Lysten til noget som helst

Jeg fødte vores smukke datter i uge 17, den 20. marts 2015. Vi valgte selv at afbryde graviditeten pga downs syndrome. Trods fuldstændig enighed om valgtet, så savner jeg hende uendeligt meget.

Min lyst til at stå op om morgenen er forsvundet. Hvornår kommer den igen? Nogle med lign. historie, som har gode råd? Føler mig så ulykkelig!

Har aldrig prøvet det.. Det er mit værste maridt du beskriver. Så vil ikke gå der fra uden at sende dig et kæmpe kram 

Tak! Al slags omsorg varmer p.t. 

Det kommer helt automatisk, man kan desværre ikke sætte tid, dage eller uger på det - men det kommer 

Vil ikke gå uden at sende dig et stort varmt 

Der er ikke en opskrift, ikke en bestemt dag. Lige så stille kravler livet ind på en og man oplever man for et kort øjeblik oplever man lever ikke bare på trods men rent faktisk lever. Man oplever pludseligt at man kan glæde sig til noget eller over noget.  Og når man gør det rammer den dårlige samvittighed og man ryger ned igen. Men for hver gang er man kommet et lille stykke længere op og man lever igen. Man husker at trække vejret uden at skulle tænke over det.

kæmpe kram

Det føles så håbløs, når man er i hullet, selvom jeg ved, at det jo stadig er meget nyt (kun 2 uger siden). Det tager tid. Havde en MA i uge 13 i august 2014, så ved jo det tager sin tid. Det er bare så hårdt at være midt i sorgen igen. Øv 

Synes mit liv har været fyldt med ulykke og sorg siden vi startede projekt baby nærmest. Elsker min englepige så højt. Hvor føles det hele uretfærdigt. 

Mchm11 skriver:

Jeg fødte vores smukke datter i uge 17, den 20. marts 2015. Vi valgte selv at afbryde graviditeten pga downs syndrome. Trods fuldstændig enighed om valgtet, så savner jeg hende uendeligt meget.

Min lyst til at stå op om morgenen er forsvundet. Hvornår kommer den igen? Nogle med lign. historie, som har gode råd? Føler mig så ulykkelig!

kæmpe kram til dig

Det tager bare tid, og det er noget som der vil følge dig resten af livet, med tiden vil det fylde mindre og mindre.. Man kan aldrig sætte sig ind i hvordan det er at miste et barn det er bare det største savn, også selv om man ikke nåde at lære dem kende.

Jeg mistet vores lille Jeppe i uge 23 sep 2014, det er det værste jeg nogen sinde har gået i gennem, jeg gik i sorg gruppe med andre som havde mistet bruget landsforening for spædbørns død, jeg blev gravid 8 uger efter vi havde mistet Jeppe og er i dag i uge 24+ og jeg glæder mig utroligt meget til jeg får babyen i mine arme.

Jeg Ønsker dig alt det bedste frem over..

camilla789 skriver:

kæmpe kram til dig

Det tager bare tid, og det er noget som der vil følge dig resten af livet, med tiden vil det fylde mindre og mindre.. Man kan aldrig sætte sig ind i hvordan det er at miste et barn det er bare det største savn, også selv om man ikke nåde at lære dem kende.

Jeg mistet vores lille Jeppe i uge 23 sep 2014, det er det værste jeg nogen sinde har gået i gennem, jeg gik i sorg gruppe med andre som havde mistet bruget landsforening for spædbørns død, jeg blev gravid 8 uger efter vi havde mistet Jeppe og er i dag i uge 24+ og jeg glæder mig utroligt meget til jeg får babyen i mine arme.

 

Jeg Ønsker dig alt det bedste frem over..

Tak for svar <3 Gør mig ondt at høre om lille Jeppe! Hvad skete der?

Jeg er kommet med i landsforeningen for spædbarnsdød på Facebook. Fantastisk sammenhold! Og nu på vej til psykolog. Synes bare det er så hårdt at have denne oplevelse i min bagage også. Men vil aldrig glemme lillepigen!