Medicinsk abort og angsten for at blive æld gammel

Droppede P-pillerne i april og blev overraskende gravid 2mdr senere, er 31år og føler selv at det var på tide da jeg jo ikke bliver yngre... Da jeg var i uge 9 igår, besluttede jeg mig for at betale for en scanning privat, var så nysgerrig, ville sikre mig at der var hjerteblink... Jeg har hele graviditeten haft svært ved at tro på at jeg er gravid, var hos lægen to gange, men der blev intet undersøgt ikke engang en urinprøve og derfor havde jeg kun 5 positive hjemme test liggende at stole på og de symptomer jeg havde... Slap for den værste kvalme og var bange for det var et skidttegn... Hvis jeg dku følge min mavefornemmelse havde ingen følelse, hverken positiv eller negativ måske derfor jeg betalte for en scanning. Var til scanning igår og det viste dig at embryonen døde i uge 7... Blev henvist til sygehuset hvor de kiggede efter engang mere og der fandt de endda to... valgte en medicinsk abort og gik igang med det samme da jeg kom hjem... Ville bare have det overstået... Og tilbage er der nu et stort tomrum og angsten for ikke at kunne blive gravid igen/at hvis jeg bliver er æld gammel... Fylder 32 til oktober... Er der andre der er gået sent igang med projekt baby og har mistet?? Jeg føler mig helt Tom i den i, men jeg ef glad for ag det kom ud nu mens det er då tidligt... Det må være endnu værre med en sen abort 

Appelsin skriver:

Droppede P-pillerne i april og blev overraskende gravid 2mdr senere, er 31år og føler selv at det var på tide da jeg jo ikke bliver yngre... Da jeg var i uge 9 igår, besluttede jeg mig for at betale for en scanning privat, var så nysgerrig, ville sikre mig at der var hjerteblink... Jeg har hele graviditeten haft svært ved at tro på at jeg er gravid, var hos lægen to gange, men der blev intet undersøgt ikke engang en urinprøve og derfor havde jeg kun 5 positive hjemme test liggende at stole på og de symptomer jeg havde... Slap for den værste kvalme og var bange for det var et skidttegn... Hvis jeg dku følge min mavefornemmelse havde ingen følelse, hverken positiv eller negativ måske derfor jeg betalte for en scanning. Var til scanning igår og det viste dig at embryonen døde i uge 7... Blev henvist til sygehuset hvor de kiggede efter engang mere og der fandt de endda to... valgte en medicinsk abort og gik igang med det samme da jeg kom hjem... Ville bare have det overstået... Og tilbage er der nu et stort tomrum og angsten for ikke at kunne blive gravid igen/at hvis jeg bliver er æld gammel... Fylder 32 til oktober... Er der andre der er gået sent igang med projekt baby og har mistet?? Jeg føler mig helt Tom i den i, men jeg ef glad for ag det kom ud nu mens det er då tidligt... Det må være endnu værre med en sen abort 

Er ked af det du går i gennem 

ved ikke om min erfaring kan bruges. Men dog får du den lige alligevel. Jeg har godt nok aldrig mistet i den forstand. Jeg valgte en frivillig abort for 2 år siden da jeg var 28 år da jeg lige havde lært min kæreste at kende og vi ville ikke starte et forhold på den måde. 

Min abort blev foretaget kirurgisk da jeg var 11+2 dage henne fordi graviditeten blev opdaget sent  

Nu er jeg 30 år, venter mit første barn og har termin Idag.  Så jeg kan altså stadig få børn selvom jeg har fået abort 

Droppede P-pillerne i april og blev overraskende gravid 2mdr senere, er 31år og føler selv at det var på tide da jeg jo ikke bliver yngre... Da jeg var i uge 9 igår, besluttede jeg mig for at betale for en scanning privat, var så nysgerrig, ville sikre mig at der var hjerteblink... Jeg har hele graviditeten haft svært ved at tro på at jeg er gravid, var hos lægen to gange, men der blev intet undersøgt ikke engang en urinprøve og derfor havde jeg kun 5 positive hjemme test liggende at stole på og de symptomer jeg havde... Slap for den værste kvalme og var bange for det var et skidttegn... Hvis jeg dku følge min mavefornemmelse havde ingen følelse, hverken positiv eller negativ måske derfor jeg betalte for en scanning. Var til scanning igår og det viste dig at embryonen døde i uge 7... Blev henvist til sygehuset hvor de kiggede efter engang mere og der fandt de endda to... valgte en medicinsk abort og gik igang med det samme da jeg kom hjem... Ville bare have det overstået... Og tilbage er der nu et stort tomrum og angsten for ikke at kunne blive gravid igen/at hvis jeg bliver er æld gammel... Fylder 32 til oktober... Er der andre der er gået sent igang med projekt baby og har mistet?? Jeg føler mig helt Tom i den i, men jeg ef glad for ag det kom ud nu mens det er då tidligt... Det må være endnu værre med en sen abort 

Ked af at høre om dit tab. Det er bare øv at miste og man ved ikke hvor man skal gøre af sig selv. Selv tidligt begynder man jo at glæde sig og forestille sig det nye liv.

Som min kæreste siger så har vi nu taget vores del af den kedelige side af statistikken, så er der kun den gode side tilbage (manden er evig optimist). Vi mistede 13+0. 

