Donorbarn med kæreste der er steriliseret

Hej

jeg skriver her i håb om, nogen måske kender svaret, da det ikke er lykkes mig endnu at få fat på hospital om svar

Min kæreste og jeg ønsker et barn sammen (han har to selv, unge voksne), da jeg er lidt yngre har jeg ingen. 

Jeg har læst "selvvalgt singlemor til donorbarn" og fik svar på rigtig meget, og er nået meget længere i processen, trods dette barn kommer til at have en "far" i sit liv, er det en anbefalingsværdi bog.

Jeg vil rigtig gerne igennem dette forløb på et hospital, men er i tvivl om jeg er "berettet" til dette da min kæreste er steriliseret?

De skriver man skal være single, lesbisk, manden skal have dårlig sædkvalitet eller en sygdom han ikke vil give videre.

spændt på at høre om andre har stået ligesom jeg

Hej

jeg skriver her i håb om, nogen måske kender svaret, da det ikke er lykkes mig endnu at få fat på hospital om svar

Min kæreste og jeg ønsker et barn sammen (han har to selv, unge voksne), da jeg er lidt yngre har jeg ingen. 

Jeg har læst "selvvalgt singlemor til donorbarn" og fik svar på rigtig meget, og er nået meget længere i processen, trods dette barn kommer til at have en "far" i sit liv, er det en anbefalingsværdi bog.

Jeg vil rigtig gerne igennem dette forløb på et hospital, men er i tvivl om jeg er "berettet" til dette da min kæreste er steriliseret?

De skriver man skal være single, lesbisk, manden skal have dårlig sædkvalitet eller en sygdom han ikke vil give videre.

spændt på at høre om andre har stået ligesom jeg

 

Hvorfor ikke benytte reagensglas? 

De kan gå ind og trække sæd ud fra din kærestes bitestikel og derved befrugte dine æg med hans sæd?

esioul skriver:

Hvorfor ikke benytte reagensglas? 

De kan gå ind og trække sæd ud fra din kærestes bitestikel og derved befrugte dine æg med hans sæd?

Tak for dit svar

også noget vi har haft snakket om. Men han havde besluttet for mange år siden, at han ikke ville have flere børn.

og vores løsning er lidt svær at forklare - men vi ønsker faktisk begge at det skal være et donorbarn for ham er det ikke vigtigst det er hans eget. 

Det hele er startet som mit "projekt", fordi jeg gerne ville have børn, og vi faktisk ikke kunne forblive kæreste hvis vi ikke løste dette. Og da vi begge aldrig har været lykkeligere (kommer begge fra rigtig dårlige forhold uden gensidig respekt) - så er det lidt denne løsning vi er kommet frem til - og vi begge er faktisk rigtig glad for den og vi forstår godt hvis folk, ikke kan forstå den - men indtil videre har vores omgangskreds taget godt i mod den! Meget forstående.

håber ikke det var for meget svar