1 skridt frem, 2 tilbage.

Da børnehaven for knap 2 år siden pippede med vores datter vidste jeg godt hvad klokken havde slået. Vi havde vidst det siden vuggestuen men havde slået det hen for hun trivedes så godt med de faste rammer der var. Men børnehaven var bekymret for skolestart hvor der jo af gode grunde er færre hænder til en større flok samt mere frit.

Så gik maskineriet igang. Vi kontaktede alm læge der henviste til børnelægen, der henviste os til børnepsykiatisk afdeling som der ikke ville se os fordi hun ikke var udredt. Så langt så godt.

Først skulle hun indstilles. Så gik der 3 mdr, så kom der en psykolog og snakkede med os. Vi var alle enige om, at hun havde store vanskeligheder så snart rammerne var løse. ADHD blev lagt på bordet af os. De var enige, at det var "nok det hun havde". Men så smuttede den psykolog søreme, havde fået nyt arbejde. Inden den nye kom rigtigt ind i sagerne, startede vores datter i skole. 

Der gik 2 mdr, så sagde skolen, at der var "problemer" med hende. Vi kontaktede derfor den nye psykolog (den 3.) og bad om et møde. Der gik 2 mdr. Så fik vi en tid. Intet skete. Ja, han kunne da godt se at hun havde vanskeligheder. Om vi havde prøvet dit og dat? Vi aftalte et nyt møde senere hen. Inden da skulle vi prøve de forskellige ting han foreslog. Det nye møde blev udskudt og udskudt fordi han havde så travlt. Derfor tog vi selv kontakt til en børnepsykiater. Hun var smaddersød, forstående men havde desværre lang ventetid (4 mdr). Vi blev enige om, at jeg skulle "stresse" skolepsykologen lidt og bede om forskellige tests. Før kunne hun ikke se hende.

Jeg beder derfor skolepsykologen om hjælp. Han siger at "han ikke gør sådan noget på kommando" men at vi kan bede om et møde. Det gør vi så. 3 mdr. senere kommer det i stand. Her er han enig i, at hun skal testes. Men en ny indstilling skal laves. 

Det gør vi. 

Da indstillingen kommer igennem, ser vi at der søreme er en ny psykolog tilknyttet.

Jeg kontakter børnepsykiateren igen og hvad så... hun har overhovedet ikke registreret min kontakt for knap 4 mdr. siden så nu er "ventetiden" tabt. 

Imens render min stakkels datter rundt. 

MysteriousAngel skriver:

Da børnehaven for knap 2 år siden pippede med vores datter vidste jeg godt hvad klokken havde slået. Vi havde vidst det siden vuggestuen men havde slået det hen for hun trivedes så godt med de faste rammer der var. Men børnehaven var bekymret for skolestart hvor der jo af gode grunde er færre hænder til en større flok samt mere frit.

Så gik maskineriet igang. Vi kontaktede alm læge der henviste til børnelægen, der henviste os til børnepsykiatisk afdeling som der ikke ville se os fordi hun ikke var udredt. Så langt så godt.

Først skulle hun indstilles. Så gik der 3 mdr, så kom der en psykolog og snakkede med os. Vi var alle enige om, at hun havde store vanskeligheder så snart rammerne var løse. ADHD blev lagt på bordet af os. De var enige, at det var "nok det hun havde". Men så smuttede den psykolog søreme, havde fået nyt arbejde. Inden den nye kom rigtigt ind i sagerne, startede vores datter i skole. 

Der gik 2 mdr, så sagde skolen, at der var "problemer" med hende. Vi kontaktede derfor den nye psykolog (den 3.) og bad om et møde. Der gik 2 mdr. Så fik vi en tid. Intet skete. Ja, han kunne da godt se at hun havde vanskeligheder. Om vi havde prøvet dit og dat? Vi aftalte et nyt møde senere hen. Inden da skulle vi prøve de forskellige ting han foreslog. Det nye møde blev udskudt og udskudt fordi han havde så travlt. Derfor tog vi selv kontakt til en børnepsykiater. Hun var smaddersød, forstående men havde desværre lang ventetid (4 mdr). Vi blev enige om, at jeg skulle "stresse" skolepsykologen lidt og bede om forskellige tests. Før kunne hun ikke se hende.