Krydser fingre for at både din og min næste hænger i hele vejen.

mht til alder , nu er jeg godt nok 'kun' 26, men min storesøster fik sin sidste da hun var 37, og min mor da hun var 36. Så du har masser af gode år endnu

Mange tak til jer begge to det trøster meget!! Ja det er jo ikke for sent endnu! Men sjovt det var det ikke! Har hørt at hver tredje graviditet  går til grunde, så sjældent er det jo heller ikke! Men heg håber nu alligevel, at være mere heldig næste gang  tak for al opmuntring 

Jeg fik den første da jeg var 31 og nr 2 lige før jeg blev 34. Da vi skulle ha nr 3 var jeg knap 37 men havde også en Ma i 10. uge, derefter gik der 8 måneder før jeg blev gravid igen men nåede det inden jeg blev 38 :-) 

en Ma er superhårdt men du har heldigvis masser af år tilbage ��

Jeg er godt nok 'kun' 29, men sidste år var jeg igennem en MA ligesom du er nu, med følgende medicinsk abort, en måned efter testede jeg positiv igen. Den graviditet havde jeg samme følelse som dig, om det nu var rigtig var alt som det skulle være, det var det også indtil MD scanningen hvor hjertet var stoppet med at slå. 

2 måneder gik der før der igen var en positiv test, og inden jeg testede var der en følelse i kroppen som sagde 'er du gravid nu, så lykkes det', og da var jeg gravid uden at vide det, og nu sidder jeg med min lille dreng på 5 uger som er sund og rask 

så det kan lykkes, og det gør mig ondt det du går igennem nu, og jeg krydser fingre for du snart har en positiv test . 

Jeg er også ked af at høre at i har været igennem al det her... Og er derfor meget taknemlig for at i deler jeres oplevelser med mig!! Det hjælper utroligt meget! Er meget stresset lige nu men tænker det er den psykiske reaktion på alt det her... Det er nok normalt! Det glæder mig også at høre at det lykkedes for jer det giver også mig håb  tusinde tak 

Appelsin skriver:

Droppede P-pillerne i april og blev overraskende gravid 2mdr senere, er 31år og føler selv at det var på tide da jeg jo ikke bliver yngre... Da jeg var i uge 9 igår, besluttede jeg mig for at betale for en scanning privat, var så nysgerrig, ville sikre mig at der var hjerteblink... Jeg har hele graviditeten haft svært ved at tro på at jeg er gravid, var hos lægen to gange, men der blev intet undersøgt ikke engang en urinprøve og derfor havde jeg kun 5 positive hjemme test liggende at stole på og de symptomer jeg havde... Slap for den værste kvalme og var bange for det var et skidttegn... Hvis jeg dku følge min mavefornemmelse havde ingen følelse, hverken positiv eller negativ måske derfor jeg betalte for en scanning. Var til scanning igår og det viste dig at embryonen døde i uge 7... Blev henvist til sygehuset hvor de kiggede efter engang mere og der fandt de endda to... valgte en medicinsk abort og gik igang med det samme da jeg kom hjem... Ville bare have det overstået... Og tilbage er der nu et stort tomrum og angsten for ikke at kunne blive gravid igen/at hvis jeg bliver er æld gammel... Fylder 32 til oktober... Er der andre der er gået sent igang med projekt baby og har mistet?? Jeg føler mig helt Tom i den i, men jeg ef glad for ag det kom ud nu mens det er då tidligt... Det må være endnu værre med en sen abort 

Du er blevet meget hurtigt gravid, og det i sig selv er et positivt tegn.

Fosteret er gået til i uge 7, hvilket er frygteligt ulykkeligt, men også relativt normalt - omkring 20-25% af alle graviditeter går til grunde inden nakkefold.

Jeg forstår dine følelser, tanker og bekymringer til fulde, men jeg deler dem ikke med dig. Jeg læser intet i dine oplevelser ud over at du sagtens skal kunne blive gravid igen. 

Først og fremmest er jeg ked af dit tab, det er bare hårdt det ved jeg

Jeg har måske en solstrålehistorie du leder efter

I 2011 blev jeg gravid, jeg var lykkelig, men til NF var fostret gået til, altså en MA, så jeg fik en udskrabning i 34 års fødselsdaggave i juni 

Vi forsøgte at blive gravide igen men det lykkedes ikke, så vi gik til lægen, og det viste sig at min mand har lidt problemer md sædkvaliteten så vi blev henvist til behandling. hele 2012 gik med inseminering 4 forsøg alle negative, og i januar 2013 startede vi på første reagensglasforsøg. Men den 16 januar stod jeg og gloede på en postitiv test, vi havde lavet en baby selv....

Oktober 2013 kom vores datter, sund og rask, jeg var 36 år gammel.

og for at det ikke skal være løgn, sidder jeg her i haven og kigger på 2 barnevogne, da jeg fødte en søn for 9 dage siden, en total overraskelse, da vi havde forliget os med tanken om kun et barn. Han er resultatet af en hurtig omgang, og fandt først ud af det i uge 6... men han er fin, sund og rask, og jeg fyldte 38 i juni månede..

Så jeg har været gravid 3 gange på 4 år, og har 2 skønne børn på under 2 år, så ja, alt er muligt og du er bestemt ikke for gammel

Jeg skal så heller ikke have flere nu, men det er da meget godt gået med min mands sædkvalitet, syntes jeg  

Held og lykke