Tlbage på job!!

Nu kalder arbejdet snart igen.....var til møde igår og skal starte igen den 1. dec.
Hmmmm er jeg den eneste der gruer lidt for at skulle sende min lille pige afsted til en fremmed kvinde.???
Er lidt nervøs for hvordan det skal gå...selvfølgelig skal det da nok gå rigtig godt og der er da også lidt til endnu, men får helt kriller i maven når jeg tænker på det.
Hvordan forbereder man sig psykisk som mor på at skulle sende sin lille guldklump afsted i dagpleje???
Varme knus herfa

Uha nej da, jeg glæder overhovedet ikke til at skulle sende Linus afsted, men prøver bare at fortrænge det lidt og sig til mig selv at til den tid er han jo ældre .

Jeg tror ikke der så meget andet gøre end at tro på det nok skal gå og at dem der skal passe guldklumperne er kompetente . Som regel er det jo være for mor end for barn .

Jeg kan godt forstå, at I ikke glæder jer til, at aflevere jeres guldklumper og starte på arbejde. Men det er ikke så slemt som man frygter. Det var der flere der sagde til mig og jeg tænkte "det er godt med jer" - men det var rigtigt. Da Luka skulle starte i vuggestue synes jeg det var så forfærdeligt. Men Luka nød, at komme ned til andre børn og lærer en hel ny verden, at kende. Lige så stille slappede jeg af med det.

Jeg starter jo på arbejde 1/1 og jeg glæder mig SLET IKKE. Frank har barsel i januar, så Lina starter i vuggestue 1/2. Jeg ved, at hun vil elske det og er ikke nervøs for, at hun skal starte. Jeg har selvfølgelig den fordel, at jeg kender personalet i vuggestuen og Lina kender dem (hun er jo med nede og aflevere/hente Luka hver dag).

Kh. Katja - som gerne gik hjemme hver dag hvis økonomien tillod det

Emmaskatten skriver:

Nu kalder arbejdet snart igen.....var til møde igår og skal starte igen den 1. dec.
Hmmmm er jeg den eneste der gruer lidt for at skulle sende min lille pige afsted til en fremmed kvinde.???
Er lidt nervøs for hvordan det skal gå...selvfølgelig skal det da nok gå rigtig godt og der er da også lidt til endnu, men får helt kriller i maven når jeg tænker på det.
Hvordan forbereder man sig psykisk som mor på at skulle sende sin lille guldklump afsted i dagpleje???
Varme knus herfa

Netop at forberede sig psykisk er så vigtigt. Ellers kan du risikere at indkøringen ikke bliver optimal for både dig og din datter.
Jeg syntes det var vildt svært at starte mit første barn op i dagplejen. Det var lige før jeg gik hjem og tudede. Men det bliver nemmere med tiden og dagplejeren eller vuggestuen er vant til at have med børn at gøre Det skal nok gå fint

Jeg er selv dagplejer og har oplevet et barn der næsten ikke kunne køres ind fordi moderen var meget nervøs, og selv om hun forsøgte at skjule det, så smittede det barnet. Så tror barnet også at der er noget at være nervøs for.
I det her tilfælde kunne barnet først køres ind da faderen overtog. De der fædre er ikke helt så følsomme som os mødre. Det er en stor fordel lige i indkøringen.

 Jeg er så småt begyndt at indstille mig på, at jeg skal starte arbejde 2 nov.
Glæder mig overhovedet ikke, men det er uundgåeligt - Så der er vel ikke så meget andet end at gøre sig mentalt klar.
Min mand skal gå hjemme i 10 uger, når jeg starter arbejde.
Så det er ham som skal køre Lotus ind - heldigvis, for det var godt nok ikke sjovt med min ældeste datter.
Kan huske at jeg fællede en tåre eller 2, da jeg skulle aflevere hende til en totalt fremmede kvindemenneske.
Synes tiden flyver afsted, min lille baby er ikke så lille mere.....

Jeg er slet ikke begyndt at tænke på det endnu. Jeg har lige fåret bevilliget tabt arbejdsbetjening (jubii) indtil Viktor er 1 år, som så skal revuderes (staves) igen i Januar. Så indtil da er det mor her der skal passe Viktor