i til en om natten. Vi er flokdyr, og mor og far sover jo sammen og putter om natten, hvorfor skal et lille barn, den svageste i flokken, ekskluderes fra resten af familien?
Vores dreng kommer til at sove inde hos os til den dag han selv beder om at komme på eget værelse. 

Vilgerneværegravid skriver:

Hej

Vores datter på 18 måneder er begyndt at ville sove hos os o natten. Hun starter med at falde i søvn i sin egen seng, hvilket går rimelig smertefrit. Vi har nogle gode rutiner omkring sengetid, hvor vi synger og læser lidt for hende. Hun accepterer fint nok at hun skal i seng og sove.

Problemet er at hun de sidste uger vågner stort set hver nat (ca. midt på natten) og græder og kalder på os. Hun stopper først når hun kommer ind til os. Vi har prøvet at sidde hos hende ved hendes seng og berolige hende, men så kører hun faktisk mere op (går nærmest i selvsving). Så snart hun kommer ind i vores seng sover hun videre.

Lige nu henter vi hende bare, når hun græder og lader være med at gøre et stort nummer ud af det.

Er der andre der har prøvet det? Og nogen der har et bud på hvorfor? der er ikke sket nogle ændringer i vores hverdag eller lignende. 

 

De der perioder kommer og går, der er bare bare perioder hvor de er mere utrygge og har brug for jer.. Lad hende endelig bare komme ind til jer om 1-2 måneder er hun nok klar til igen sove hos sig selv.. Jeg er ikke tilhænger af at "man tager kampen op" det skal ikke være en kamp at få utrygge børn til at sove i deres egen seng.. 

Vi har en pige på 3 og en dreng på 5 og De er ALTID velkommen i vores seng hvis behovet er der. Nogle perioder er behovet større end andre. Jeg kunne aldrig få mig selv til at "tage kampen" igen... Prøvede med den ældste da han var lille (for det sagde de kloge man skulle) Men nej! Aldrig om jeg vil byde mine børn det. Kender ingen 14 årige der sover mellem mor og far.

Tak for alle jeres gode svar