Jeg beder derfor skolepsykologen om hjælp. Han siger at "han ikke gør sådan noget på kommando" men at vi kan bede om et møde. Det gør vi så. 3 mdr. senere kommer det i stand. Her er han enig i, at hun skal testes. Men en ny indstilling skal laves. 

Det gør vi. 

Da indstillingen kommer igennem, ser vi at der søreme er en ny psykolog tilknyttet.

Jeg kontakter børnepsykiateren igen og hvad så... hun har overhovedet ikke registreret min kontakt for knap 4 mdr. siden så nu er "ventetiden" tabt. 

Imens render min stakkels datter rundt. 

hejsa

pahaaa da men dejlig i kamp for jer datte og i skal have en stor  for kan ikke sige ander da 

måske lidt hård udmelding MEN hvis I har været sikre siden vuggestuen og først selv reagerer da hun skal til og i skole, kan den ventetid da ikke gøre den store forskel! Derudover håber jeg selvfølgelig det bedste for jer og ikke mindst jeres datter, håber snart I kommer til for generelt set er det en uacceptabel ventetid. 

Malunsesmutti skriver:

måske lidt hård udmelding MEN hvis I har været sikre siden vuggestuen og først selv reagerer da hun skal til og i skole, kan den ventetid da ikke gøre den store forskel! Derudover håber jeg selvfølgelig det bedste for jer og ikke mindst jeres datter, håber snart I kommer til for generelt set er det en uacceptabel ventetid. 

Vi vidste det men vidste det ikke, hvis du forstår. Det startede jo i det små. At hun aldrig sov. At hun aldrig gik men løb så snart hun kunne bevæge benene. At vi aldrig kunne fange hendes opmærksomhed i længere tid osv. Vi er oppe på 2 år nu. Jeg synes at ½ år mere feks før vi kommer til, kan gøre rigtig meget. Især fordi hun nu er mere opmærksom på sig selv og sine omgivelser i et omfang som en feks en 2 årig er. Så jo, jeg synes selv at det gør en markant stor forskel jo længere tid der går.. 

MysteriousAngel skriver:

Da børnehaven for knap 2 år siden pippede med vores datter vidste jeg godt hvad klokken havde slået. Vi havde vidst det siden vuggestuen men havde slået det hen for hun trivedes så godt med de faste rammer der var. Men børnehaven var bekymret for skolestart hvor der jo af gode grunde er færre hænder til en større flok samt mere frit.

Så gik maskineriet igang. Vi kontaktede alm læge der henviste til børnelægen, der henviste os til børnepsykiatisk afdeling som der ikke ville se os fordi hun ikke var udredt. Så langt så godt.

Først skulle hun indstilles. Så gik der 3 mdr, så kom der en psykolog og snakkede med os. Vi var alle enige om, at hun havde store vanskeligheder så snart rammerne var løse. ADHD blev lagt på bordet af os. De var enige, at det var "nok det hun havde". Men så smuttede den psykolog søreme, havde fået nyt arbejde. Inden den nye kom rigtigt ind i sagerne, startede vores datter i skole. 

Der gik 2 mdr, så sagde skolen, at der var "problemer" med hende. Vi kontaktede derfor den nye psykolog (den 3.) og bad om et møde. Der gik 2 mdr. Så fik vi en tid. Intet skete. Ja, han kunne da godt se at hun havde vanskeligheder. Om vi havde prøvet dit og dat? Vi aftalte et nyt møde senere hen. Inden da skulle vi prøve de forskellige ting han foreslog. Det nye møde blev udskudt og udskudt fordi han havde så travlt. Derfor tog vi selv kontakt til en børnepsykiater. Hun var smaddersød, forstående men havde desværre lang ventetid (4 mdr). Vi blev enige om, at jeg skulle "stresse" skolepsykologen lidt og bede om forskellige tests. Før kunne hun ikke se hende.

