Motorisk og sprogligt bagud

jeg er ulykkelig over min søn på snart 2 år ikke har et sprog. Han kan sige "baa" (far) som han også kalder mig. Han kan også sige "deeeet" når han mener "der" og "hvad er det" alle dyr er "vovvov" og han har lært ét nyt ord de sidste 14 dage. Han har været til ørelæge for at udelukke at det er hørelsen, første gang var der lidt væske i det ene øre, og anden gang intet, men han tager sig tit på det øre hvor der har været væske i. 

Han var sen til at gå. Han var godt og vel halvandet år og rent motorisk er han ikke der hvor dp og dp-pædagog mener han skal være. Der for vil de have ham til fys for at de om de kan gøre noget. Han er meget forsigtig af natur, og er ikke én der kommer bragende til noget. Desuden holder han meget for sig selv og trækker sig lidt når de andre børn i dp kommer for tæt på. Han kan godt iagttage dem, men blander sig sjældent i deres leg, men kan godt lide at lege for sig selv. Når alt det her er sagt, så har hans far været på samme måde hvad tale og motorik angår. Han havde sågar sit eget sprog, men var dog ørebarn. Herhjemme er han en glad og smilende dreng der gerne leger lidt med hans søster, han er god til at fordybe sig i at lege med sine yndlingslegetøj. Jeg er så ulykkelig på min drengs vegne, hvad vil jeres bud på handling være? 

Den skulle være anonym, men er ikke? Kan staff gøre noget?

jeg er ulykkelig over min søn på snart 2 år ikke har et sprog. Han kan sige "baa" (far) som han også kalder mig. Han kan også sige "deeeet" når han mener "der" og "hvad er det" alle dyr er "vovvov" og han har lært ét nyt ord de sidste 14 dage. Han har været til ørelæge for at udelukke at det er hørelsen, første gang var der lidt væske i det ene øre, og anden gang intet, men han tager sig tit på det øre hvor der har været væske i. 

Han var sen til at gå. Han var godt og vel halvandet år og rent motorisk er han ikke der hvor dp og dp-pædagog mener han skal være. Der for vil de have ham til fys for at de om de kan gøre noget. Han er meget forsigtig af natur, og er ikke én der kommer bragende til noget. Desuden holder han meget for sig selv og trækker sig lidt når de andre børn i dp kommer for tæt på. Han kan godt iagttage dem, men blander sig sjældent i deres leg, men kan godt lide at lege for sig selv. Når alt det her er sagt, så har hans far været på samme måde hvad tale og motorik angår. Han havde sågar sit eget sprog, men var dog ørebarn. Herhjemme er han en glad og smilende dreng der gerne leger lidt med hans søster, han er god til at fordybe sig i at lege med sine yndlingslegetøj. Jeg er så ulykkelig på min drengs vegne, hvad vil jeres bud på handling være? 

Jeg ville overveje at høre om i ikke kunne få fat i en ergoterapeut i stedet eller oveni en fys, da dit barn lyder meget usikkert og en ergo kan muligvis hjælpe med at finde redskaber til at gøre barnet mere åben overfor ting samt sikker på sig selv, og hjælpe til at vurdere hvordan man både fin og grov motorisk kan styrke ham bedst uden han måske giver op fordi han ikke kan overskue det eller får nederlag på nederlag fordi det ikke fungere.

Du og barnets far skal selvfølgelig være toldmodige fordi det er ikke sikkert det kan hjælpe lige med det samme. En ergo kan også hjælpe jer til at finde ud af hvordan i lære jeres søn til at finde motivation frem til at lære sproget bedre, men det kan godt være han bare er lidt langsom, for hvis hans sprog forsætter med at være slemt må i jo snakke med pædagogerne om hvorvidt der er behov for en talepædagog, men han er jo ikke så gammel han kan nå at lære det endnu 

Jeg ville ikke gå uden at give en krammer

jeg har desværre ikke så store børn til at kunne hjælpe, men kan alligevel ikke undre mig over hvorfor børn ikke bare får lov til at tage ting i deres eget tempo - en i vores mødregruppe hendes dreng kravler ikke engang endnu og en anden er lige begyndt og kravle og vores skønne børn er "kun" 13 mdr -

jeg synes da det er flot han kan det han allerede kan 

jeg er ulykkelig over min søn på snart 2 år ikke har et sprog. Han kan sige "baa" (far) som han også kalder mig. Han kan også sige "deeeet" når han mener "der" og "hvad er det" alle dyr er "vovvov" og han har lært ét nyt ord de sidste 14 dage. Han har været til ørelæge for at udelukke at det er hørelsen, første gang var der lidt væske i det ene øre, og anden gang intet, men han tager sig tit på det øre hvor der har været væske i. 

