Ved virkelig ikke hvad jeg skal...

Hej..

Jeg har for 4 dage siden fundet ud at jeg er gravid. (Tre positive tests må bekræfte det)

Jeg er 33 år og har ALDRIG stået i denne situation før.. Har altid passet godt på mig selv.

Jeg bor i Midtjylland på 7. år. Hele min familie er på Fyn.

Mit arbejde ligger 73 km. fra min bopæl. (en times kørsel)

Jeg har i et stykke tid ønsket at flytte hjem og har derfor søgt arbejde på Fyn, hvor jeg også har været til samtale... har dog ikke fået jobbet endnu.

Jeg er i syv sind om hvad jeg skal gøre. Om jeg skal beholde det eller ej. Jeg vil være alene om barnet her i Jylland. Og opsige jobbet og bare flytte hjem ser jeg heller ikke rigtigt som en mulighed. At søge arbejde som gravid er også en ret umulig opgave.

Faren er underrettet om situationen, vi er ikke sammen, blot venner... Han tog det pænt..

Håber på svar fra nogen der har stået med en lign. situation.

Knus

Det kan ingen jo råde dig om ,- det er jo kun dig selv der ved hvor dine grænser for abort ligger .

Du vil få 100 forskellige meninger ,og ingen kan give dig det svar der lige passer til dig- Men jeg kan da starte med at give dig min holdning så kan du jo se om det kan bruges i dine overvejelser. 

Min personlige holdning er at man får ikke en abort uden grund. Og slet ikke hvis man er 33 og i bund og grund har et stabilt grundlag.

Du har job,og dermed en mulighed for at forsørge dit barn også selv om du skulle blive i jylland. 

Jeg kan godt forstå du gerne vil tæt på din familie ,men herregud de bor på fyn.Der er folk i Usa der har længere til naboen :)

Men kun du kan vide om der er minusser nok til at vælge en abort ,eller om de få forhindringer til et "perfekst liv" kan overvindes eller ændres ret let er nok til at du vælger at beholde barnet. 

Og ja jeg har selv stået i en "træls" situation med en uventet graviditet - Min den yngste kom til på orævention og jeg var lige startet dom selvstændig så ingen barselret - Men så måtte jeg jo spare op i de 7 mdr inden han kom og derefter havdde jeg en kort barsel og så kom han med på job - Det er de f.eks vant til i Usa hvor ejg har en veninde boende,så self kunne jeg også det. 

Forhindringer kan ses som udfordringer istedet for begrænsninger hvis man vil :)

Chriller1981 skriver:

Hej..

Jeg har for 4 dage siden fundet ud at jeg er gravid. (Tre positive tests må bekræfte det)

Jeg er 33 år og har ALDRIG stået i denne situation før.. Har altid passet godt på mig selv.

Jeg bor i Midtjylland på 7. år. Hele min familie er på Fyn.

Mit arbejde ligger 73 km. fra min bopæl. (en times kørsel)

Jeg har i et stykke tid ønsket at flytte hjem og har derfor søgt arbejde på Fyn, hvor jeg også har været til samtale... har dog ikke fået jobbet endnu.

Jeg er i syv sind om hvad jeg skal gøre. Om jeg skal beholde det eller ej. Jeg vil være alene om barnet her i Jylland. Og opsige jobbet og bare flytte hjem ser jeg heller ikke rigtigt som en mulighed. At søge arbejde som gravid er også en ret umulig opgave.

Faren er underrettet om situationen, vi er ikke sammen, blot venner... Han tog det pænt..

Håber på svar fra nogen der har stået med en lign. situation.

 

Knus

Kan godt forstå du tænker på fornuftige valg, men her skal dit hjerte dømme.

hvad med veninder, har du sådan nogle i Jylland? For dem der ikke smutter når man får børn kan være lige så god støtte som familie.

jeg havde nok valgt at flytte nærmere familien, tror jeg. 

Chriller1981 skriver:

Hej..

Jeg har for 4 dage siden fundet ud at jeg er gravid. (Tre positive tests må bekræfte det)

Jeg er 33 år og har ALDRIG stået i denne situation før.. Har altid passet godt på mig selv.

Jeg bor i Midtjylland på 7. år. Hele min familie er på Fyn.

Mit arbejde ligger 73 km. fra min bopæl. (en times kørsel)

Jeg har i et stykke tid ønsket at flytte hjem og har derfor søgt arbejde på Fyn, hvor jeg også har været til samtale... har dog ikke fået jobbet endnu.

Jeg er i syv sind om hvad jeg skal gøre. Om jeg skal beholde det eller ej. Jeg vil være alene om barnet her i Jylland. Og opsige jobbet og bare flytte hjem ser jeg heller ikke rigtigt som en mulighed. At søge arbejde som gravid er også en ret umulig opgave.

Faren er underrettet om situationen, vi er ikke sammen, blot venner... Han tog det pænt..

Håber på svar fra nogen der har stået med en lign. situation.

 

Knus

Min holdning er den samme som Carinas.

Du er 33, har fast job og du har stabilitet til at kunne beholde det barn.

MEN MEN MEN, du skal følge dit HJERTE. Ingen kan vælge for dig.

Jeg kan kort fortælle min historie. Så må du vurdere om du kan bruge den eller ej.

Jeg var lige blevet 21 da jeg blev gravid, jeg var helt nede i kul kælderen med svær depression, jeg skar dagligt i mig selv, lige blevet fyret fra jobbet, elendig økonomi, faren til mit barn er stor misbruger og lidt for glad for alkohol, samt meget voldelig. Jeg vidste at jeg skulle være selv med barnet, at det vil blive så hårdt, men vidste også at det vil være det bedste som er sket mig. Og det var rigtigt nok. Han er i dag 4, jeg er alene med ham og vi mangler intet. Har aldrig fortrudt valget, trods at jeg ikke kunne tage vare for mig selv, ingen penge havde og andre som hørte min historie sagde a det aldrig vil gå. Det er egoistisk at beholde barnet osv.

men personligt synes jeg ikke at det var/er en grund til abort.

og blev gravid på prævention. Lige en solstråle historie ❤️❤️

Lyt til dit hjerte og tænk dig godt om. Snak også med faren. Lav eventuelt en for og imod liste, snak med lægen. Gøre hvad du kan, for at sikre dig at du vælger rigtigt.