Jeg beder derfor skolepsykologen om hjælp. Han siger at "han ikke gør sådan noget på kommando" men at vi kan bede om et møde. Det gør vi så. 3 mdr. senere kommer det i stand. Her er han enig i, at hun skal testes. Men en ny indstilling skal laves. 

Det gør vi. 

Da indstillingen kommer igennem, ser vi at der søreme er en ny psykolog tilknyttet.

Jeg kontakter børnepsykiateren igen og hvad så... hun har overhovedet ikke registreret min kontakt for knap 4 mdr. siden så nu er "ventetiden" tabt. 

Imens render min stakkels datter rundt. 

Kæmpe kram til jer. Vi har selv været hele møllen igennem og jeg håber for jeres datters skyld at ventetiden bliver kort. 

Jeg har lidt kontakt til netop børnepsykiatrien gennem mit arbejde, og det er meget svært at komme igennem til en vurdering. 

Først skal PPR have lavet deres vurdering, og min forståelse af arbejdsgangen er, at det faktisk er PPR, der henviser. 

Det er meget langsommeligt. Meget. Men det  ER gennem PPR, I skal. 

Har børnehaven slet ikke taget kontakt til PPR? Kan huske min praktik, hvor der var en dreng der havde nogle vanskeligheder - her var det PPR der var ved at lave en udredning. Men ved selvfølgelig ikke om det er noget andet, da der også var sociale problemer og han derfor var tilknyttet børnefamilieafdelingen. Det kan egentlig også være det er sagsbehandleren der har kontaktet PPR. Kan ikke huske det, men mener i hvert fald det var dem som lavet en udredning. 

Håber snart al den ventetid er forbi så I kan begynde at få nogle værktøjer til gavn for jeres datter. 

mor:) skriver:

Har børnehaven slet ikke taget kontakt til PPR? Kan huske min praktik, hvor der var en dreng der havde nogle vanskeligheder - her var det PPR der var ved at lave en udredning. Men ved selvfølgelig ikke om det er noget andet, da der også var sociale problemer og han derfor var tilknyttet børnefamilieafdelingen. Det kan egentlig også være det er sagsbehandleren der har kontaktet PPR. Kan ikke huske det, men mener i hvert fald det var dem som lavet en udredning. 

Håber snart al den ventetid er forbi så I kan begynde at få nogle værktøjer til gavn for jeres datter. 

Ork jo. Det er derfor der flere gange er blevet lavet indstilling. her i kommunen er det ikke ppr der udreder. De har ikke ressourcer til det. Så de laver tests og så henviser de til at man selv søger udredning. 

MysteriousAngel skriver:

Ork jo. Det er derfor der flere gange er blevet lavet indstilling. her i kommunen er det ikke ppr der udreder. De har ikke ressourcer til det. Så de laver tests og så henviser de til at man selv søger udredning. 

Nå okay. 

Øv sikke da en lang proces 

og jeg forstår godt når du siger du måske havde tænkt at der var noget og så alligevel ikke. Det kan jo være skide svært at vurdere objektivt som forældre til barnet

mor:) skriver:

Nå okay. 

Øv sikke da en lang proces 

og jeg forstår godt når du siger du måske havde tænkt at der var noget og så alligevel ikke. Det kan jo være skide svært at vurdere objektivt som forældre til barnet

Ja for pokker. Hun er mit 2. barn og jeg blev ved med at tænke, at jeg jo ikke kunne sammenligne hende med storesøster for de udviklede sig helt forskelligt..