Han var sen til at gå. Han var godt og vel halvandet år og rent motorisk er han ikke der hvor dp og dp-pædagog mener han skal være. Der for vil de have ham til fys for at de om de kan gøre noget. Han er meget forsigtig af natur, og er ikke én der kommer bragende til noget. Desuden holder han meget for sig selv og trækker sig lidt når de andre børn i dp kommer for tæt på. Han kan godt iagttage dem, men blander sig sjældent i deres leg, men kan godt lide at lege for sig selv. Når alt det her er sagt, så har hans far været på samme måde hvad tale og motorik angår. Han havde sågar sit eget sprog, men var dog ørebarn. Herhjemme er han en glad og smilende dreng der gerne leger lidt med hans søster, han er god til at fordybe sig i at lege med sine yndlingslegetøj. Jeg er så ulykkelig på min drengs vegne, hvad vil jeres bud på handling være? 

Jeg ville nok starte med at finde en god fys med speciale i børn, som der bliver foreslået. Han er ikke aldersmæssigt der, hvor man vil begynde med en talepædagog endnu. 

En dygtig fys kan gøre rigtigt meget. Nu bor du desværre ikke i nærheden af Hannah Harboe i København, ellers kunne jeg varmt anbefale hende �� 

Jeg tænker, at han skal udredes af en børnelæge. Når det både er noget psykisk/sprogligt OG noget motorisk, kan det jo være udtryk for en grundliggende sygdom. 

Når jeg læser din beskrivelse af jeres søn, genkender jeg min egen guldklump ret meget.

Min søn på 4 år er heller ikke aldersvarende i hans sproglige og motoriske udvikling. En pædagog fra hans børnehave har fortalt, at det ofte kan hænge sammen (sproglige og motoriske udfordringer).

Da min søn gik i dp var han også lidt tilbageholdende. Når dp var i legestue, var min søn ikke langt fra dagplejeren. Han kunne også være lidt på samme måde - morsyg - når vi var hos familien og andre steder.

Det var hårdt for min søn at starte i børnehave, en stor omvæltning for ham, men det har virkelig boostet hans sociale udvikling. Sprogligt bliver han fulgt af en talepædagog og det går fremad med ham. Han har udviklet sig meget på dette område efter han startede i børnehave og talepædagogen mener, at det nok skal rette sig med tiden.  

Han er blevet henvist til motorisk vurdering ved Træningscenter for Børn og unge, hvor hans skal ses af en ergo- og fysioterapeut. Jeg kan godt se, at han motorisk ikke er helt hvor de jævnaldrende er, men jeg tror også det hænger sammen med min søns personlighed. Han er kort beskrevet lidt forsigtig på nogen områder og en dreng der tænker meget over tingene og forudser de farer der kan være ved f.eks. at kravle højt.

På trods af udfordringerne stortrives min søn, og er ikke hæmmet af, at alle ikke altid forstår hvad han siger. Han er enorm god til at sætte ord på sine følelser og er bare så kærlig og omsorgsfuld. Han har en stor begrebsverden og viden, samtidig med at han har en rigtig god fantasi. Så selvom min søn ikke er aldersvarende sprogligt og motorisk, så er han "foran" på andre områder og sådan vil det sikkert også være for din søn.

Det jeg vil med dette indlæg er, at dele "vores" historie og sige, at jeg kender alt til de bekymringer man kan have som forælder. Men samtidig vil jeg også sige, at børn er forskellige, hvor nogle har behov for lidt ekstra tid og muligvis også behov for lidt ekstra støtte på vejen. Hvis jeg var dig, ville jeg tage en snak med den pædagog der er tilknyttet dit barns dagplejer sammen med dagplejeren for at høre om der skal sættes ind. De har sikkert stået i samme situation tidligere.

Vh. Louise