Nu siger jeg det højt, jeg har stress :(

Det var mig som i går oprettede en anonym tråd vedr stress tests på nettet.

I dag gik jeg til lægen, fik en akut tid, og fik konstateret stress, dog heldigvis ikke i så slem grad at jeg behøver at sygemelde mig (vil jeg nødigt).

Men jeg har rigtig svært ved at acceptere det! For JEG får ikke stress, det har jeg bare ikke tid til..

Og jeg aner ikke mine levende råd

Nogle af jer som har haft stress, hvad dælen gjorde I ved det?

Godt du kom afsted....

Stress er virkelig ikke noget at spøge med og slet ikke hvis man når for langt ud..

Mit Aller bedste råd, er at sæt farten ned, sig nej til ting, LYT til din krops signaler...

Lytter du ikke til din krop og lære du ikke at sige nej og pleje dig selv, så kan det ende så galt...

Jeg lyttede bare slet ikke... Og det koster bare så meget pt både psykisk men bestemt os fysisk...

sscm skriver:

Godt du kom afsted....

Stress er virkelig ikke noget at spøge med og slet ikke hvis man når for langt ud..

 

Mit Aller bedste råd, er at sæt farten ned, sig nej til ting, LYT til din krops signaler...

Lytter du ikke til din krop og lære du ikke at sige nej og pleje dig selv, så kan det ende så galt...

 

Jeg lyttede bare slet ikke... Og det koster bare så meget pt både psykisk men bestemt os fysisk...

 

 

Med fornuften ved jeg det godt. Så min mand gå ned med stress for år tilbage. Havde bare aldrig forstillet mig, at det skulle ramme mig

Men jeg ELSKER mine arbejdsopgaver og når mine mål, så så tænker at det må komme af noget andet, måske noget arbejdsmiljøagtigt på jobbet.

Mom skriver:

Med fornuften ved jeg det godt. Så min mand gå ned med stress for år tilbage. Havde bare aldrig forstillet mig, at det skulle ramme mig

Men jeg ELSKER mine arbejdsopgaver og når mine mål, så så tænker at det må komme af noget andet, måske noget arbejdsmiljøagtigt på jobbet.

Du er selv inde på noget af det - stress er jo en reaktion på at være for presset af den verden der omgiver dig. Det er ikke "dig" der skal ændres eller blive bedre til at leve med stress - det er de faktorer som giver dig stress, der skal reduceres. Det handler med andre ord ikke om at løbe hurtigere eller bedre - men om at skære ned, sige fra, stoppe op. Alt mulig held og lykke 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Du er selv inde på noget af det - stress er jo en reaktion på at være for presset af den verden der omgiver dig. Det er ikke "dig" der skal ændres eller blive bedre til at leve med stress - det er de faktorer som giver dig stress, der skal reduceres. Det handler med andre ord ikke om at løbe hurtigere eller bedre - men om at skære ned, sige fra, stoppe op. Alt mulig held og lykke 

Min eneste reelle mulighed for at stoppe op eller sige fra, vil betyde at jeg skal foretage jobskifte, og det er jeg ikke parat til. Jeg er oprigtigt glad for mit job på mange punkter, men der er enkelte der halter (men det drejer sig om ledelse, og jeg kan ik forlange at det ændre sig).

Tak for dit held og lykke 

Mom skriver:

Det var mig som i går oprettede en anonym tråd vedr stress tests på nettet.

I dag gik jeg til lægen, fik en akut tid, og fik konstateret stress, dog heldigvis ikke i så slem grad at jeg behøver at sygemelde mig (vil jeg nødigt).

Men jeg har rigtig svært ved at acceptere det! For JEG får ikke stress, det har jeg bare ikke tid til..

Og jeg aner ikke mine levende råd

Nogle af jer som har haft stress, hvad dælen gjorde I ved det?

Har været sygemeldt i et halvt år med stress. Så kender det desværre godt. Jeg fik det dog så skidt at jeg måtte fuldtidssygemeldes i lang tid før jeg overhovedet kunne håndtere at komme tilbage. 

Har heldigvis et fantastisk bagland som støttede alt hvad de kunne. I mange måneder hentede jeg feks aldrig børn men fik familien til det.

Jeg fik lov at gå for mig selv når jeg fik det for meget.

Jeg fik fuldstændig bestemmelsesret over weekenderne, så hvis jeg sagde vi blev hjemme så gjorde vi det.

MysteriousAngel skriver:

Har været sygemeldt i et halvt år med stress. Så kender det desværre godt. Jeg fik det dog så skidt at jeg måtte fuldtidssygemeldes i lang tid før jeg overhovedet kunne håndtere at komme tilbage. 

Har heldigvis et fantastisk bagland som støttede alt hvad de kunne. I mange måneder hentede jeg feks aldrig børn men fik familien til det.

Jeg fik lov at gå for mig selv når jeg fik det for meget.

Jeg fik fuldstændig bestemmelsesret over weekenderne, så hvis jeg sagde vi blev hjemme så gjorde vi det.

 

Jeg er ked af at du fik det så skidt at du skulle sygemeldes

Jeg kan mærke at jeg umiddelbart nok ikke får det bedre, omvendt er jeg slet ikke parat til at tage konsekvensen til at skulle få det bedre.

Mom skriver:

Jeg er ked af at du fik det så skidt at du skulle sygemeldes

Jeg kan mærke at jeg umiddelbart nok ikke får det bedre, omvendt er jeg slet ikke parat til at tage konsekvensen til at skulle få det bedre.

Hvordan mener du?

MysteriousAngel skriver:

Hvordan mener du?

Konsekvensen for at jeg skal få det bedre, vil ultimativt betyde at jeg skal foretage jobskifte, og det er jeg ikke parat til.

Jaa det har jeg haft (og er ved at få det igen kan jeg godt mærke) jeg blev sygemeldt i et år.... jeg gik til psykolog... og arbejdede med mig selv derhjemme...