Hej piger,
Jeg har brug for jeres hjælp...
Min søn på 9 mrd bøvler med maven siden igår. Det har vi aldrig oplevet før.
Igår, da min mand gav ham grød, skreg han ud af det blå. Han lignede én der havde kramper, og hans hænder rystede. Han blev helt svedig, og rød i ansigtet. Det er aldrig sket før, så vi blev bekymrede
Der var ingen afføring her.
I nat vågnede han 2 gange på samme måde, skrigende, svedig og helt rød i hovedet. Da vi skiftede ham, var der en smule hård afføring.
Og i løbet af idag er det sket 2 gange med lidt mere afføring (stadig hård) end i nat.
Han har aldrig haft hård mave før, men vi kan sagtens se at det er det, der er problemet.
Mht. maden, så bliver han ammet 1-2 gange dagligt + natteamning. Derudover får han grød, mos, æbler, pærer, gulerødder, kartofler, osv. (banan undgår jeg generelt, da det kan give hård mave). Det har han spist siden han var 6 mdr. og vi har som sagt aldrig oplevet det før. Imorges fik han for første gang små rugbrødsstykker med smør på, men det han ikke være det, da problemet startede allerede igår.
Det skal også lige siges, at vi lige er kommet hjem fra 3 ugers ferie, hvor han for det meste blev ammet, da han havde behov for det ift. tryghed og nærhed (nye omgivelser osv.). Her fik han ikke så meget grød og mos.
Måske er det hårdt for hans mave at komme i gang igen med det sædvanlige?
Hvad gør jeg her?
Det gør ondt i mit hjerte at se ham lide
Men lige så snart det er overstået, så får mor og far det største smil i hele verden 