Søger råd!

Hej alle. Jeg skriver denne her tråd som en meeeeeget træt mor 

Hvis man har læst mine tidligere tråde ved man at min datter er et vuggebarn, og vi har brugt MANGE timer hver evig eneste dag på at vugge hende. 

Nu er dagen blevet helt anderledes, det er hendes 2 uge i vuggestuen, hverdagen er kommet tilbage, hvilket også betyder at denne her meget trætte mor ikke kan sove en lille lur om dagen for at klare nætterne 

Alle hendes dage er lidt anderledes, men dog er det ALTID sådan at vi spiser aftensmad, så får hun sit aftenbad, efter det pusler vi hende, børster hendes tænder, siger godnat, så sidder vi med hende i armene og giver natflasken. Det er meget tydeligt at hun er træt, men når hun kommer ned i sin seng, rejser hun sig op af tremmerne, og går helt i selvsving, roder rundt med sengerand, bamser osv, men prøver så vidt som muligt at ignorere det og læse en godnathistorie i roligt toneleje gennem hele historien. Men ligemeget HVOR træt hun er, kan hun virkelig ikke sove!! Hun rejser sig igen og igen, hver gang vi ligger hende, græder hun helt ekstremt. Så kan vi gå stille udbad rummet for at se om det hjælper, men nej, hun græder bare, det hjælper ikke hvis vi sidder og nusser hende, så rejser hun sig. Det kan tage op til 4 timer at få hende til at sove, og hun falder ikke i søvn i sengen, kun når man har opgivet og vugger hende. Men jeg er mega frustreret efterhånden, jeg når nærmest ikke at gøre rent, slappe af eller noget, for jeg skal nærmest i seng med det samme, da hun også vågner kl 3-4 hver nat (om hun så falder i søvn 18.30 eller 20), og så starter det forfra, sover igen mellem 4-5, og vågner så senest kl 6. Jeg er så træt 

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at det er sengetid i sengen, IKKE vuggeriet? Og hvordan får jeg hende til at sove hele natten..? Hun har gjort det som mindre.

mortilsilke skriver:

Hej alle. Jeg skriver denne her tråd som en meeeeeget træt mor 

Hvis man har læst mine tidligere tråde ved man at min datter er et vuggebarn, og vi har brugt MANGE timer hver evig eneste dag på at vugge hende. 

Nu er dagen blevet helt anderledes, det er hendes 2 uge i vuggestuen, hverdagen er kommet tilbage, hvilket også betyder at denne her meget trætte mor ikke kan sove en lille lur om dagen for at klare nætterne 

Alle hendes dage er lidt anderledes, men dog er det ALTID sådan at vi spiser aftensmad, så får hun sit aftenbad, efter det pusler vi hende, børster hendes tænder, siger godnat, så sidder vi med hende i armene og giver natflasken. Det er meget tydeligt at hun er træt, men når hun kommer ned i sin seng, rejser hun sig op af tremmerne, og går helt i selvsving, roder rundt med sengerand, bamser osv, men prøver så vidt som muligt at ignorere det og læse en godnathistorie i roligt toneleje gennem hele historien. Men ligemeget HVOR træt hun er, kan hun virkelig ikke sove!! Hun rejser sig igen og igen, hver gang vi ligger hende, græder hun helt ekstremt. Så kan vi gå stille udbad rummet for at se om det hjælper, men nej, hun græder bare, det hjælper ikke hvis vi sidder og nusser hende, så rejser hun sig. Det kan tage op til 4 timer at få hende til at sove, og hun falder ikke i søvn i sengen, kun når man har opgivet og vugger hende. Men jeg er mega frustreret efterhånden, jeg når nærmest ikke at gøre rent, slappe af eller noget, for jeg skal nærmest i seng med det samme, da hun også vågner kl 3-4 hver nat (om hun så falder i søvn 18.30 eller 20), og så starter det forfra, sover igen mellem 4-5, og vågner så senest kl 6. Jeg er så træt 

Hvordan kan jeg få hende til at forstå at det er sengetid i sengen, IKKE vuggeriet? Og hvordan får jeg hende til at sove hele natten..? Hun har gjort det som mindre.

Hvor gammel er hun? Hvad sker der hvis far putter?

Ville også gerne lige høre hvor gammel hun er?

Der findes jo mange gode råd og ideer, man må prøve sig frem...

Måske det kunne hjælpe hvis...

... far putter.

... der er rolig musik at falde i søvn til.

... der er tændt/slukket lys/natlampe (afhængig af hvad I gør nu).

... prøve at lægge hende uden godnat historie osv, bare hurtigt ind, læg hende, godnat og ud igen. Samme rutine hver gang hun græder, eller hvert andet minut eller hvad man nu bestemmer sig for.

... er der noget der skal afskærme ved hendes seng, jeg tænker hun måske er lidt overvældet af at kunne se ud i rummet. Vi fandt ud af på e tidspunkt, at vores dreng ikke kunne falde i søvn fordi der stod en reol med legetøj ved siden af hans seng. den distraherede ham bare for meget til at han kunne sove.

En anden tanke er, at hun bare har brug for trygheden. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel hun er, men det kan tænkes hun bare har brug for mere nærvær end mange andre. Har I overvejet at lade hende sove inde hos jer en periode? Enten i jeres seng, eller måske en madras/tremmeseng ved siden af jeres, og så gå i seng samtidig med hende, så hun kan se jer i nærheden af hende og kan se, at man skal lægge sig ned og sove.

Bare lidt tanker, men det er så svært med den der søvn. Vi har også rigtig tit perioder med vores 3-årige, hvor vi kæmper. Han begynder at skrige hysterisk og kalde og råbe og nægter bare at sove. Det kan i øjeblikket tage omkring en time at få ham til at sove. Tidligere havde vi en periode på ca et år, hvor det tog op til 3 timer!

