Hmm... Er jeg klar?

Jeg er 23 år.... Men kæreste er 37 vi har været sammen i næsten 3 år.
Jeg er sikker på det er ham jeg vil dele livet med.
Jeg er er på p-piller men er alligevel blevet gravid. Jeg vil rigtig gerne have et barn med min kæreste, men er i tvivl om det skal være nu... For første gang i mit liv har jeg intet job, da jeg troede jeg var sikker på at komme ind på min udd. som tandplejer, men det kom jeg ikke....... så jeg har ingen udd. andet end en hf og det hele kører i hoved på mig..... Er jeg klar til at blive mor? det skifter med mavefornemmelsen... nogen gange tænker jeg gud hvor blir det spændende og jeg glæder mig helt vildt andre gange blir jeg i tvivl da jeg jo ikke har nogen udd. er der andre der var usikre og sikre på samme tid da i var gravide?

MiniSS skriver:

Jeg er 23 år.... Men kæreste er 37 vi har været sammen i næsten 3 år.
Jeg er sikker på det er ham jeg vil dele livet med.
Jeg er er på p-piller men er alligevel blevet gravid. Jeg vil rigtig gerne have et barn med min kæreste, men er i tvivl om det skal være nu... For første gang i mit liv har jeg intet job, da jeg troede jeg var sikker på at komme ind på min udd. som tandplejer, men det kom jeg ikke....... så jeg har ingen udd. andet end en hf og det hele kører i hoved på mig..... Er jeg klar til at blive mor? det skifter med mavefornemmelsen... nogen gange tænker jeg gud hvor blir det spændende og jeg glæder mig helt vildt andre gange blir jeg i tvivl da jeg jo ikke har nogen udd. er der andre der var usikre og sikre på samme tid da i var gravide?

mange har børn uden en udd. og det fungere fint..
selvom nichlas var planlagt, har man de tanker, kan vi nu klare det?, er det, det rigtige tidspunkt?, er vi klar ? det hele køre rundt i hovedet, men andre gange glæder man sig helt vildt (helst for det meste) men tror tvivlen er der for mange selvom man ved at man er klar..
du ved bedst selv hva der er det bedste.. held og lykke..
hvor langt er du henne?
knus karina 18+2

Jeg er helt enig med Karina22. Min kæreste og jeg arbejder på at få et barn, men jeg har da alle de tanker om, vi nu kan klare det osv osv. Jeg ved jeg er klar, og det er min kæreste også, vi glæder os rigtig meget til at blive forældre, men det betyder ikke, at vi ikke er nervøse.

det kræver ingen doktorgrad at have børn.... kun sund fornuft, og jeg synes du lyder rigtig fornuftig....

hvis jeg var dig så ville jeg "holde op med at bekymre mig" (ja ja, ikke ) og få barnet. Det skal helt sikkert nok gå, og når først du kommer på din uddannelse, så går der jo år før du er færdig med den....
Så måske er det en god ide, at få baby nu, så kan du starte din uddannelse når barslen er slut.... Og farmand bliver jo heller ikke yngre vel

Alle mødre bliver nervøse, for om de kan klare det hele, uanset om de er unge eller gamle, første gangs eller fler gangs gravide....

nu ved jeg godt, at det her ligger under unge forældre, men jeg må lige sige til dig, at det at du blir nervøs for mig at se, er et godt tegn på, at I er klar over hvad det egentlig indebærer at blive forældre. Det ER jo en kæmpe omvæltning, og det blir man jo altid nervøs for

min mand og jeg havde prøvet i næsten to år og været igennem fertilitetsbehandling, da vi stod med en positiv test i hånden og alligevel var vi begge to ved at kaste op af skræk over hvad vi dog havde rodet os ud i , såe.... man kan mene at man er nok så forberedt på bebser, men når de rent faktisk melder deres ankomst, så får man alligevel lidt ondt i maven. det er jo fordi man vil dem det allerbedste, og det tror jeg godt du og din kæreste kan give

tak for jeres svar.... Det er rigtig rart at vide, at bekrymringer er en del af det at vente sig.
Men ja det er vel muligt at tage en udd. selvom man har barn. Og jeg kunne ikke finde en bedre man at få barn med, han er overlykkelig Han er en super støtte....... og han har været meget opmærksom på om jeg nu var klar, da han jo er en del år ældre end mig.
Det der har fyldt mest er om jeg nu også kommer til at få min udd.
Det at være mor er der jo ingen der ved hvordan man gør før man står i det
og er da også sikker på at vi nok skal klare det... vi har begge et rigtig godt bagland..... Så.... ja måske jeg bare skulle stoppe med alle bekrymringerne og så begynde at glæde mig over at der er liv i maven på mig

