Bange for fødselsdepression.

Er bange for at jeg er ved at få en fødselsdepression. Jeg elsker min søn (han er lidt over en måned nu) jeg føler mig meget alene med ham da kæresten er syg og vil ikk smitte vores dreng så er han taget til sin mor og været der i 3 dage nu. Min dreng er meget tryghedssøgende og vil kun være hos mig næsten. Så lægger jeg ham når han sover så vågner han skrigende. 

I dag sidder jeg så pg spiller musik og synger for ham da det er det der hjælper bedst til at få ham til at slappe af får jeg pludselig den grimmeste tanke om at jeg aldrig skulle have fået ham og at det ville være nemmere hvis han ikke var her.

Jeg føler mig som jordens dårligste mor at kunne tænke sådan. For elsker ham så højt. Han er hele min verden! 

Anonym skriver:

Er bange for at jeg er ved at få en fødselsdepression. Jeg elsker min søn (han er lidt over en måned nu) jeg føler mig meget alene med ham da kæresten er syg og vil ikk smitte vores dreng så er han taget til sin mor og været der i 3 dage nu. Min dreng er meget tryghedssøgende og vil kun være hos mig næsten. Så lægger jeg ham når han sover så vågner han skrigende. 

I dag sidder jeg så pg spiller musik og synger for ham da det er det der hjælper bedst til at få ham til at slappe af får jeg pludselig den grimmeste tanke om at jeg aldrig skulle have fået ham og at det ville være nemmere hvis han ikke var her.

Jeg føler mig som jordens dårligste mor at kunne tænke sådan. For elsker ham så højt. Han er hele min verden! 

Få fat i sin sundhedsplejerske hurtigst muligt og fortæl hende hvordan du har det. Selvfølgelig elsker du din søn. Kæmpe knus til dig! Men ræk en hånd ud og du vil få den hjælp du har brug for. Mange kvinder får en efterfødselsreaktion og det er ikke ensbetydende med at du er en dårlig mor. Du lyder som en skøn mor! 

Anonym skriver:

Er bange for at jeg er ved at få en fødselsdepression. Jeg elsker min søn (han er lidt over en måned nu) jeg føler mig meget alene med ham da kæresten er syg og vil ikk smitte vores dreng så er han taget til sin mor og været der i 3 dage nu. Min dreng er meget tryghedssøgende og vil kun være hos mig næsten. Så lægger jeg ham når han sover så vågner han skrigende. 

I dag sidder jeg så pg spiller musik og synger for ham da det er det der hjælper bedst til at få ham til at slappe af får jeg pludselig den grimmeste tanke om at jeg aldrig skulle have fået ham og at det ville være nemmere hvis han ikke var her.

Jeg føler mig som jordens dårligste mor at kunne tænke sådan. For elsker ham så højt. Han er hele min verden! 

Tror da de fleste forældre har haft den tanke når de er kørt ned, når de ikke har et minus alene, ikke får nok søvn osv. Jeg vil næsten sige alarmklokkerne burde ringe hvis en siger: jeg tænker aldrig bare han dog var væk så jeg kunne sove! 

Ikke for at negligere, men en gang hvor man tænker grimme tanker er ikke det samme som en fødselsdepression, det er to gange heller ikke. En fødselsdepression handler om noget mere latent.

Det ER hårdt at være alene med en lille ny. Ikke nødvendigvis hårdt på den måde det ofte beskrives på - så er du oppe hele natten (nej), ikke et minut til dig selv (jo tak, det har jeg da) - men det kan føles ensomt, også efter få dage. Og kontrasten mellem at være glad for den lille og føle spændingen over det nye liv - hans og dit, og så sidde mutters alene time efter time, mens man skiftevis tager sig af eller våger over sit lille barn kan være meget desorienterende. 

Jeg tror ikke, at du har en fødselsdepression (men ring gerne til din sp eller læge). Du skal gribe knoglen lige nu og ringe til din veninde, søster, bror eller mor og beordre dem hen i sofaen ved siden af dig. Nu de er der, kan de passende lave en kop the til dig, bage en kage og hygge lidt om dig og (meget vigtigt) kigge beuuuuuundrende på dit lille vidunder. Det skal min. en af dem gøre hver dag indtil din kæreste er rask. Derefter er det hans job��