Så kender alt til frustrationerne omkring søvn!!!

jenny4 skriver:

Hvor gammel er hun? Hvad sker der hvis far putter?

Hun er næsten 11 mdr, og der sker det helt samme 

Masig skriver:

Ville også gerne lige høre hvor gammel hun er?

Der findes jo mange gode råd og ideer, man må prøve sig frem...

Måske det kunne hjælpe hvis...

... far putter.

... der er rolig musik at falde i søvn til.

... der er tændt/slukket lys/natlampe (afhængig af hvad I gør nu).

... prøve at lægge hende uden godnat historie osv, bare hurtigt ind, læg hende, godnat og ud igen. Samme rutine hver gang hun græder, eller hvert andet minut eller hvad man nu bestemmer sig for.

... er der noget der skal afskærme ved hendes seng, jeg tænker hun måske er lidt overvældet af at kunne se ud i rummet. Vi fandt ud af på e tidspunkt, at vores dreng ikke kunne falde i søvn fordi der stod en reol med legetøj ved siden af hans seng. den distraherede ham bare for meget til at han kunne sove.

 

En anden tanke er, at hun bare har brug for trygheden. Nu ved jeg jo ikke hvor gammel hun er, men det kan tænkes hun bare har brug for mere nærvær end mange andre. Har I overvejet at lade hende sove inde hos jer en periode? Enten i jeres seng, eller måske en madras/tremmeseng ved siden af jeres, og så gå i seng samtidig med hende, så hun kan se jer i nærheden af hende og kan se, at man skal lægge sig ned og sove.

 

Bare lidt tanker, men det er så svært med den der søvn. Vi har også rigtig tit perioder med vores 3-årige, hvor vi kæmper. Han begynder at skrige hysterisk og kalde og råbe og nægter bare at sove. Det kan i øjeblikket tage omkring en time at få ham til at sove. Tidligere havde vi en periode på ca et år, hvor det tog op til 3 timer!

Så kender alt til frustrationerne omkring søvn!!!

 

Hun er 11 mdr 

Vi har prøvet nærmest alt det du skriver, især den med at hun kan sove hos os, men så kravler hun rundt i sengen og er ved at falde ud over, og hvis tremmesengen står ved siden af vores stiller hun sig stadig bare op og kigger 

Vi må prøve nogle flere og flere ting..

Måske en gang grød i stedet for natflaske. Det kan være at det kan hjælpe at hun ikke sidder i jeres arme og får flasken men i stedet får en gang mættende grød?

Ellers så overvej hvor lang jeres lunte egentlig er før I tager hende op. Hun skal selvfølgelig ikke græde helt vildt og hysterisk men have lov til at brokke sig lidt mens hun finder roen i sengen. Det kan være det kan hjælpe hende at have noget at ligge og nulre med..

Drop godnatlæsningen - det er hun alligevel for lille til at få noget ud af. Syng evt en i stedet for. 

Uanset hvad hun gør så put og forlad rummet helt og luk døren til. Vent lidt gå så ind og læg hende ned og sådan fortsætter du indtil hun sover. På et tidspunkt finder hun ud af det er sovetid når hun bliver puttet - hun kan stadig finde på at rejse sig eller mosle rundt men tiden bliver kortere og kortere og hun finder ud af at falde i søvn selv. 

Hej, jeg vil bare lige give et indspark med noget klassisk psykologi. der er noget som hedder negativ og positiv forstærkning af adfærd og så er der noget som hedder udslukning. 

Jeres datter bliver på den ene eller den anden måde forstærket i hendes adfærd (at holde sig vågen) og det er selv sagt jer som forældre som forstærker hende i at gøre det hun gør.

Det der skal til er at udslukke den adfærd som er drænende for både jer og hende, så det handler om at jeres datter på ingen måde må blive belønnet eller straffet for det hun gør. det handler om at gøre situationen så neutral og kedelig som muligt. jeg har en søn på 3 år, og det har taget mig laaaang tid at forstå dette og holde ud for det kan tage lang tid i starten, men det virker. denne metode er også skånsom hvor barnet på ingen måde bliver skadet.

Jeres datter skal forstå at hun ikke får nogen som helst ud af at holde sig vågen og på den måde kan hun lige så godt ligge sig ned og sove.

eksempel her hjemmefra:

Hvis min søn er i legehumør og ikke gider blive liggende i sin seng når han skal sove, så viser jeg ham pænt tilbage til hans seng uden at kigge på ham og uden at sige noget og jeg bliver ved med denne mekaniske og kedelige måde indtil han ikke synes det er sjov mere. når det går op for ham at det er mig der bestemmer hvad der skal ske nu, kan han godt blive ked af det, for så må han give slip på det han lige havde sat sig for, men børn har jo brug for faste rammer og i dem kan de slappe af. jeg skaber først kontakt til ham igen når han har fattet at han ikke får sin vilje. så siger jeg bare god nat og giver ham er kys. 

I må finde ud af hvordan det bliver mest kedeligt for hende at holde sig vågen. 

I kender også hendes gråd og ved om det er "opmærksomhedsgråd" eller "rigtig" gråd hvor hun oprigtigt er ked af det. hvis hun er rigtig ked af det, så er der noget hun mangler fra jer eller noget som ikke er i orden. Det er altid altid forældrene som gør noget forkert, børn samarbejder kun på den måde de har lært. 

Hun er kun 11 måneder og desuden har hele hendes liv som hun har kendt det indtil nu, ændret sig drastisk ifbm vuggestue start.

Giv hende hvad hun har behov for, hun skal nok "lære" det når hun er klar. Lige nu frustreres I alle fuldstændig unødigt.