Jeg har en meget dejlig kæreste, som jeg er enormt glad for, og han ligeledes mig. Vi har været ved at tale sammen om at bo sammen, og at det skulle være her hos mig. Bor i rækkehus med mine børn, og hele børnenes liv er her.
Vi er begge studerende, og har i dag siddet og kigget budget. Og sådan som det ser ud, har vi ikke råd til at bo sammen, når vi begge er studerende. Han har selv en søn, som han betaler børnebidrag til - og forhøjet, da han ikke vidste barnet var hans de første år, og derfor afbetaler 2 års børnebidrag. Plus store transportudgifter forbundet med at hente/bringe sin søn fra samvær hver anden weekend (1600 i bidrag og 1200 i transport om måneden).
Når det forholder sig sådan, kan vi først flytte sammen om 2,5 år, når begge er færdiguddannede. Og det gør os begge så kede af det, fordi det vi allermest har lyst til er at slå os sammen og bo sammen som en familie.
Jeg ser det ikke rigtig som en løsning ikke at bo her - børnene har deres liv, institutionsliv og samvær med deres far i denne by, og det ville påvirke dem stærkt at flytte til en anden by. Dertil kommer jeg har indskudslån i boligen, som ville koste mange penge at skulle betale af nu her. Endvidere er den her bolig bare helt oplagt til os som familie. Den er stor, lys, familievenlig, sund, området er familievenligt.
Men tanken om, at vi ikke kan få lov at bo sammen før om 2,5 år er altså hjerteknusende og forfærdelig. Jeg vil så gerne finde en løsning, men kan ikke rigtig se én, så jeg tænkte på, om der var nogen der havde nogle idéer.. Tanker eller forslag.. Hvad som helst
Anmeld
Citér