Jeg er forresten 9 uger henne

vil også bare sige at selvfølgelig er du nervøs og i tvivl.
jeg var kun 19 da jeg blev gravid første gang og det var bestemt ikke planlagt. jeg ønskede virkelig et barn men jeg frygtede for om det var det rette. jeg stod nemlig også uden uddannelse. og faderen ville ikke være med.

idag er min datter 10 år, hun er storesøster til 3...og jeg fik min uddannelse... min svendeprøve tog jeg faktisk mens jeg var alene med 2 og gravid med nr. 3

håber alt godt for dig/jer...og husk at selv den mest erfarne mor kan komme i tvivl.
mange

MiniSS skriver:

Jeg er 23 år.... Men kæreste er 37 vi har været sammen i næsten 3 år.
Jeg er sikker på det er ham jeg vil dele livet med.
Jeg er er på p-piller men er alligevel blevet gravid. Jeg vil rigtig gerne have et barn med min kæreste, men er i tvivl om det skal være nu... For første gang i mit liv har jeg intet job, da jeg troede jeg var sikker på at komme ind på min udd. som tandplejer, men det kom jeg ikke....... så jeg har ingen udd. andet end en hf og det hele kører i hoved på mig..... Er jeg klar til at blive mor? det skifter med mavefornemmelsen... nogen gange tænker jeg gud hvor blir det spændende og jeg glæder mig helt vildt andre gange blir jeg i tvivl da jeg jo ikke har nogen udd. er der andre der var usikre og sikre på samme tid da i var gravide?

Jeg har ikke en uddannelse og min knægt er nu 13 måneder og jeg havde det nøjagtig på samme måde da jeg ventede ham, var lige stoppet på en uddannelse pga af sygdom og så blev jeg gravid midt i det hele, meget overvældende. Men jeg beholdte ham og i dag er jeg slet ikke i tvivl om at det var det rigtige.
Han har klaret den uden jeg har en uddannelse og har stadig ikke fundet et arbejde endnu efter barsel pga der er så mange der søger jobs for tiden. Og vi klare den stadig, kæresten er blevet fyret så han går også hjemme.
Men så længe man har kærlighed osv så klare man den.

Du kan jo sagtens få et job uden uddannelse hvor du får mere end hvis du havde en

Og en hel anden ting, man bliver aldrig klar til at blive mor før man ligger med det her skønne barn i sine arme som man selv har lavet og har ens øjne eller næse. Og det kigger på en og undersøger en, så er man bare solgt, og uanset penge og uddannelse så gør man altid det der er rigtigt.

MiniSS skriver:

Jeg er 23 år.... Men kæreste er 37 vi har været sammen i næsten 3 år.
Jeg er sikker på det er ham jeg vil dele livet med.
Jeg er er på p-piller men er alligevel blevet gravid. Jeg vil rigtig gerne have et barn med min kæreste, men er i tvivl om det skal være nu... For første gang i mit liv har jeg intet job, da jeg troede jeg var sikker på at komme ind på min udd. som tandplejer, men det kom jeg ikke....... så jeg har ingen udd. andet end en hf og det hele kører i hoved på mig..... Er jeg klar til at blive mor? det skifter med mavefornemmelsen... nogen gange tænker jeg gud hvor blir det spændende og jeg glæder mig helt vildt andre gange blir jeg i tvivl da jeg jo ikke har nogen udd. er der andre der var usikre og sikre på samme tid da i var gravide?

Personligt synes jeg bare I skal springe ud i det. Du har en hf, så du står ikk på helt bar bund. Og når du har mavefornemmelser som siger at du glæder dig, vil det være forfærdelig i sidste ende at vælge barnet fra. ! -Det synes jeg.
Jeg er selv taknemmelig over at jeg ikke valgte Astrid fra for et år siden! Og jeg har kun 10. klasse og er i gang med social- og sundehedshjælperen. (Det der nogen der mener man ikke kan tilbyde et barn) men jeg vendte den om og sagde jeg ikke kunne leve med at have slået mit barn ihjel, og måske aldrig fik chancen for at få en lille en igen...

Men i sidste ende er det kun dig selv der kan mærke hva der er rigtigt..
Knuser Louise..